- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
253

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Notosero - Nototrema - Notre-Dame - Nottebohm, Martin Gustav - Nottingham - Nottinghamshire - Notturno - Nouart - Nougat - Noumea - Noumëit - Noumenon - Nourrit, Adolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tuloma Afløb til Kola-Bugten. N.’s Areal er
440 km2, og de to Floders Længde er 339 km.

Nototrema, se Løvfrøer.
N. H. J.

Notre-Dame [’nåtrö-’dam] betyder Vor-Frue,
fr. Betegnelse for Jomfru Maria, hvorfor fl. af
Frankrigs prægtigste Kirker bærer dette Navn.

Nottebohm [’nåtəbo.m], Martin Gustav,
tysk Musikforf. (1817—82), havde studeret i
Berlin hos Dehn og ved Leipzig-Konservatoriet og
slog sig ned i Wien, hvor han i fl. Aar levede
som Musiklærer uden offentlig Ansættelse og
mest optaget af musikhistoriske Studier; med
særlig Interesse beskæftigede han sig med
Beethoven’s Liv og Værker og udgav, foruden
tematisk Fortegnelse over hans Værker og to
af hans »Skitsebøger«: »Beethoveniana« (2 Bd,
1872 og 1887) samt »Beethoven’s Studien«
(1873). N. forfattede bl. a. ogsaa et tematisk
Katalog over Schubert’s Værker. Hans
omhyggelige Studier, nærmest af filologisk Karakter,
besidder stor Værdi.
W. B.

Nottingham [’nåtiŋəm], eng. By, Hovedstad
i N.-shire (s. d.) med (1921) 262668 Indb., ligger
smukt paa Skraaningen af en stejl Sandstenshøj
ved Foreningen af de to sejlbare Floder Leen
og Trent. Paa Højderne over Byen ligger en
(restaureret) Borg, bygget af Vilhelm
Erobreren; en Fløj rummer Byens Kunstsamling og
Museum. Mange af Byens Gader er snævre og
krogede og tillige p. Gr. a. den terrasseformede
Beliggenhed lidet egnede for Vognfærdsel. Bl.
de mange smukke gl. Kirker udmærker sig den
pragtfulde Marie-Kirke og den kat. Katedral.
N. har et University College m. m. N. er en af
Englands betydeligste Industribyer. Den er
saaledes Hovedsædet for Fabrikationen af
Kniplinger og Strømper. Fremstilling af Silke-,
Bomulds- og Jernvarer (Maskiner og Cykler) er ogsaa
vigtig. N., der ligger, hvor vigtige
Færdselsveje mødes, blev tidligt en Markedsby. De store
Skove ydede Bark til Garvning og Brændsel til
Metaludvinding. N. er nu et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og staar ved Kanaler i Forbindelse
med London og Liverpool.
(M. Kr.). G. G.

Nottinghamshire [’nåtiŋəm∫ə], Shire i det
indre England, 2185 km2 med (1921) 641134
Indb. Det er for største Delen Bakkeland, der
længst mod V. har Karakteren af et lavt
Bjergland. Marskegne findes i Belvoir-Dalen og i
Trent-Flodens brede Dalføre. Mod S. findes et
Hededistrikt (Wolds). Kun faa Istidsspor findes.
Fra V. til Ø. findes flg. geologiske Bælter: Kul,
Perm, Trias (hvoraf den ufrugtbare brogede
Sandsten indtager N.’s største Omraade, heri
Resterne af den berømte Sherwood Skov med
Eg Og Birk), og Jura. 42 % af Arealet er
dyrket, 40 % Græsgange, 5 % Skov (mod V.). Byg,
Havre og Hvede dyrkes i omtr. lige stort
Omfang. I Trent-Dalen holdes især Fedekvæg, i
Belvoir-Dalen Malkekvæg. Faareavlen (Brogede
Sandstensomraadet) er i Tilbagegang.
Minedriften er betydelig. 1908 frembragtes her 1/7 af
Englands Kul (endnu er store Mængder urørt)
og 1/3 af Englands Gips, mere end andetsteds i
Landet. Endelig brydes Kalk til Bygningssten og
Cement. Industrien samler sig især i
Hovedstaden Nottingham. (Litt.: Swinnerton, N.
[Cambridge 1910]).
<i>G. G.<i>

