- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostende - Ostenfeld, Asger Skovgaard - Ostenfeld, Carl Emil Hansen-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til England har den i Vlissingen faaet en farlig
Konkurrent. Omtr. 13 km mod V. ligger
Landsbyen Westende. Uden for Dokhavnen, hvis
Bassin de retenue med de mægtige
Sluseporte skyldes Napoleon I, ligger Forhavnen,
der er beskyttet ved lange Moler.
Handelsomsætningen foregaar navnlig med England,
Tyskland og Norge, og der er etableret regelmæssige
Dampskibsforbindelser med de vigtigste
Søhavne ved Kanalen og den sydlige Del af
Vesterhavet, navnlig, med Dover og London. Træ,
Stenkul, Uld og Raasilke er de vigtigste
Indførselsprodukter, medens Udførselen særlig
omfatter Smør, Kød og Hør. Ved sine
Institutioner: en Handelsdomstol, Børsen,
Navigationsskolen, og delvis ved sin Industri: Skibsværfter,
Fabrikker for Lærred, Sejldug og Tovværk,
Bryggerier, Tøjtrykkerier, Saltsyderier,
Tilvirkning af Lys, Tobak og Kniplinger, bærer O.
Præget af en Søhandelsby. Over Halvdelen af
Belgiens Havfiskeri foregaar fra O. Fra 1831
har Byen været et kendt Badested, som aarlig
besøges af mange Tusinde Fremmede, der her
deltager i det mondæne Selskabsliv. Den 1 km
lange Stendæmning mellem Byen og Havet er
bebygget med en lang Rk. Hoteller og
Restauranter. Det var først, da Filip den Gode (af
Burgund) 1455 omgav Byen med Mure, at den
fik nogen Betydning. Under Frihedskrigen blev
O. berømt for sit langvarige Forsvar (7. Juli
1601 til 20. Septbr 1604) mod Spanierne. Under
Arvefølgekrigene maatte Byen 1706 og 1745
efter Belejringer overgive sig til Fjenderne.
Efter at Josef II 1781 havde forbedret Havnen,
blev O. en af Europas første Handelspladser.
De i Aaret 1900 paabegyndte store Udvidelser
af Dokker og Værfter var omtr. færdige 1914.
Under Verdenskrigen holdtes O. besat af
Tyskerne fra 15. Oktbr 1914 til 17. Oktbr 1918. Da
Byen var et vigtigt maritimt Støttepunkt for dem,
forsøgte Englænderne at spærre Indsejlingen;
det mislykkedes i April 1918; men en Maaned
senere sænkede Englænderne deres egen
Krydser »Vindictive« i Havneindløbet, saa dette
spærredes undtagen for U-Baade og
Smaaskibe. Under Besættelsen af O. dræbtes 400 af
Byens Indb., mange saaredes, og 1250 Huse tog
Skade.
(M. Kr.). G. G.

Ostenfeld, Asger Skovgaard, dansk
Ingeniør, Prof. ved den polytekniske
Læreanstalt, f. 13. Oktbr 1866 i Hvirring ved Horsens.
1884 blev han Student (Roskilde), tog Aaret
efter Adgangseksamen til polyt. Læreanstalt og
blev 1890 polyteknisk Kandidat som
Bygningsingeniør, og efter en 4-aarig Virksomhed som
Assistent ved Jernbaneanlæg, ved Kbhvn’s
Havnevæsen og hos Stadsingeniøren i Kbhvn,
hvorunder han tillige virkede som Assistent i
Ingeniørfagene ved den polytekniske
Læreanstalt, blev han 1894 ansat som Docent i »teknisk
Mekanik og Jernkonstruktioner« og udnævntes
1900 til Prof. Under hans Førerskab er Faget
bleven udvidet, saa det nu omfatter 3
Professorater og er bleven en af Grundpillerne for
danske Ingeniørers Anseelse i Udlandet. 1917 fik
O. bevilget et Forsøgslaboratorium, men
Vanskelighederne under og efter Verdenskrigen har
medført, at han har maattet vente i 7 Aar paa
Gennemførelsen af Forslaget. Gennem sine
Lærebøger »Teknisk Elektricitetslære« (3.
