- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
483

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olympia - Olympia - Olympiade - Olympias - Olympieion - Olympier - Olympiodoros - Olympiodoros - Olympiske Lege

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indtægt af Jordegods og Bøder. Detaillerne i
Styrelsen besørgedes, foruden af Hellanodikerne
selv (Antallet skiftende; en Tid lang 9), af
Nomofylaker, Kampdommere o. a.
Desuden var der flere Præsteskaber, som de
fornemste Theokolerne (3); fremdeles
Spondoforer (3) og Spaapræster; endvidere var der
til O. knyttet Kunstnere, Musikere og talrige
underordnede Funktionærer af den
forskelligste Art.

De allerfleste af Oldsagerne fra O. er
opstillede i et særligt Museum paa Stedet, bygget for
Midler, skænkede af Grækeren Syngros.
(Litt.: Hovedværket er det store tyske Arbejde
om Udgravningerne: Curtius, Adler,
Treu, u. Dörpfeld, »Ausgrab. zu O.« [5 Bd;,
Berlin 1890—97, Tavler i stort Folio]. En god
Oversigt giver A. Boetticher, »O.« [med
Oversigtskort, Afbildninger af Originaler og
Rekonstruktioner, 2. Udg., Berlin 1886]; jfr
ogsaa Dörpfeld og Purgold i Baedeker’s
»Griechenland«).
H. A. K.

Olympia [ə’£impjə], By i U. S. A., Stat
Washington, ligger ved Puget-Sund og har
Handel med Korn, Frugt og Bygningstømmer. (1910)
6996 Indb.
G. Ht.

Olympiade, Tidsrum af 4 Aar, en
Tidsinddeling, som ligger til Grund for det
kronologiske System, som anvendtes af de gr.
Historieskrivere fra Titmaio’s’ Tid. Til Grund for
Systemet ligger Fortegnelsen over Sejrherrerne ved
de olympiske Lege, som afholdtes hvert 4. Aar;
denne Fortegnelse begyndte ved Aar 776 f.
Kr. Til at betegne Aaret udkrævedes altsaa to
Tal, et for O. og et for Aaret inden for O. Men
da de olympiske Lege fejredes ved
Midsommertid, kommer Aaret efter denne Beregning ikke
til at falde sammen med det kristelige, men
det første Aar i den første O. kommer til at
svare til 776—775 f. Kr. Dersom man vil
reducere en Tidsangivelse efter O. til kristelig
Tidsregning, multiplicerer man Tallet paa O. med
4 og lægger dertil Tallet paa Aaret inden for
O. Trækkes det udkomne fra 781, faas det Aar
f. Kr., hvori det givne Olympiadeaar
begynder; bliver Tallet derimod 781 eller mere,
trsek-ker man 780 derfra, hvorved Aaret e. Kr. faas.
F. Eks. begynder O. 87,2 431 f. Kr., idet 781
÷ (4 · 87 + 2) = 431. Olympiaderegningen
afsluttedes med O. 293 (= 393 e. Kr.).
H. H. R.

Olympias, den makedoniske Konge Filip II’s
Dronning og Moder til Alexander den Store,
var en Datter af Molosserkongen Neoptolemos
i Epeiros. Til sin Ægteherre stod hun p. Gr. a.
hans »Utroskab i et daarligt Forhold, og til
sidst forlod hun Landet og søgte Tilflugt hos
sin Broder, Kong Alexander af Epeiros. Det
lykkedes imidlertid Filip at vinde denne ved
at give ham sin Datter til Ægte; men ved
Brylluppet blev han myrdet, og O. blev beskyldt
for at have foranlediget Mordet. Til sin Søn
Alexander stod hun imidlertid i et godt
Forhold; men da han var draget af Sted til Asien,
laa hun i stadig Strid med den makedoniske
Statholder Antipatros, og efter Alexander’s Død
(323) trak hun sig igen tilbage til Epeiros. Først
da Antipatros var død (319), og den ny
Rigsforstander Polysperchon mente at kunne have
Gavn af hende, vendte hun tilbage til
Makedonien. Hun optraadte her med lidenskabelig
Grusomhed mod sine Fjender og lod mange
myrde, deriblandt Arrhidaios, Alexander’s
aandssvage Halvbroder, som bar Kongenavnet.
Da imidlertid Kassandros, Antipatros’ Søn,
rykkede ind i Makedonien med en Hær, blev O.
indesluttet i Pydna og efter Byens Overgivelse
henrettet (316).
H. H. R.

