- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Hær og Flaade - Norge. Mønt, Maal og Vægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flaadens Fartøjer 1923 er:
Art FartøjAntalArtilleriFart
i Knob
Besætning
Antal Mand
Deplacement
i t
Byggeaar
Panserskibe:4 {2Stkr21cm.h. K.} 1726040001897—1901
(»Harald Haarfagres,615
»Tordenskjold«,875mm
»Norge«, »Eidsvold«)647
Kanonbaade 1. Kl.2 {212cm.}1516012001895
676mm
637
Kanonbaade 2. —8 {121cm.} 8422601800
237mmh. K.
Jagere3676mmh. K.27685401910—1914
Torpedobaade 1. Kl.9237mmh. K.2119901896—1902
Torpedobaade 2. —1823718—2510—1835—10001896—1910
Undervandsbaade. Antal ubekendt.


foregaaende Stilstand en stærk Fremgang. Vel
fortsattes endnu 1890—95 med Bygning af
Kanonbaade, 2 af 1. og 1 af 2., dog af en anden,
betydelig bedre og større Type, samt 2
Skærgaardstorpedobaade; men 1895 bevirkede den
vaagnede Forsvarsinteresse et fuldstændigt
Omslag, hvorved Vægten lagdes paa Panserskibe
og Torpedobaade, og 1895—1900 anskaffedes ikke
mindre end 4 Panserskibe, 1
Torpedodivisionsbaad, 8 søgaaende og 10
Skærgaardstorpedobaade. — Administration. 1815
oprettedes en Marinekommando og et
Marinedepartement; det sidste sloges 1884 sammen med
Armédepartementet til et fælles Forsvarsdepartement.
Ved en Omorganisation 1898 henlagdes
Marinens samtlige Myndigheder, Organer og
Afdelinger under en Marinestyrelse, der igen er
underlagt Forsvarsministeren. Egentlige
Kommandosager sorterer imidlertid under en
kommanderende Admiral, der paa Kongens Vegne fører
den højeste Befaling over Marinen. Som en
uafhængig, raadgivende og planlæggende,
Institution staar Marinens Generalstab. Direkte
under Marinestyrelsen ligger: Søkrigsskolen,
sømilitære Korps, Haandværkskorpset,
Intendanturkorpset, Marinens Sanitet, 5 sømilitære
Distriktskommandoer med underliggende
Oplagshavne, Hovedværftet, Marinens Artilleri,
Minevæsenet, Flyvevæsenet, Navigationsvæsenet,
Marinens Intendantur, Bygningsvæsen,
Oplagshavnene og Marinens faste Kommissioner samt
Kommandomyndighederne til Søs. —
Personel. Alle Søfarende er værnepligtige ved
Søvæbningen i 20 Aar. I Fred udtages ved
Lodtrækning hvert Aar kun saa mange (c. 800) af
yngste Aarsklasse, som behøves for at skaffe det
fornødne Mandskab; disse tjenstgør i 2 Partier
mindst 6 Maaneder. Tjenestetiden i Marinen
blev 1914 udvidet fra 6 til 12 Maaneder, men
1919 atter indskrænket til 6 Maaneder.
Udskrivningsvæsenet er fælles for Land- og
Søvæbningen og sorterer under en fælles
Generalkrigskommissær. Landet er inddelt i 10
Krigskommissariater og 52
Bataillonudskrivningsdistrikter, som igen er inddelt i Indrulleringskredse.
Søofficerskorpset rekruteres fra Søkrigsskolen
(oprettet 1817, s. d.). Marinen tæller: 2
Kontreadmiraler, 5 Kommandorer, 23
Kommandørkaptajner, 71 Kaptajner, 66 Premierløjtnanter og
omtr. et tilsvarende Antal værnepligtigt Personel.

Sanitetsofficerer uddannes af medicinske
Studenter, Intendanturofficerer af jur. Studenter
ell. Handelskyndige, Marineingeniører antages
bl. Civilingeniører. Om Aldersgrænser for
Officerer, se Afsn. »Hær«. Underofficerer uddannes
ved de forsk. Korpser. Til Flaadens Besætning
kræves hen ved 4000 Mand.

Flere ældre Fartøjer er i de senere Aar
udrangeret, saaledes alle Monitorerne,
Torpedodivisionsbaadene »Valkyrien«, »Viking«, 11
Torpedobaade og 4 Patrouillebaade. — Marinen har
været stærkt forsømt, og meget faa
Nybygninger har fundet Sted, størst Vægt er der lagt
paa Undervandsbaadens Udvikling,

Marinens Flyvevæsen har egen
selvstændig Chef, under hvem Flyveskolen og
Flyvemaskinfabrikken i Horten sorterer. Der er 3
Flyvestationer: i Horten, Kristiansand og
Bergen. Der opsættes 13 Flyvebaadgrupper med
tilsammen 39 aktive og 13 Reserveflyvebaade.
Marinens Budget er paa c. 7 Mill. Kr. (Litt.:
»Norsk Tidsskrift for Søvæsen« [Horten 1883
ff.]; H. G. Garde, »Efterretninger om den
dansk-norske Sømagt«, Bd 1—4 [Kbhvn
1832—35]; N. A. Larsen, »Fra Krigens Tid
1807—14« [Kria 1878]).
(G. Bugge). M. H.

Mønt, Maal og Vægt.

N. havde Sølvmøntfod indtil 1873. Grundlaget
for det indtil da gældende Møntsystem, der
sluttede sig til det lybske, blev lagt ved
Anordninger 1513—24, hvorefter der skulde udmøntes
større Sølvmønter, som først kaldtes Gylden,
senere Rigsdaler, videre Mark, Skilling og Hvide.
Paa en Mark fint Sølv skulde gaa 9 5/7
Rigsdaler. 1 Rdl. = 3 Mark, 48 Skilling, 144 Hvide.
Hovedsagelig blev udmøntet Mark og Skilling
og med mindre Sølvværdi. Følgen var, at der
ofte betingedes Betaling i Rigsdaler in specie,
heraf Benævnelsen Speciedaler. Dennes
Sølvværdi blev 1671 bestemt til 9 1/4 Speciedaler paa
1 Mark kølnsk fint Sølv. 1695 indførtes en ny
Møntfod, den danske courant à 4 Ort à 24
Skilling. 1816 indførtes paa ny Speciedaleren =
5 Ort, 120 Skilling.

Ved Lov 4. Juni 1873 indførtes Guldmøntfod
med 1,6129 g fint Guld paa 1 Speciedaler. Ved
Lov 17. Apr. 1875 sluttede N. sig til det
skandinaviske Møntsystem. Der udmøntes:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free