Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Okser - Oksetunge (se Anchusa) - Oksetunge (se Malchus) - Oksetunge-Græsrust - Oksetungesvamp - Okseøje - Okseøje - Okstinderne - Okt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
zoologiske Haver, har derimod meget længere,
silkeblød, graalig ell. endog renhvid Pels, der ofte
dækker helt ned over Ansigtet og fejer hen ad
Jorden. Ejendommelig for de tæmmede Dyr er
deres Grynten, en Lyd som de vildtlevende
ikke skal have. Jakoksen hører hjemme i Tibets
og de omliggende Bjerglandes barske Højland,
hvor de lever mellem 4 og 6000 m o. H. Den er
af Natur noget træg, men kan baade løbe og
klatre godt, den elsker Kølighed, triller sig
gerne i Sne og i kolde Bjergbække og kan kun
daarligt taale Varme. Den jages meget for
Kødets og Skindets Skyld, men Jagten er
ingenlunde ufarlig; angribes en Flok, slutter de Kreds
om Kalvene, men flygter derpaa oftest holdende
Halerne lige i Vejret som en Fane; jævnlig
angriber Tyrene de tamme Jakokser, til hvilke de
synes at nære et indgroet Had, og saarede
angriber de med stor Hurtighed og Vildhed
Jægeren; de skal endelig være yderst sejglivede
og frygtes i det hele meget af de Indfødte, hvis
Skydevaaben er ret ufuldkomne. Over hele
Centralasien findes den tæmmet som et meget
nyttigt og uundværligt Husdyr. Baade
Tibetanerne og Kirgiserne bruger dem som Ride- og
Lastdyr; med Byrder op til 150 kg formaar de
at bane sig Vej gennem den dybe Sne; selv
som tæmmet aflægger den ikke sit vilde Sind,
og de faar jævnlig Raserianfald; de krydses let
med de tamme Zebuer; Afkommet, der er
sterilt, er p. Gr. a. sit blidere Sindelag et skattet
Husdyr. Deres Haler, der meget ligner
Hestehaler, bruges i Orienten som Fluevifter og som
Prydelser paa Faner og Krigsemblemer, og er
saaledes oprindelig Pashaernes og Beiernes
»Hestehaler«. — O.’s 4. Gruppe dannes af
Bøflerne (Bubalus), store plumpe Former med
hvælvet Pande og store, mere ell. mindre
tresidede, flade Horn, der er bøjede udad og
bagud, medens Spidserne viser indad. Hertil hører
foruden de afrikanske Former ogsaa den
asiatiske Bøffel (Arni; Bos bubalis). Se i øvrigt
Bøffel, — Endelig omfatter
Bisongruppen (Bison) Former med høj, bred og puklet
Forkrop, bred, hvælvet Pande og korte, tykke,
men trinde Horn, der udspringer ndf. Kraniets
Nakkekam; se i øvrigt Bison. Her skal dog
blot tilføjes, at den europæiske Bison ell.
Wisent’en siden nævnte Art.’s Udarbejdelse
(1915) er blevet totalt udryddet som
vildtlevende; allerede under Kampene i
Bjelowjescha-Skoven var den derværende Flok blevet
stærkt decimeret, men rettede sig dog en Del i
de flg. Aar under Tyskernes Røgt; efter at
Bolshevikerne senere besatte Skoven igen, blev
Bisonerne imidlertid jaget med stort Mandskab
og Maskingeværer og i Løbet af kort Tid helt
bortskudt til sidste Stykke. En lgn. Skæbne skal
Stammen i Kaukasus have lidt. I Øjeblikket
haves op mod 60 Wisenter fordelte i zoologiske
Haver og Dyreparker; et Selskab er nu paa
tysk Foranledning dannet, med det Formaal
gennem rationel Avl i Forbindelse med nøje
Stamlister at forbedre denne Stamme og tillige
at forøge Antallet og søge Dyrene udsatte paa
passende Steder, for derigennem at undgaa
denne pragtfulde Oksearts fuldstændige
Undergang. I Kbhvn’s zool. Have haves et Par unge
Wisenter, der allerede har faaet to levedygtige
Kalve.
