- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
672

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostjaker - Ostmanner - Ostracion - Ostracisme - Ostracoda - Ostrakisme - Ostrakon - Ostrau - Ostrava Moravská - Ostrea - Ostrog (Kredsby i Polen) - Ostrog (uddød polsk Æt) - Ostrogoschsk - Ostrolenka - Ostrov - Ostrovo - Ostrovskij, Aleksander Nikolajevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Scient Fennicæ, XIV [Helsingfors 1880]; P.
Hunfalvy
, »Die Völker des Urals«
[Budapest 1888]; S. Potkanov, »Die
Irtysch-Ostjaken und Ihre Volkspoesie« [Petrograd 1900]).
K. B.-S.

Ostmanner, ɔ: Mænd fra Østen, et sjældnere
forekommende Navn for Normanner.
J. O.

Ostracion, se Fastkæber.

Ostracisme, d. s. s. Ostrakisme.

Ostracoda, se Muslingekrebs.

Ostrakisme (Ostrakismos, Ostracisme)
kaldtes i det antikke Athen en særegen Art af
Landsforvisning. Den var indført af Kleisthenes,
efter at Peisistratidernes Tyranni var blevet
styrtet, med det Formaal for Fremtiden at
forhindre, at en enkelt Mand opkastede sig til
Eneherre i Staten. O. foretoges af
Folkeforsamlingen, men det var en fast Regel, at, for at
Forsamlingens Beslutning skulde have
Gyldighed, maatte der være mindst 6000 Borgere til
Stede. Hvert Aar blev der paa en bestemt Tid
stillet det Spørgsmaal til Folkeforsamlingen, om
O. det Aar skulde anvendes, og hvis dette
Spørgsmaal bejaedes, fandt Afstemningen om,
hvem der skulde forvises, Sted nogle Maaneder
efter. Denne Alfstemning foretoges paa den
Maade, at enhver af de tilstedeværende paa et
Potteskaar (Ostrakon) skrev Navnet paa
den, han ønskede landsforvist. Den, om hvem
de fleste Stemmer samlede sig, maatte da gaa
i Landflygtighed paa 10 Aar. Men en saadan
Landflygtighed medførte ingen Vanære, og den
landsforvistes Ejendom blev ikke konfiskeret. O.
betragtedes nemlig ikke som en Straf, men
alene som en Sikkerhedsforanstaltning imod
Folk, som mistænktes for at stræbe efter
Eneherredømmet, og i Beg. anvendtes den ogsaa
nærmest mod Peisistratiderne og deres
Tilhængere. Men senere blev det Skik at afgøre
politiske Partistridigheder ved O., idet man lod
Folket stemme om, hvilken Partifører der
skulde forvises; saaledes ramte O. f. Eks. de
fremragende Statsmænd Aristeides og Kimon.
Men efter at O. 417 havde ramt den
ubetydelige Politiker Hyperbolos, anvendtes den ikke
oftere. Ogsaa i andre gr. Stater havde man en
lgn. Indretning, men med forsk. Navne efter
det Materiale, hvorpaa Navnet paa den, der
skulde landsforvises, blev skrevet.
H. H. R.

Ostrakon [’å-] (gr.), Potteskaar, anvendes
i Oldtiden ofte til at skrive paa, ikke alene ved
Ostrakismen, men ogsaa til mindre Meddelelser
af forsk. Art. Særlig hyppig var Anvendelsen af
O. til Kvitteringer, navnlig Skattekvitteringer,
hvoraf der især i Ægypten er fundet en stor
Mængde, hvilket har givet os et værdifuldt
Indblik i mangfoldige offentlige Forhold. (Litt.:
U. Wilcken, »Griechische Ostraka aus
Aegypten und Nubien« [2 Bd, Leipzig og Berlin 1899]).
H. H. R.

Ostrau [’åstra^u], se Ostrava Moravska.

