Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opotschno - Oppebørselsbetjent - Oppel, Albert - Oppelia - Oppeln - Oppenheim - Oppenheim, Heinrich Bernhard - Oppenheim, Lassa Francis Lawrence - Oppenort, Gilles Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opotschno [å’påt∫nå], se Opoczno.
Oppebørselsbetjent kaldes de
Funktionærer, hvem det er overdraget at modtage og med
Retsvirkning kvittere for de offentlige Afgifter
og Skatter. Man taler om O. saavel i Statens
som i Kommunens Tjeneste.
K. Hch.
Oppel [’åpəl], Albert, tysk Palæontolog
og Geolog, f. 19. Decbr 1831 i Hohenheim, d. i
München 23. Decbr 1865. Efter at have fuldendt
sine Studier i Tübingen rejste O. 1854—55 rundt
i Frankrig, England, Schweiz og Tyskland for
at sammenligne de derværende Juradannelser
med hverandre. Gennem ham vandt den
d’Orbigny’ske Retning Indpas i Tyskland. 1861
udnævntes O. til Professor ved Univ. i München
og til Bestyrer af det derværende
palæontologiske Museum, i hvilken Stilling han forblev til
sin Død. Hans Hovedværk er: »Die
Juraformation Englands, Frankreichs und des südwestl.
Deutschlands« (1856—58).
J. P. R.
Oppelia, en Ammonitslægt, hvis Skal har
en snæver Navle, en kornet ell. takket Køl samt
stærkere ell. svagere, seglformede Ribber. O.
har en vid Udbredelse i mellemste og øverste
Jura.
J. P. R.
Oppeln [’åpəln], By i preuss. Prov.
Schlesien, 80 km SØ. f. Breslau ved højre Bred af
Oder, Knudepunkt for Jernbanelinierne
Brieg—Kandrzin, O.—Peiskretscham—Beuthen,
O.—Tarnowitz, O.—Kreuzburg, O.—Karlsmarkt,
O.—Namslau og O.—Neisse, har (1919) 35483
hovedsagelig kat. Indb. Gammelt kgl. Slot paa en
Ø i Oder, et smukt Raadhus, den ældste Kirke
i Øvreschlesien (grundet 995 af Adalbert), samt
en Flodhavn. O. er Sæde for Distrikts- og
Kredsøvrigheden, en Overlandsret, en Landret,
en Amtsret, et Handelskammer og har et kat.
Gymnasium og Handelsskoler. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af Cigarer,
Cement og Spiritus, Handelen fortrinsvis med
Bjergværksprodukter. O. var tidligere
Hovedstad i det umiddelbare Fyrstendømme O. (7550
km2) og regnedes allerede 1024 for en betydelig
Flække. 1532 blev Fyrstendømmet inddraget af
Kejseren, og 1742 kom det med hele Schlesien
under Preussen.
(Joh. F.). O. K.
Oppenheim [’åpənha^im], By i den hessiske
Prov. Rhinhessen paa en stejl vinbevokset
Skrænt ved Rhinen med (1910) 3736 Indb. Oven
for Byen den smukke gotiske Katharinenkirche
fra 1262—1317, sidst restaureret 1878—89, og
Ruiner af den 1689 af Franskmændene ødelagte
Rigsfæstning Landskron; i Nærheden
Svenskesøjlen, hvor Gustaf Adolf 1631 overskred
Rhinen.
(Joh. F.). O. K.
Oppenheim [’åpənha^im], Heinrich
Bernhard, preuss. Socialpolitiker og Forf., f. 20.
Juli 1819 i Frankfurt a. M., d. 29. Marts 1880
i Berlin. Som Deltager i Urolighederne 1848
maatte han flygte, men blev efter Amnestien
valgt ind i Rigsdagen, hvor han tilhørte det
nationalliberale Parti. O. blev (1872)
Ophavsmand til den i Beg. polemisk anvendte
Betegnelse »Katedersocialisme«; hans Brochure med
denne Titel dannede Indledning til en langvarig
Fejde mellem ham og en Rk. yngre tyske
Nationaløkonomer. O. var Frihandelsmand, men
ikke manchesterdoktrinær; han bekæmpede
Gründeruvæsenet, søgte Hjælpemidler mod
Storbyernes Overbefolkningstendenser og Bolignød,
anbefalede Fabrikinspektion o. a.
arbejdervenlige Reformer. Af hans mange Bøger og Pjecer
er nu de fleste glemte; historisk Interesse har
dog fremdeles de memoiremæssige »Vermischte
Schriften aus bewegter Zeit« (2 Bd, 1866, 1869),
hvis 1. Bd omhandler den Lassalle’ske
Bevægelse.
