Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nytaar - Ny Teater, Det - Ny Testamente - Nyttehøjden - Nyttekilometer - Nyttelast - Nyttemoral - Nyttevirkning - Nyx - Ny-York - Ny-Zeeland - Nzadi - Næ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Nymaane derefter, der var deres 1. Nisan,
saaledes Assyrer, Jøder o. a. Ved Siden heraf
havde bl. a. Jøderne en anden Aarsberetning,
hvorefter N. faldt efter Efteraarsjævndøgn paa
1. Tisri, der gjaldt for Adam’s Skabelsesdag
o. s. v. Da de semitiske Folk havde Maaneaar,
opnaaede de at holde N. temmelig fast til
samme Tidspunkt ved efter visse Regler at indskyde
Skudmaaneder (se Kalender). De syriske
Kristne har N. 1. Septbr, Nestorianerne 1. Oktbr
o. s. v. Muhammedanerne derimod har ingen
Skudmaaneder, men Aar paa 12 Maanemaaneder
(354 Dage). Deres N. er følgelig bevægeligt og
vil indtræffe til alle Tider af det naturlige Aar.
Mange gamle Folk havde N. om Foraaret, en
Beregning, der ogsaa fulgtes af flere kristne
Stater i Middelalderen og senere. I Frankrig
regnede man N. fra Paaske (indtil 1556); i
England var 26. Marts N. indtil 1752. Hos de fleste
Folk, der havde en ordnet forudberegnet
Kalender, er N. en Festdag. Jøderne forkyndte
N. ved at blæse paa Basuner og Trompeter.
Hos Perserne var fra ældgammel Tid N.
(Nevruz) en stor Festdag. Hos de gamle Ægyptere
var N. (1. Thot) ogsaa en Festdag; man gav
hinanden Foræringer, saaledes Skarabæer med
gode Ønsker i Anledning af N. I Rom ofrede
man paa N. til Janus, men ansaa ellers Dagen
for lykkelig til Forretninger o. l. Man gav
ogsaa hinanden Gaver. Særlig maatte Klienter
bringe deres Patroner saadanne. I Kejsertiden
var det en Pligt at give Kejseren Gaver til N.
Disse Gaver kaldtes strena, et Ord, der er gaaet
over i Fransk som étrenne. Disse Nytaarsgaver
spiller en stor Rolle i Frankrig og anvendes i
en vid Maalestok den Dag i Dag.
V. S.
Ny Teater, Det, Kbhvn’s fjerde store
Privatscene efter Casinos Aabning 1848. N. blev
bygget af et Aktieselskab paa en Grund mellem
Vesterbros Torv og Gl. Kongevej under Ledelse
af Arkitekterne Gudme og Ludvig Andersen;
Teatret aabnedes 19. Septbr 1908 med en
Prolog af Sophus Michaëlis, fremsagt af Clara
Pontoppidan, og et fransk Napoleonsstykke »Den
skønne Marseillanerinde«. N. rejstes paa
Initiativ af Skuespiller Viggo Lindström, som
ledede Teatret i folkelig Retning; Personalet
bestod bl. a. af Cajus Bruun, Poul Reumert,
Rasmus Christiansen, Charles Wölken og Fru
Aggerholm. Repertoiret, der ogsaa omfattede
Operetter (f. Eks. »Dollarprinsessen«), indeholdt
undertiden Forestillinger, som gav Stof til
Fremstillinger af kunstnerisk Værdi (f. Eks. i »Inez
fra Coimbra« og »Niels Peter Svane«). P. Gr. a.
økonomiske Vanskeligheder maatte Lindström
allerede 1911 forlade Ledelsen, der overtoges
af tidligere Skuespiller, Grosserer Ivar Schmidt,
en forretningskyndig Mand, som fortsatte
Styret i det givne Spor med et overvejende nyt
Personale, bl. hvilket navnlig Ella Ungermann
(1911—14) vakte alle Teaterkyndiges
Opmærksomhed i Folkekomedierne »En Vesterbrodreng«
og »Lovens Arm«. Under Krigens pengerigelige
Tid blev N. T.’s Stilling saa solid, at Direktøren
saa sig i Stand til at overtage Teatret som sin
Ejendom. I teknisk Henseende er det N. T. den
bedst udstyrede Scene i Hovedstaden. (Litt.:
»Det N. T. 10 Aar« [Kbhvn 1918]).
