Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norstrøm, Vitalis - Nort - Norte - North Adams - North, Christopher - North, Dudley - North, Frederick - North, Marianne - North, Sir Thomas - Northallerton - Northampton (U. S. A.) - Northampton (England)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Natursammanhang och frihet« (1895), »Hvad innebär
en modern standpunkt i filosofien«. (1898),
»Masskultur« (1910) og navnlig »Religion och tanke«
(1912). Opr. udgaaet af den Boström’ske Skole,
stærkt paavirket af Y. Sahlin og Pontus
Wikner, kæmpede N. sig efterhaanden frem til
Selvstændighed og Klarhed, idet han paa en Gang
frigjorde sig for sine Læremestres optimistiske
Idealisme og vendte sig imod Tidens
Rationalisme og Naturalisme; gennem Studiet af Kant,
der ved sin Erkendelseskritik bliver ham
Tænkeren fremfor alle andre, og af de moderne
Kulturfilosofer Dilthey og Nietzsche naar han
til en udpræget Personlighedsfilosoli, hvori
Livsvilje og Livstro er de dybeste Motiver. N.’s
Kritik af Ellen Key’s Liberalisme, der fremkaldte
en vidtløftig Polemik, er stærk og rammende
og viser Forfatteren som en af Nordens mest
udprægede og selvstændige Tænkere. (Litt.:
E. Liljedahl, »V. N.« [Sthlm 1917—18]).
W. N.
Nort [nå.r], By i det vestlige Frankrig, Dept
Loire-Inférieure, ved Erdre, der her bliver
sejlbar, og Banen Nantes—Rennes, 5000 Indbyggere.
Stenkulsgruber.
(M. Kr.). E. St.
Norte [’nårtæ], se Rio Grande del
Norte.
North Adams [’nå.əþ-’ädəmz], By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger ved Hoosac-Floden.
(1920) 22282 Indb. N. er Jernbaneknudepunkt og
har store Fabrikker.
G. Ht.
North [’nå.əþ], Christopher, se
Wilson, John.
North [’nå.əþ], Dudley, eng. Købmand og
økonomisk Forf. (1641—91), var et merkantilt
Geni. I en ung Alder blev han som Ejer af
Handelsfaktorier i Konstantinopel og Smyrna en af
sin Tidsalders mægtigste Repræsentanter for
Englands Handel paa Levanten. 1680 vendte
han, umaadelig rig, tilbage til sin Fødeby
London, hvor han efterhaanden blev Sherif,
Generalkommissær for Toldopkrævningen, Medlem
af Parlamentet og Administrator for
Krongodserne, og i alle disse Stillinger virkede han for
Reformer. Hans Navn er dog varigst knyttet til
Nationaløkonomiens Historie og det kun ved en
lille Afh. Discourses upon trade, hvis Skæbne
er lige saa mærkelig som dens Indhold. Den
saa Lyset, endog i to Udgaver, 1691, men
forsvandt sporløst, idet Forf. selv opkøbte alle de
Eksemplarer, han kunde overkomme, og
tilintetgjorde dem. Først 1822 genfandt man Bogen,
og den blev nu og senere flere Gange optrykt.
N. viser sig i denne Bog som en Forf., der helt
har emanciperet sig fra sin Tids merkantilistiske
Handelspolitik.
(K. V. H.). Sv. N.
North [’nå.əþ], Frederick, Lord, engelsk
Statsmand, f. 13. Apr. 1733, d. 5. Aug. 1792.
Han var Søn af Lord Guilford, valgtes allerede
1754 til Underhuset og blev 1759—65 ved sin
Slægtning, Hertugen af Newcastle’s Hjælp,
Skatkammerlord. 1766 gjorde Lord Chatham ham
til paymaster for Hæren og 1767 til
Skatkammerkansler; han forblev i Ministeriet efter
Chatham’s Afgang n. A. og gennemførte J.