R. Hg.
O. ansaas af flere gamle Folk for et af
Guderne særlig yndet Dyr, som de havde udstyret
baade med Styrke og med Evner til at være
Mennesket nyttigt. Tyren var hos de fleste Folk
Symbol paa Styrke; dens Horn brugtes derfor
ogsaa ofte som Guders Hovedprydelse. Serapis,
Syrernes Baal o. a. afbildes ofte med
Oksehoved. I Ægypten sammenlignedes Guder og
mægtige Konger i Indskrifter idelig med en
Tyr; ja paa 4 Steder i Landet havde man en
Tyr, hver med sine ejendommelige Kendetegn,
og som antoges at huse en stor Guddoms Sjæl.
De mest kendte hellige O. er Apis i Memfis og
Mnevis i On (Heliopolis). Ogsaa vedk. Dyrs
Mødre ansaas for hellige og æredes i Templer.
Foruden disse var der i Ægypten 7 hellige Køer,
alle viede til Gudinden Hathor. Derimod
ansaas Okseslægtens øvrige Eksemplarer ikke for
hellige i Ægypten, de kunde tværtimod slagtes
og nydes efter Forgodtbefindende. I Indien
antoges derimod Koen af mange for et helligt
Dyr, der ikke maatte slagtes. I den
oldkristelige Symbolik er O. Symbol paa Evangelisten
Markus; tillige i Alm. paa villigt Arbejde o. l.
I Paris førtes i lang Tid (indtil 1870) paa Mardi
Gras (»hvide Tirsdag«) en umaadelig fed Stud
(Boeuf gras) rundt i Procession og
præsenteredes for Statens Overhoved, fulgt af en stor
Menneskemasse.
V. S.
Oksetunge, se Anchusa.
Oksetunge, se Malchus.
Oksetunge-Græsrust, se Puccinia.
Oksetungesvamp, se Fistulina.
Okseøje, smlg. Chrysanthemum.
Af O. optræder flg. 2 Arter som
Ukrudsplanter. Gul O. (»Onde Urter«, »Brandenborger«
o. fl. Folkenavne, norsk Gul Præstekrave,
Marigul, C. segetum L.). En 20 à 40 cm høj,
enaarig Urt med glatte Stængler og Blade, der
har et blaagraaligt Skær; de store Kurve har
baade gule Band- og Skivekroner. Den var
navnlig i ældre Tider en yderst ondartet
Ukrudsplante i Vaarsædsmarkerne. Efterhaanden som
Jorderne er blevet merglede og i det hele
komne i bedre Kultur og under rationel Drift, er
den i de fleste Egne bleven af mindre
Betydning. I Norge forekommer den sparsomt.
— Hvid O. (Præstekrave, ligesaa i
Norge, C. leucanthemum L.) er fleraarig, 30 à 50
cm høj, saavel Stængler som Blade næsten glatte
ell. svagt haarede, Stænglerne sædvanlig
brunligt anløbne. De 5 à 6 cm brede Kurve har gule
Skivekroner og hvide Bandkroner. Et alm. og
iøjnefaldende Ukrud i Kløver- og Græsmarker,
fortrinsvis paa Jorder i mangelfuld Drift. Den
tilføres ofte Jorderne med urent Kløver- og
Græsfrø.
K. H-n.
Okseøje er en som Smykkesten anvendt
Varietet af Mineralet Labrador, som udmærker
sig ved et ejendommeligt Farvespil i mørke
Skatteringer.
(N. V. U.). O. B. B.
Okstinderne, et mægtigt og malerisk
Fjeldparti med store Fenner N. i. Røsvandet ved
Grænsen mellem søndre og nordre Helgeland i
Nordland Fylke. Højeste Top 1912 m.
M. H.
Okt... (lat.), i Sammensætninger: otte, ottende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
