- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Presse - Norge. Forhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjorde det mere og mere nødvendigt, at
Materialet maatte ligge i Hænderne paa Fagfolk.
Men ikke det alene; samtidig med det
svulmende Materiale og det stadig mere og mere
forcerede Arbejdstempo fulgte ogsaa en voksende
Trang til Specialisering. Dette Forhold har paa
den ene Side ført til, at der inden for
Redaktionerne ved de større Blade har udviklet sig
Specialjournalister hver med sine bestemte
Opgaver, samtidig med at alle Blade efter Evne
søger at knytte udenforstaaende Specialister til
sig. Som en karakteristisk Form for
Aktualitetstrangen, og som ligeledes daterer sig fra denne
Periode, staar Interviewet og Billedstoffet, som
begge har bidraget til at give N.’s Dagspresse
et væsentlig andet Udseende end tidligere; i
samme Forbindelse maa ogsaa nævnes de
fremtrædende Overskrifter og de forsk. Undertitler,
som i nogle faa Linier resumerer hele Artiklen.

Den naturlige Følge af denne Specialisering i
Forbindelse med enkelte store
Samfundsbevægelser har ligeledes i Perioden 1884—1914 skabt
en egen Fagpresse, selv om enkelte Organer
inden for den daterer sig fra en tidligere
Periode. Afholdspressen, Kvindepressen,
Maalpressen, Sportspressen og Vittighedspressen maa
her nævnes som de mest karakteristiske
Eksempler. En særlig Stilling indtager
Arbejderpressen, som, efter at have ligget nede siden
Thraniterbevægelsen, traadte frem igen i 1884.
Dens Udvikling, navnlig repræsenteret ved
»Socialdemokraten« (s. d.), er ensbetydende
med Udviklingen af det norske Socialdemokrati
i de sidste 30 Aar før Verdenskrigen.
Udviklingen i sin Helhed lader sig belyse ved flg. Tal:
1882 udkom der i N. 219 Aviser og Tidsskrifter,
hvoraf 94 i Kria. 1892 var Tallene henh. 309 og
111; 1902 var de steget til 462 (189); 1907 til
547 (232) og 1913 til 679 (289).

Den norske Presses Udvikling under
Verdenskrigen karakteriseres i første Rk. ved et livligt
Opsving inden for den økonomiske og
forretningsmæssige Del af Bladlivet, og dette Forhold
kom naturligvis ogsaa til Syne i den
redaktionelle Del af Bladene. Der blev ofret betydeligere
Beløb end nogensinde til Redaktionsudgifter, og
som et spc. Træk maa nævnes, at Journalisterne
naaede op i hidtil ukendte Gager. Der blev
grundlagt en Rk. ny Aviser, Ugeblade og
Maanedsblade, ligesom ogsaa en Rk. mindre Blade,
der tidligere havde udkommet 2 Gange om
Ugen, gik over til at udkomme 3 og 4 Gange.
Det økonomiske Tilbageslag efter Krigen, som
for N.’s Vedk. daterer sig fra Høsten 1920, har
foreløbig sat en Stopper for denne Udvikling,
og f. T. arbejder den norske Presse under
vanskelige Kaar. De betydeligste af de Aviser, som
er gaaet ind siden Udgangen af Verdenskrigen,
er »Norske Intelligenssedler«, som standsede 19.
Apr. 1920, og »Verdens Gang«, som udk. med sit
sidste Nr 3. Febr 1923; hertil kommer en Rk.
mindre Blade ud over Landet. Som den i
journalistisk Henseende mest interessante Foreteelse
siden Slutn. af Verdenskrigen maa nævnes
Grundlæggelsen af en egen norsk
Kommunistpresse. Samtidig har Dannelsen af det saakaldte
»Bondeparti« i Stortinget ført til
Grundlæggelsen af »Nationen« (1919). Statistikken over
Aviser og Tidsskrifter etc. i 1923 viser et
samlet Tal af 854, hvoraf 405 i Kria.

Organisationsmæssig set er den norske
Journaliststand, uanset sine mange spc. Foreninger,
samlet i en fælles Landsorganisation »Norsk
Presseforbund« (1911); økonomisk har Standen
sin Sammenslutning i »Journalisternes Pensions-
og Hjælpeforening« (1897); sit Fagorgan har
den i »Journalisten«, som er grundlagt 1917.

Der foreligger til Dato intet samlet Arbejde
over den norske Presses Historie, men efter
Initiativ af Norsk Presseforbund blev det 1923
besluttet, at em saadan Fremstilling skulde
skrives, og den er f. T. (1924) under Arbejde.
S. C. Hammer.

Forhistorie.

Den ældste Bebyggelse i N. fandt Sted under
helt andre geol. og klimatiske Forhold end i
vor Tid. Istiden danner Grænsen bagover, idet
der i alt Fald ikke hidtil er givet noget Bevis
for, at Mennesker har været i Landet i
Mellemistiderne. Det er sandsynligt, at det første, som
blev beboeligt af Landet, efter at Istidens Bræer
for Alvor var paa Retur, og som gav Betingelser
for Bosættelse, var Vest-N.’s Kyster og
Kystlandet i Trøndelag, ja maaske ogsaa Kysterne
endnu længere Nord, hvor ogsaa de klimatiske
Forhold har været langt gunstigere end i
Øst-N., hvor Isen smeltede sent og Virkningen af
Bræerne længe holdt sig. Den første Bebyggelse
maa derfor ses i Sammenhæng med
Nordsøkystens Stenalder i Belgien og Nordfrankrig,
de britiske Øer og Dele af Danmark. Som
Minder om denne ældste Bosættelse maa vi vistnok
se en stor Gruppe af Stenalderfund, hvis
Tyngde falder paa Kysten af det nordvestlige N.,
paa Møre og Romsdal. Opdagelsen af disse
Flintpladser, som de nu gerne kaldes,
tilhører væsentlig det sidste Tiaar og skyldes
opr. en enkelt Mand, A. Nummedal, som
med Kristiansund som Udgangspunkt har
fremdraget en ligefrem imponerende Mængde af
Materiale. Der kendes hidtil rundt regnet 100
forsk. Flintpladser paa det forholdsvis
begrænsede Omraade mellem Romsdalsfjorden og
Trondhjemsfjorden, navnlig paa det lavere ydre
Kystland med dets mange større og mindre Øer.

Flintpladserne er ikke — som eksempelvis de
danske Køkkenmøddinger — Ophobninger af et
mangeartet Kulturaffald. De har et meget
ensartet og nærmest fattigt Præg ved store
Mængder af bearbejdet og ubearbejdet Flint. Alligevel
er de nok Minder om Bopladser, ved en gammel
Kyst, som f. Eks. ved Kristiansund har ligget
mellem 30—40 m lavere end den nuv. Kystlinie.
Det har været Bopladser paa aabent Land i
smaa Dalsænkninger og med Ly for Vejret, hvor
de haarde Vinde stod paa. Materialet —
Tusinder og atter Tusinder af Flintstykker —
frembyder et Billede af en primitiv Flintindustri,
hvis tekn. Ejendommeligheder utvivlsomt
knytter den nærmest til Rensdyrtidens fr.
Bopladskultur. Der er lidet ell. intet af den gamle
danske Køkkenm»øddingkulturs mere fyldige
Flintredskabsinventar.

Man mener at kunne føre det geol. Bevis for,
at denne Del af Vest-N. har været en isfri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free