Notturno (ital., fr.: nocturne), »Natstykke«,
Betegnelse for et Musikstykke af drømmende,
sværmerisk Stemningsindhold, uden nogen
bestemt Form; den engelske Komponist John
Field
anvendte Benævnelsen paa en Række
Klaverstykker, der blev Forbilledet for
Chopin’s berømte N. Ogsaa paa Kompositioner af
lgn. Karakter henhørende baade under Sang-
og Instrumentalmusikken findes Benævnelsen N.
anvendt f. Eks. i Mendelssohns Musik til »En
Skærsommernatsdrøm«).
S. L.

Nouart [nwa.r], Landsby i Dept Ardennerne,
c. 30 km S. f. Sedan, bekendt ved den her
stedfundne Kamp 29. Aug. 1870 (fr.-tysk Krig
1870—71). Denne var et af de første Sammenstød
mellem Dele af Châlons-Hæren under Mac Mahon,
der skulde undsætte Bazaine i Metz, og de tyske
Armeer (3. og 4.), der kom fra S. for at
forhindre dette. Fægtningen havde ingen afgørende
Karakter, men danner paa en Maade
Indledningen til Katastrofen ved Sedan.
E. C.

Nougat [nu’ga]. I Danmark forstaas ved N.
som oftest en Slags meget haard Konfekt,
tillavet af Karamelsukker og hakkede ell. fint
skaarne Mandler. I Udlandet, særlig i Frankrig
og Schweiz, spises mest en lys, temmelig blød
og sejg N. af Sukker, Honning, skaarne
Mandler, Pistacier og Nødder.
R. H.

Noumea [nu’me.a], se Numea.

Noumëit [nu-], se Garnierit.

Noumenon [’nu.-] (gr., egl. nooumenon)
betegner i gr. Filosofi det af Tanken erkendte
modsat Sansningens Fænomener; Kant bruger
det om det ikke sanselige og ikke erkendte, men
tænkte, og det bliver saaledes for ham
Betegnelse for et Grænsebegreb, den rene
Fornufterkendelse, hvis en saadan var mulig.
W. N.

Nourrit [nu’ri], Adolphe, fr. Operasanger,
f. i Paris 3. Marts 1802, d. i Napoli 8. Marts
1839. Faderen, Louis N. (1780—1831), der selv
var Sanger ved den fr. Opera, vilde gøre
Sønnen til Forretningsmand, men Lysten til Scenen
sejrede, og N. debuterede paa den fr. Opera
1821 som Pylades i Gluck’s »Ifigenia paa
Tauris«. En ypperlig, bøjelig Tenorstemme, i
Forbindelse med et smukt Ydre, udpræget
dramatiske Evner, Intelligens og Dannelse gjorde ham
hurtig til Parisernes Yndling; i en Aarrække
bar han alene hele det store Tenorrepertoire,
og Komponisterne skrev det ene Parti for ham
efter det andet, bl. a. Masaniello i »Den
Stumme«, Arnold i »Wilhelm Tell«, Robert le Diable,
Raoul i »Hugenotterne«. Da Operaens
Direktion imidlertid ansatte Duprez ved Siden af N.,
der hidtil havde været Enehersker paa sit
Omraade, ansaa han dette for en Krænkelse og
Tilsidesættelse, opsagde 1837 sit Engagement
ved Operaen, nedlagde sin Stilling som Lærer
ved Konservatoriet og drog paa Turné i
Belgien og de fr. Provinser. Allerede under denne
antog hans Pirrelighed og nervøse Ophidselse
til Tider en foruroligende Karakter; den
øgedes yderligere ved hans Tilbagevenden til Paris,
hvor en Rk. Bladartikler, der roste Duprez paa
hans Bekostning, atter drev ham i
Landflygtighed, denne Gang til Italien, hvor han under et
Ophold i Napoli, efter en Opførelse af »Norma«,
selv gjorde en Ende paa sit Liv, ved at styrte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free