Udgave 1916), »Teknisk Statik«, I (3. Udg. 1920),
»Teknisk Statik«, II (2. Udg. 1913),
»Jernkonstruktioner«, I (3. Udg. 1921),
»Jernkonstruktioner«, II (2. Udg. 1917), »Jernkonstruktioner«, III
(2. Udg. 1923) og »Jernbetonbroer« (autogr. 2.
Udg. 1920) samt en Rk. Artikler i danske og
udenlandske Tidsskrifter, hvoraf kan nævnes
»Deformationsmetode«, »Aabne Broers
Sidestivhed«, »Beregning af Søjler«, er O. vel kendt
uden for Danmark og blev i 1923 udnævnt til
Dr. techn. h. c. af Deutsche Technische
Hochschule i Prag. Han har foretaget Studierejser
til Tyskland, Østerrig-Ungarn, Frankrig og
Nordamerika og været Medlem af
Bedømmelseskomiteer for Konkurrencer i 1915 om et
Professorat i Jernbygning ved Sthlm’s tekn.
Højskole, i 1919 om et Professorat i Vej- og
Vandbygning ved Chalmers tekn. Institut i Göteborg og
1923 om et Professorat i Bygningsstatik og
Jernbrobygning ved Norges tekn. Højskole i
Trondhjem; endvidere Medlem af
Bedømmelseskomiteer for internationale Konkurrencer i 1919 om
Planer til en Jernbanebro ved Årsta Holmer i
Sthlm, i 1921 om Broforbindelsen
Aalborg—Nørre Sundby og 1923 om Nygaardsbroen i
Bergen. Desuden har O. været Medlem af flere af
Ministeriet for offentlige Arbejder nedsatte
Kommissioner, 1918—21 ang. Storstrømsbroen,
1923 angaaende Limfjordsbroen; 1917—20 var
han beskikket som Formand for
Stærkstrømsnævnet. En ret omfattende privat Praksis i
Jern- og Jernbetonkonstruktioner, som O. havde
i sine yngre Aar, har han, efterhaanden som
videnskabeligt Arbejde optog ham mere, og
Staben af yngre Statikere blandt Ingeniørerne
voksede ved hans Lærervirksomhed, indskrænket
til Konsultationer i vanskelige Tilfælde, hvor
der skulde raades Bod paa Fejltagelser eller
uforudsete Omstændigheder. 1913 blev O. af
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
beskikket som Medlem af American
Scandinavian Foundation
’s danske Komité, og fra 1920 er
ham Medlem af Dammarks Amerikanske Selskabs
Legatkomité.
A. L-n.

Ostenfeld, Carl Emil Hansen-, dansk
Botaniker, f. 3. Aug. 1873 i Randers, Student
1891, mag. sc. 1897. O. blev 1900 ansat som
Inspektør ved, Univ.’s bot. Mus., og disputerede
1906 for Doktorgraden. 1918—23 var han Prof.
i Botanik ved Landbohøjskolen, og blev fra 1.
Septbr 1923 Prof. ved Universitetet og Direktør
for Botanisk Have. Siden 1921 er O. Medlem
af Carlsbergfondets Direktion. — Som Student
deltog O. i den danske Ingolf-Ekspedition til
Farvandene om Island og Grønland (Somrene
1895 og 1896); herved kom han ind paa Studiet
af Plankton, særlig Havenes Planteplankton, og
har siden 1896 offentliggjort en lang Rk.
Afhandlinger om Planktonorgaøismer, deres
Former, Forekomst og Biologi. 1900 var O. bleven
Medlem af Kommissionen for Havundersøgelser
og 1902 Leder af Planktonundersøgelser ved de
da paabegyndte internationale
Havundersøgelsers danske Afdeling (se internationale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free