R. N.
Ny Testamente, se Bibel.
Nyttehøjden af en Jernbetonplade eller
-bjælke er Afstanden fra det strakte Jerns
Tyngdepunktslinie til den trykkede Overflade.
N. og ikke Totalhøjden bestemmer i Alm.
Bæreevnen.
E. Su.
Nyttekilometer bruges hyppigt i
jernbanemæssig Henseende som Betegnelse for
Togkilometer, d. v. s. de af Lokomotiverne
med Tog ell. af lastede Motor-Jernbanevogne
tilbagelagte Vejlængder i km. N. danner en
Modsætning til Tomløbskilometer, der
omfatter de Vejlængder i km, som gennemløbes
af Lokomotiver, der uden Damp (»kolde« ell.
»døde« Lokomotiver, se død Maskine)
fremføres i Tog, ell. af ubelastede
Motor-Jernbanevogne (se i øvrigt Kilometer).
G. K.
Nyttelast. Ved Dimensionering af Gulve,
Broer o. l. skelner man mellem N., den forud
givne Last, som skal bæres (f. Eks. Mennesker,
Vogne, Slidlag), i Modsætning til den bærende
Dels Egenvægt, der udgør en unyttig Forøgelse
af den Totallast, for hvilken Delen skal
dimensioneres.
E. Su.
I jernbanemæssig Henseende betegner N.
Vægten af den samlede Last (saavel af Personer
som af Gods) i alle Vognene i et Jernbanetog i
Modsætning til Tom- (Tara- ell.
Egen-)vægten ell. den døde Vægt af alle Togets
Køretøjer (inkl. Lokomotiv med Tender) (se
ogsaa Kilometer).
G. K.
Nyttemoral eller Utilitarianisme, se
Etik.
Nyttevirkning, se Virkningsgrad.
Nyx (gr. Νύξ), Natten personificeret som
Gudinde. At Nattens Mørke og Stilhed skyldtes
et særligt guddommeligt Væsent Indgriben,
hører utvivlsomt til de ældste religiøse
Forestillinger hos Grækerne. N. opfattedes dels som en
naadig Guddom, der breder sine beskyttende
Vinger ud over Jorden ell. kører frem paa
Himmelhvælvingen, ledsaget af Stjernerne, dels
som et skummelt, uhyggeligt Væsen, der
bringer al Mørkets Uhygge og avler alt det Onde,
som skjuler sig i Mulmet. Hesiodos lader i
Teogonien Erebos (Mørke) og N. være opstaaede af
Chaos; af deres Forening fremgik Aither (den
klare Luft) og Hemera (Dag). Ifølge et andet
Sted i samme Digt avlede N. af sig selv Moros
(Skæbnen), Dødsgudinden Ker, Thanatos (Død),
Hypnos (Søvn), Oneiroi (Drømme), Momos
(Dadel) og en Række andre Væsener af beslægtet
Art. Efter en ret udbredt Forestilling kendte
N. alt det dunkle og havde Spaadomsevne; det
skal saaledes være N., der advarede Zeus mod
Elskovsforbdndelse med Thetis. Paa et
ældgammelt Kunstværk, det saakaldte Kypselos-Skrin
i Olympia, var efter Pausanias N. afbildet som
en Kvinde med Søvnen og Døden som to
sovende Børn, det ene hvidt, det andet sort, i sine
Arme (jfr »Kunstmuseets Aarsskrift« [1917], S.
131 ff.).
C. B.
Ny-York [-jårk], d. s. s. New York.
Ny-Zeeland [-’se.-] (Ny-Seeland), d. s. s.
New Zealand.
Nzadi, se Kuango.
Næ, ældre Dansk næde, oldnorsk niðar, Fem.
Plur. (og undertiden nið, Neutr.), hører sproglig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
