Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Skovbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattende begge Trønderfylker samt Helgeland
med et Skovareal af c. 1400000 ha, og en
søndenøstenfjeldsk Del, bestaaende af Østlandet og
Sørlandet med et Skovareal af c. 4451400 ha eller
i alt godt 5850000 ha.
3) Det vestenfjeldske Kystland
Syd for Polarcirklen. Den ydre
Kystrand er næsten skovbar. Vestlandets Skove
findes derfor overvejende længere inde i Landet
ved Bunden af Fjordene og i de Dalfører, som
fortsætter fra Fjordene, samt paa de brede
Landtunger, hvor Klimaet delvis nærmer sig til
det kontinentale. Skovene bestaar af Furu og
Løvskov, heraf overvejende Birk. Naturlig
forekommende Granskov af Bet. findes ikke, men
der er særlig i de sidste 30 Aar plantet meget
Gran over Vestlandet, og den trives fortrinlig.
Skovbehandlingen er stort set baseret paa
Skovenes naturlige Foryngelse. Paa Vestlandet og
N. paa foregaar betydelige Kulturarbejder for
at faa Snaumark omdannet til Skov. Siden
1870’erne har der været virket for at skabe
Interessen for Skovkultur. Staten har fra 1873 til nu
beplantet 42900 Dekar tidligere Snaumark med
en Udgift af 665000 Kr. Staten har oprettet fl.
Frøklækningsanstalter og Planteskoler, hvoraf
de paa Hamar, Stenkjær, Sandnes, Farsund og
Molde er de største. Der ydes ogsaa af
Statsmidler Rente og afdragsfri Laan i 130 Aar til
Kommuner for Indkøb af Plantemark, og
Bidrag indtil 20 Kr pr Dekar til Beplantning,
dog ikke ud over Planternes og
Gærdematerialets Bekostning. Der er nu allerede mange
kommunale Skovanlæg, og Antallet øges.
Desuden ydes der lgn. Bidrag, hvori indgaar de
Statsmidler, der tilstaas det norske Skovselskab
og dettes 19 Underafdelinger,
Fylkesskovselskaberne, til Private og Kommuner til
Indhegning og Beplantning af Snaumark, og ligeledes
ydes der Bidrag til Anlæg af store
Planteskoler og til Grøftning af sumpet Skovmark og
Myr. Siden det norske Skovselskabs Stiftelse 26.
Septbr 1898 er der til Beg. af 1923 igennem
dette Selskabs Virksomhed foranlediget plantet
171 1/4 Mill. Planter og udsaaet c. 5880 kg
Skovfrø og anlagt 2709 Plantefelter med Areal 13224
ha, hvoraf er beplantet 8223 ha. Der er
optaget 7413 km Skovgrøft, hvorved er tørlagt
c. 22900 ha. Underafdelingerne har i dette
Tidsrum anvendt c. 5010000 Kr til Skovsagens
Fremme. Flere Fylkesskovselskaber har ogsaa
anlagt Klækkeanstalter og en Række
Planteskoler. De største er Akershus, Bergen,
Namdalen, Helgeland, Troms, Salten og Møre
Planteskoler.
Saavel Staten som private Skovejere,
Kommuner og Almenningsstyrer kultiverer nu fra
Aar til andet adskillig i Skoven. Det offentlige
Skovvæsen anvender aarlig c. 200000 Kr til
forsk. Slags Skovkulturarbejder og Grøftning,
og Private bruger store Beløb. For at holde
Skevejerne skadesløse i Tilfælde af Skovbrand
stiftedes 20. Febr 1912 »Det norske gensidige
Skovbrandsforsikringsselskab«. 1922 var der
assureret 1635526 ha Skov, overvejende paa
Østlandet, med en Forsikringssum af 315 Mill. Kr,
og 1923 var Tallet steget til 330 Mill. Kr.
Reservefondet udgør c. 1 1/4 Mill. Kr. Selskabet
arbejder ogsaa for at forebygge Skovbrand ved
forbedrede Telefonforbindelser, Oprettelse af
Skovbrandvagtstationer o. l. Private Skovejere
og Kommuner arbejder ogsaa i samme Retning
ved Oprettelse af Skovbrandvagtstationer; og
Staten har saavel paa denne Maade som ad
Lovgivningens Vej arbejdet for Beskyttelse af
Skovene mod Brandfare ved Love mod
uforsigtig Brug af Ild i Skov og Mark, jfr Lov af
14. Juli 1893, 27. Juni 1896 og af 2. Juli 1921.
Fra 1860 har Staten ved Skovkøb søgt at
forebygge Skovmangel og at hindre Ødelæggelse
af Fredskov og Fjeldskov. De største Vidder har
man erhvervet ved Køb af gamle Godser, hvor
Formaalet ogsaa har været at skaffe
Leilændingerne Jorden til Selveje, idet Gaardene, og
Parcellerne til Opdyrkning i stor Udstrækning
er afhændet med Tillæg af passende Skov. Man
har i alt anvendt hertil til Udgangen af 1922
13677980 Kr, og derfor erhvervet 130205 ha
Naaleskov og 93310 ha Løvskov, i alt 223515 ha
Skov og Skovmark. Fra gammel Tid af har
man i Behold c. 200000 ha Almenningsskov i det
sydlige N., hvortil Almuen har Brugsret, samt
335000 ha Statsskov i Troms og Finmark
Fylker, der som uoptaget Jord aldrig har været
i privat Eje. Disse Almennings- og Statsskove
(se Almindinger) er dels Fjeldskov, dels
Polarskov og gennemgaaende lidet vækstrige.
Disse Skoves Produktion medgaar i det
væsentlige til at tilfredsstille Brugsrettigheder og
Gaard- og Brændselsbehovet i vedk. Distrikter.
Af N.’s Skove er:
| % | ha | |
| Statsskove og Statsalmenninger | 12,66 | 899002 |
| Oplysningsvæsenets Fonds Skove | 0,94 | 66173 |
| Bygdealmenninger | 2,59 | 184213 |
| Kommuneskove | 2,92 | 207195 |
| Større private Skove uden Jordbrug | 35,71 | 2536400 |
| Gaardskove | 45,18 | 3208697 |
| 100 | 7101680 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