(K. V. H.). Sv. N.
Oppenheim [’åpənha^im], Lassa Francis
Lawrence, tysk-eng. Retslærd, f. i
Windekken i Hessen-Nassau 30. Marts 1858, d. 7. Oktbr
1919 i Cambridge, Dr. jur. 1881, Privatdocent i
Freiburg i. B. 1885, Prof. extraord. smst. 1889,
Prof. ord. i Basel 1891—1905. Allerede 1900
havde O. opnaaet eng. Indfødsret, indehavde
forsk. akademiske Stillinger i London og
Oxford og blev 1908 Prof. i Folkeret i Cambridge.
I den første Periode af sin
Forfattervirksomhed syslede O. nærmest med retsfilosofiske og
kriminalistiske Emner, »Die
Rechtsbeugungsverbrechen. (§§ 336, 343, 344) des deutschen
Reichsstrafgesetzbuches« (1886), »Die
Nebenklage des Deutschen Strafprozesses« (1889),
»Zur Lehre von der Untersuchungshaft« (1889),
»Das ärztliche Recht zu körperlichen
Eingriffen an Kranken und Gesunden« (1892), »Die
Objekte des Verbrechens« (1894), »Gerechtigkeit
und Gesetz« (1895) »Das Gewissen« (1898) og
»Fahrlässige Behandlung und fahrlässige
Begutachtung von Ohrenkranken« (1899, med en
Indledning af O. Körner); men den største Indsats
i Retsforskningens Tjeneste ydede han vistnok
med sine folkeretlige Arbejder, saaledes med sit
Hovedværk International law. A Treatise, I.
Peace (1905, 3. Udg. ved R. F. Roxburgh 1920),
II, War and neutrality (1906, 3. Udg. ved R. F.
Roxburgh 1921), efter W. E. Hall’s Treatise den
fiuldstændigste Fremstilling af den positive
Folkeret i eng. Litteratur, International
incidents for discussion in conversation classes
(1909, 2. Udg. 1911), The leage of nations and
its problems (1919) og en Rk. større og mindre
Afh. i Tidsskrifter og Samleværker. O. var
bl. a. Udgiver af The collected papers of John
Westlake on public international law (1914) og
af Serien Contributions to international law and
diplomacy. 1908 Associé, 1910 Medlem af
Institut de droit international. Medredaktør af J.
Kohler’s »Zeitschrift für Völkerrecht und
Bundesstaatsrecht«, men blev straks efter
Verdenskrigens Begyndelse fjernet som saadan. (Litt.:
Frantz Dahl i »Tidsskrift for
Retsvidenskab«, XXXIII [1920], S. 143—45).
Fz. D.
Oppenort [åpö’nå.r(?)], Gilles Marie,
fr. Arkitekt, f. i Paris 1672, d. smst. 1742). Hans
Fader var en nederlandsk Snedker, Op den
Oordt. Afgørende kunstneriske Impulser
modtog han under et langvarigt Ophold i Italien,
hvor han paavirkedes af rom. Barokarkitektur.
I Paris ledede han fra 1719 de fortsatte
Byggearbejder paa Kirken S. Sulpice og forestod den
dekorative Udsmykning af Hertugen af Orléans’
Palais Royal (nu ødelagt). Hans udmærkede
Evner som Dekoratør og Ornamentist viser sig
i hans Kobberstikpublikationer, og han er i saa
Henseende en af de Kunstnere, der banede
Vejen for Rokoko’en, selv om hans Ornamentik
altid bevarede et vist barokt Præg og aldrig
blev usymmetrisk.
C. A. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
