Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nøkkerose - Nöldeke, Theodor - Nör - Nørborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaet bort, at synke til Bunds. 32 Arter. Hvid N.
(N. alba Presl.) har en tyk Rodstok, hvide
Blomster,, indtil 10 cm i Tværmaal, som kommer frem
i Juli—Aug.; den er alm. i Danmark og Norge
i Søer og Tørvegrave. Ægyptisk
Lotosplante (N. Lotus L.) har bugtet-tandede
Blade og hvide Blomster, der aabner sig om
Natten. Den vokser i Ægyptens Floder og Søer
og var helliget Isis og Osiris somi Symbol paa
Oversvømmelsen; naar Nilen stiger, skyder
Rodstokken, der i den lave Vandstands Tid
lever skjult i Dyndet, friske Skud og Blomster.
Paa ægypt. Monumenter ses den alm. afbildet,
hvilket ogsaa er Tilfældet med Blaa N. ell.
Blaa Lotos (N. coerulea Sav.), der har
lyseblaa Blomster. Flere Arter dyrkes i Akvarier.
A. M.
Nymphæa alba og dens Varietet N. a. rosea,
med rødlige Blomster, er de smukkeste
Prydplanter for Damme og Søer. Der er i den
nyeste Tid frembragt adskillige ny Sorter,
hvoriblandt nogle med mere ell. mindre fyldte
Blomster, og i Farver fra hvidt, gult og rosa til
mørkerødt. De formeres let ved Deling af
Rodstokken; man binder en Sten fast ved
Rodstokstykket og sænker det simpelt hen ned paa et
Sted i Søen, hvor der er en c. 1—2 m Vand
og rigeligt Dynd. Nok saa sikkert er det at
plante Rodstokstykket i en Kurv med en
næringsrig Jord og Sten i Bunden; Rodstokstykket
bindes fast til Kurvens Side, og den kastes da
ud i Søen. Til Varmhusakvariet kan anbefales
foruden de ovenfor nævnte N. Lotus rubra, rød,
N. scutifolia D. C, Sydafrika, blaa, N. stellata
Wild., Afrika og Asien, lyseblaa. De formeres
ved Deling ell. Frø. I Marts og April plantes
Rodstokken: i Kasser, 60 cm i Kvadrat, og
saaledes at den ligger lige i Overfladen af den
næringsrige Jordblanding. I den første Tid
lader man kun staa et Par cm Vand over
Rodstokken, og først, naar Væksten er begyndt,
10—15 cm. Vandets Temp. bør ikke overstige
20—22°; Luftens lidt højere; man bør sørge for
nogen Fornyelse af Vandet daglig, med
tilsvarende Afløb. I Oktbr mindskes Varmegraden,
og naar Væksten er standset, overvintres
Rodstokken halvtørt ved alm. Varmhustemperatur.
(L. H.). P. F.
Nöldeke [’nöldəkə], Theodor, tysk
Orientalist, f. 2. Marts 1836 i Harburg i Hannover,
siden 1864 Prof. i Kiel og fra 1872—1918 i
Strasbourg. N.’s Forfattervirksomhed har
været overordentliig frugtbar og spænder over
meget vidtstrakte Omraader inden for den
orientalske Sprog- og Historieforskning; dog tilhører
de fleste af hans Arbejder den semitiske Filologi.
Af disse skal her kun nævnes enkelte af de
vigtigste: »Geschichte des Korans« (1860, kronet
som Prisskrift af det fr. Académie des
inscriptions et des belles lettres), 2. Udg. ved Schwally
og Zimmern, 1909—19, »Gramm. d. neusyrischen
Sprache« (1868), »Mandäische Grammatik«
(1874), »Syrische Grammatik« (1880 og 1898),
Overs. af Historikeren Tabaris, »Geschichte der
Perser und Araber sur Zeit der Sasaniden«
(1879), »Orientalische Skizzen« (1892; ogsaa i
eng. Overs.). Ved Siden af den lange Række af
selvstændige, værdifulde Skr har N. leveret en
Mængde mindre Afh. i forsk. Tidsskrifter og
Haandbøger, navnlig i »Zeitschrift der
deutschen morgenländischen Gesellschaft« og
»Encyclopædia Britannica«. N. har i den moderne
Forskning med dens talrige ny Opdagelser
inden for de orientalske Videnskaber navnlig Bet.
