- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyland - Nylander, William - Nylanders Reagens - Nylands Værksted - Ny-Lattaku - Nylund, Felix Artur - Nylæst - Nymaane - Nyman, Carl Fredrik - Nyman, Hilding Elof - Nymfe - Nymfepapegøje - Nymfer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Salpausselkå med dens Fortsættelse i V.
Lohjanselkä og den finske Havbugt. N. gennemkrydses
af lave Bjergrygge og Høje; langs dens Kyst
strækker sig en vidtløftig Skærgaard. Søer og
Sumpe er ret talrige, men forholdsvis smaa.
Størst er den for sin Naturskønbed kendte Sø,
Lohjanjärvi. Bl. Elvene er Kymmene den
betydeligste. Af Arealet indtager frugtbar Lerjord
(alluvial) 23,5 %, Grus og Sand 41,7 %, Ler
(udyrket) 10,8 %, Bjerg (Granit) 14,6 % og
Tørvejord 9,4 %. Skovtræerne er Fyr, Gran, El
og Asp. Jordens Godhed i Forbindelse med det
ret milde Klima (ringe Nattefrost) har i N.
fremkaldt et Agerbrug (Rug, Havre, Byg,
Kartofler og Roer), som staar højere end i de fleste
andre Dele af Finland. Dette i Forening med
Jern- og Kobberminer samt Tømmerudførsel har
skabt en mere jævn Velstand end i noget andet
finsk Landskab. 37 1/2 % af Befolkningen er
Svenske (Kystlandet) og 62 1/2 % Finner (det
Indre). I N. ligger Byerne Helsingfors, Borgå,
Lovisa, Kotka, Fredrikshamn, Ekenäs og Hangö.
(Litt.: Frosterus, »Jordarternes Areal i
N.’s Län«, Fennia 42 [Helsingfors 1921]).
<i>G. G.<i>

Nylander, William, finsk Botaniker, f. i
Uleåborg 3. Jan. 1822, d. i Paris 29. Marts
1899, blev Student 1839, cand. phil. 1843, Dr.
med.
1847. Han var ansat som Prof. i Botanik
i Helsingfors 1857—63. Allerede før han blev
Prof., havde han fra 1850 opholdt sig meget
i Paris, og efter at have taget Afsked, bosatte
han sig der fast. Han begyndte sin
videnskabelige Virksomhed med entomologiske og
floristiske Arbejder, men gik derefter over til
Studiet af Lavarterne, bl. hvis første Kendere han
maa henregnes. Til hans Fortjenester hører bl.
a., at han indførte Mikroskopet og kem.
Reagenser som et Hjælpemiddel ved
Artsbestemmelsen. Han opstillede et eget Lavsystem og
har udg. et meget stort Antal Arbejder over
saavel europ. som tropiske Lavarter,
hvoriblandt kan eksempelvis nævnes: Essai d’une
nouvelle classification des lichens
(Mém. soc.
nat. scien.
, 1854), Prodromus lichenographiæ
Galliæ et Algeriæ
(Actes Soc. Linn., 1856),
Lichenographiæ Novo-Granatensis, Prodromus
(Acta Soc. Scien. Fenn., Bd VII, 1863) samt i
Tidsskriftet »Flora« en Rk. Afh. gennem mange
Aar under Fællestitel: Addenda nova ad
Lichenographiam europæam
, desuden en Mængde
betydningsfulde Arbejder i forsk. Tidsskr. Fra 1878
fik han af den finske Stat en aarlig Livrente,
mod at hans Bibliotek og Samlinger skulde
tilfalde Helsingfors’ Universitet.
(N. W.). C. H. O.

Nylanders Reagens, en Opløsning af basisk
Vismutnitrat og Seignettesalt i Kalilud.
Opløsningen bruges til Paavisning af Druesukker, idet
der ved Kogning hermed udskilles et sort
Bundfald af metallisk Vismut.
(O. C.). R. K.