Wilkes’ Udvisning af Underhuset. Jan. 1770 blev
han ledende Minister og gjorde sig til et villigt
Redskab for Kongens voldsomme Politik over
for de nordamerikanske Kolonier; gennemførte
Tetolden og senere en Række
Tvangsforholdsregler, der gjorde Brudet med Moderlandet
ulægeligt. Han holdt haardnakket fast ved
denne Politik og forsvarede den med Dygtighed
imod den voksende Opposition, idet han som
stiv Aristokrat nærede afgjort Ringeagt for
Folkestemningen, ja aabent roste sig af aldrig
at have stemt for noget populært Forslag. Til
Gengæld blev han ogsaa flere Gange udsat for
Overlast fra Folkemassens Side. Først de eng.
Hæres gentagne Nederlag tvang ham til at tage
Afsked i Marts 1782 tvært imod Kongens
udtrykkelige Villie. Hans Styrelse af Indien var
derimod rosværdig. Stor Forundring og skarp
Dadel vakte det, at han et Aars Tid efter sin
Afgang forbandt sig med sin gamle Modstander,
Whig’ernes Fører, Ch. Fox for at fortrænge sin
Eftermand Lord Shelbourne og samtidig sætte
en Stopper for Kongens personlige Regimente.
Det lykkedes, og April 1783 blev han
Statssekretær, men styrtedes allerede i Decbr s. A.,
da Kongen aabenlyst hidsede Overhuset imod
ham. I de flg. Aar hørte han til W. Pitt’s
Modstandere og fortsatte sin Virksomhed i
Underhuset indtil 1790, skønt blind siden 1787. Ved
Faderens Død 1790 blev han Peer som Lord
Guilford. (Litt.: Correspondence of George III
with Lord N. [London 1867]).
E. E.
North [’nå.əþ], Marianne, eng.
Malerinde (1830—90). Fra vidtstrakte Rejser i
Kalifornien og Indien, Australien og New Zealand,
Chile m. v. hjembragte hun en Skat af
paalidelige og smukke botaniske Studier og
Blomsterstykker. En Udstilling, hun foranstaltede, i
Ixmdon 1882, gjorde stor Opsigt. En Del af hendes
Arbejder kom til den bot. Have i Kew.
A. Hk.
North [’nå.əþ], Sir Thomas (1535—1601?),
var næstældste Søn af den første Lord N., og
har muligvis studeret i Cambridge og senere
studeret Jura ved Lincoln’s Inn. Hans litterære
Berømmelse skyldte han sin Overs. af Plutarch
(foretaget efter Amyot’s fr. Overs.). N.’s Overs.
er skrevet i et smukt, kraftigt, idiomatisk
Engelsk. Den danner Basis for Shakespeare’s
romerske Dramaer.
I. O.
Northallerton [nå.ə’þä£ətən], By i det
nordlige England, Yorkshire, 48 km NV. f. York,
ligger i en frugtbar Egn og har mange hist.
Minder. N. har Handel med
Landbrugsprodukter, Maskinindustri og (1921) 4794 Indb.
G. G.
Northampton [nå.ə’þäm(p)tən], By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger ved Connecticut
River, 125 km V. f. Boston. (1920) 21951 Indb.
I det nærliggende South Hadley findes det
store Mount Holyoke-College for Kvinder.
G. Ht.
Northampton [nå.ə’þäm(p)tən], Hovedstad i
Northamptonshire, ligger ved Nene paa højt
Terrain p. Gr. a. Oversvømmelser, staar i
Kanalforbindelse med Floderne Severn, Mersey,
Trent og Byerne Birmingham og London og er
Centrum for en Landbrugsegn. Bl. Bygningerne
mærkes St. Sepulchre (en af Englands 4
Rundkirker) fra Korstogstiden og Skt Peter’s Kirke
fra 1160. Univ. er oprettet omkr. 1240. Ildebrand
1675 har dog gjort N. til en ret ny By, der
har store Skotøjsfabrikker og Garverier samt
Papirfabrikker og Støberier. N.’s Historie gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