Olympieion [-’æ^i-], et Tempel for den
olympiske Zeus tæt uden for Athen (s. d., S.
314).
H. H. R.

Olympier, Tilnavn, især til Zeus, dog ogsaa
til andre af de store Guder, som havde deres
Sæde paa Olympos.
H. A. K.

Olympiodoros, græsk Historieskriver fra
Ægypten, var ansat ved Kejser Honorius’ Hof.
Han skrev det vestromerske Riges Historie fra
407 til 425, men dette Værk kendes kun
gennem Udtog hos Fotios.
H. H. R.

Olympiodoros, fl. gr. Filosoffer paa Grænsen
mellem Oldtid og Middelalder. Af en
Platoniker O., som levede i Beg. af 6. Aarh. e. Kr.,
har vi en Levnedsbeskrivelse af Platon og
Kommentarer til flere af hans Dialoger.
Kommentaren til Phædon er udg. af W. Norvin
(Leipzig 1913); smlg. W. Norvin, »O. fra
Alexandria« (Kbhvn 1915). — Af en anden O.,
som synes at have levet noget senere, har vi
en Kommentar til Aristoteles’ Meteorologica,
udg. af Stuve (Berlin 1900).
H. H. R.

Olympiske Lege afholdtes til Ære for Zeus
i Olympia i Elis. Indrettelsen af dem tilskrives
i Sagnene Herakles (den idaiske, som skulde
være ældre end selve Zeus), og hertil
henlægges Væddekørselen mellem Pelops og
Oinomaos. Fra først af har den olympiske Fest
været af lokal Karakter. I 9. Aarh. ordnedes
den paa ny af Iphitos i Forbindelse med
Lykurgos, og der indførtes for den Tid, Legene
varede, en alm. Landefred (Echecheiria) over
hele Hellas. Selve Stedet, hvor Festen
afholdtes, var til enhver Tid helligt og ukrænkeligt
og maatte ikke betrædes af nogen Væbnet. Fra
Iphitos’ Tid dateres Festens nationale
Karakter, som Samlingspunkt for alle fri Hellenere,
men ogsaa kun for dem, og det bliver en Fest,
hvis Glans overgaar enhver andens. Fra Aar
776, da Koroibos fra Elis vandt i Løbet,
optegnes Sejrherrerne i Kamplegene. Festen
afholdtes saa regelmæssig, hvert fjerde Aar, trods
alle Fejder og Uroligheder i Hellas, gennem
Makedoner- og Romervælde, indtil den endelig
som et Hedenskabets Arnested ophævedes af
Theodosius i den 293. Olympiade, 393 e. Kr.

Legene afholdtes ved den første Fuldmaane
efter Sommersolhverv. Ledelsen havde
Hellanodikerne, der skulde være Borgere i
Elis. Eleiske Sendemænd proklamerede Festen
rundt om i Grækenland. Talrige Deltagere
samles til den fastsatte Tid, Gesandtskaber
indfinder sig fra Staterne, selv de fjerne Kolonier,
og Festen med Legene som Centrum afholdes
saa igennem blot 5 Dage; naar de var forløbne,
blev kun Præsterne og enkelte andre tilbage
af de mange Tusinder. Legene omfattede
næsten kun Legemsøvelser, slet ikke musiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free