ved at forene en sjælden omfattende og
grundig Kundskabsmasse med en overlegen,
sammenstillende Evne og aandrigt Overblik over
Helheden. Hans videnskabelige Ry og
personlige vindende Egenskaber har draget en vid
Kreds af Elever til Strasbourg, saa at en
meget stor Del af de nulevende semitiske
Filologer i snævrere ell. videre Forstand kan
betragtes som Elever af N.
J. Ø.
Nör (Noer), et Gods i Dänischwold nær ved
Eckernförde Fjord, tilhørte 1832—43
Enkehertuginde Louise Augusta af Augustenborg og
tilfaldt ved hendes Død den yngre Søn
Frederik, som derefter kaldtes Prinsen af N. Efter
sit morganatiske Ægteskab fik han 1864 af den
østerr. Kejser Titel »Fyrste af N.«, medens hans
Søn Frederik 1870 af den preuss. Konge
fik Titel »Greve af N.«. Han ejede N. indtil sin
Død 1881 og ligeledes hans Enke, skønt hun
dog maatte føre en Retssag for at hævde
Besiddelsen.
E. E.
Nørborg (Nordborg), Flække og
Landsogn paa Nordenden af Als (Nørre Herred,
Sønderborg Amt). Flækken, der ligger 16 km N. f.
Sønderborg ved den lille langstrakte N. Sø.,
havde 1. Febr 1921 234 Gaarde og Huse med
1035 Indb. (1910: 1159, 1860: 1304). Der er her
Kirke (Tontoft Kirke), Præstegaard, Skole,
kommunal Mellemskole, Apotek,
Diakonissestation, flere Hoteller, Fabrikker og
Pengeinstitutioner; endvidere Vandværk,
Elektricitetsværk, Jernbanestation, Postkontor og
Telegrafstation samt Toldkammer og Forsamlingshuset
»Nørreherredshus«. (Om N. Slot se ndf.).
Landsognet, der er det nordligste Sogn paa
Øen, er delt i to selvstændige Kommuner: Holm
og Pøl med tilsammen 2790 ha, 256 Gaarde og
Huse og 1122 Indb. (1921). Flækken udgør
sammen med Landsognet et Pastorat i Sønderborg
Provsti (Haderslev Stift); i verdslig Henseende
hører begge til 94. Retskreds (Als Nørre og
Sønder Herreder), Dommer i Sønderborg, men
Bitingsted i N., og til 69. Politikreds (samme
Omraade); endvidere til de sønderjyske Amters
4. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i N.),
Sønderborg Lægekreds, Sønderborg
Amtsraadskreds’ 1. Skattekreds, Als Skyldkreds og 7.
Udskrivningskreds. N. er Endepunkt for
Privatbanen Sønderborg—N.
Byen, der opr. kaldtes Kjøping, er vokset
op om det ældste af Øens to Slotte, N. Slot
ell., som det fra Beg. hed, Als Slot, der skal
stamme fra Sven Grathe’s Tid og laa paa en
lille Ø i Søen. Det var i Middelalderen stærkt
befæstet og derfor ofte brugt som Statsfængsel,
saaledes for Biskop Valdemar 1193—98, før han
førtes til Søborg, og for Erik Klipping efter
Slaget paa Lohede 1261. Ved Hertugdømmernes
første Deling 1544 kom det til at høre til den
kgl. Del, men ved Delingen 1560 tilfaldt det
Hans den Yngre, og ved Delingen efter hans
Død 1622 blev det Sæde for den nordborgske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