Nylands Værksted, et af Norges
betydeligste Skibsbyggerier og mek. Værksteder, ligger
ved Akerselvens Munding i Kria, hvor det
disponerer over 26000 m2 Grund. N. V.
grundlagdes 1854 af Ingeniørerne J. S. og J. C.
Jarmann samt P. Nørbeck og fik sin nuv. Plads
1857. 1862 byggedes det første Dampskib. Fra
Rekonstruktionen 1881 har Værkstedet arbejdet
sig jævnt og sikkert frem. Arbejdsstyrken har
varieret fra 500—1300 Mand. Der er indtil 1923
bygget c. 270 Fartøjer med en samlet Tonnage
af c. 270000 t og 475 Skibsmaskiner med en
samlet Hestekraft af 150000, og 950
Dampkedler. Værkstedet har leveret en Række Isbrydere
og andre Fartøjer ogsaa til Udlandet. Som
Specialitet har været bygget Hvalfangere, i alt
60 Stkr. Som Skibsreparationsværksted har N.
V. haft en betydelig Forretning og staar paa
dette Felt som Landets første. Der forefindes
3 Flydedokker med Løfteevne henh. 7200, 4500
og 1000 t.
M. H.

Ny-Lattaku, se Kuruman.

Nylund [’ny.lund], Felix Artur, finsk
Billedhugger, f. 1878 i Korpo, blev uddannet paa
Finsk Kunstforenings Tegneskole i Åbo og
Kunstakademiet i Kbhvn, senere i Paris. N.
debuterede paa en Juleudstilldng i Kbhvn med en
Mandsbuste. Han har derefter udført Portr. af
S. Onsager, »Skrubtudsen« (Kunstmus. i Kbhvn),
»Ervin« og den betydelige Sandstensgruppe
»Morgengry« i Ateneums Kunstsamling i
Helsingfors, »Mand og Kvinde« m. m. i Åbo Mus.
m. v. I flere af N.’s smukke, formrene Værker
spores Overleveringen fra Thorvaldsen’s og
Bissen’s Kunst.
A. Hk.

Nylæst, ældre svensk Handelsvægt, = 10000
Skålpund = 4250,76 kg.
H. J. N.

Nymaane, se Maanefase.

Nyman [’ny.man], Carl Fredrik, sv.
Botaniker, f. i Sthlm 14. Aug. 1820, d. smst.
26. Apr. 1893. Efter at have aflagt
medikofilosofisk Eksamen, i Upsala gik han helt over til
botaniske Studier og var i en lang Aarrække
Konservator ved Riksmuseets bot. Afdeling i
Sthlm. Han var en særdeles grundig Kender af
den europ. Flora, hvorom han foruden flere
mindre Afh. har skrevet de store Arbejder:
»Utkast till svenska växternas naturhistoria«
(Bd 1, 2, 1867—68), Sylloge Floræ Europææ,
med Suppl. (1854—65) og Conspectus Floræ
Europææ
, I—III, Suppl. I, II (1878—90), hvoraf
særlig det sidste nyder megen Anseelse, og er
en meget efterspurgt systematisk Oversigt over
Europas Plantearter.
(N. W.). C. H. O.

Nyman [’ny.man], Hilding Elof, svensk
Grafiker, f. 8. Marts 1870 i Göteborg. Han lærte
1898—99 under R. Bergh, senere paa
Kunstnerforbundets Skole og under Zorn (1911). N. har
udført Illustrationer til Børnebøger, Tegninger
til »Strix« m. v. Paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914 saas Tegninger, Raderinger og
Træsnit; han er repræsenteret i Göteborg-Mus.
A. Hk.

Nymfe, Betegnelsen N. anvendes inden for
Insekter med ufuldstændig Forvandling for
Insektet i næstsidste Hudskiftestadium.
C. W.-L.

Nymfepapegøje, se Papegøjer.

Nymfer er Personliggørelser af de Indtryk,
som Naturen gør paa Menneskesindet. De
tænktes oftest som skønne, unge Kvinder, der lever
i den ensomme, fri Natur i de skyggefulde Dale
og paa Bjergene, ved Kilder og Lunde. Det er
underordnede Guddomme, der ofte optræder
som Følge for de store Guder, som Dionysos,
Artemis og Afrodite, ligesom det ogsaa hedder,
at de plejede Zeus og Dionysos som Børn. Skønt
de er lavere Guddomme, deltager de stundom i
Olympens Fester. De lever ikke evigt, men dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free