Ostrava Moravská [’åstrava-’mårafska],
1) Dept i Mähren, Tschekkoslovakiet, 4614 km2
med (1921) 653304 Indb. ell. 142. pr km2. —
2) Märisch Ostrau, Hovedstad i ovenn.
Dept. ved den til Oder løbende Ostrawitza
og Jernbanelinierne Wien—Krakow og
O.—Friedland, har (1921) 41765 hovedsagelig tschekk.
Indb. O. M., der staar i Sporvognsforbindelse
med Privaz og Witkowitz, har en Landrealskole
saimt betydelige Stenkulsbjergværker,
Smeltehytter, Jernblik- og Zinkvalseværk, Fabrikation
af Parafin, Petroleum, Sæbe og Rom. I
Nærheden det store Rothschild’ske Jernværk
Witkowitz.
N. H. J.

Ostrea [’åstrea], se Østers.

Ostrog [’åstråk], Kredsby i polsk Vojvodi
Volhynien, ligger paa Grænsen mod Ukraine
ved Vilijas og Gorynjs Sammenløb. (1921) 13109
Indb., hvoraf c. 15 % er Polakker, medens
henved 60 % er Jøder. O. har et stort Kloster,
Lærerseminarium, Klædefabrikker samt Handel
med Korn, Tømmer, Uld og Huder. O. var
tidligere en pragtfuld By, Residens for
Fyrsteslægten O., men ødelagdes 1648 af Kosakkerne.
N. H. J.

Ostrog [’åstråk], en gl. nu uddød polsk Æt
af gr.-kat. Tro, den stammede fra den lille By
O. i Volhynien. Slægtens Stamfader
Konstantin O. udmærkede sig i Kampe mod Tatarer
og Moskovitter i Beg. af 16. Aarh. — K. O.’s
Sønnedatter, den skønne Helszka (Elisabet)
blev ranet fra det Kloster, hvor hun var Nonne,
af Fyrst Sanguszko, som ægtede hende 1554.
Efter at være blevet Enke, ægtede hun en Greve
Gorka, men mistede ham ved en voldsom Død
og blev afsindig af Sorg og religiøs Angst. —
Fyrst Konstantin O., d. 1608, var en varm
Tilhænger af den gr. Kirke og Modstander af
Jesuitterne. Han forsøgte at enes med
Protestanterne ved Mødet i Thorn, grundede i O. et
Akademi, det første lillerussiske, anlagde et
Trykkeri og udg. herfra en slavisk Overs. af
Biblen (1581). — Fyrstinde Aloïza O. sveg
den gr. Kirke og indlod Jesuitterne, som i
Ostrog grundede et stort Kollegium 1629. 1673
uddøde Fyrstelinien O., og dens store Godser
gik over til Slægten Sanguszko.
(A. M. B.). H. C-e.

Ostrogoschsk [’astra’gå∫sk], Rybna, By i
det sydlige Storrusland, Guv. Voronesch, ligger
90 km SSV. f. Vcronesch og har Fabrikation
af Sæbe, Lys og Tobak samt Handel med Korn
og Kvæg. 23000 Indbyggere. I Nærheden af O.
Tigger den store tyske Koloni Riebendorf.
N. H. J.

Ostrolenka [åstra’læka], By i Polen ved
Floden Narew, bekendt fra Franskmændenes
Sejr over Russerne 1807, samt fra Slaget 26.
Maj 1831, i hvilket Russerne under Diebitsch
sejrede over Polakkerne under Skrzynecki.

Ostrov [’åstråf], 1) By i det vestlige
Storrusland, Guv. Pskov, ligger ved Jernbanen fra
Petrograd til Warszawa og driver Handel med
Korn, Tømmer og Hør. (1920) 7176 Indb. 2)
(Ostrow) Kredsby i polsk Vojvodi Bialystok,
ligger lidt N. f. Bug og har et Slot samt
Tobaksfabrikation og Tilvirkning af en Parfume
(Ostrower-Vand). (1921) 13437 Indb. 3) Ostrow,
tysk Ostrovo, Kredsby i polsk Vojvodi
Poznan, ved Jernbanen mellem Poznan til
Kreuzburg i Schlesien. (1921) 16396 Indb.
Dampmølle og Teglværk.
N. H. J.

Ostrovo [ås’tro.vo], se Ostrov.

Ostrovskij [a’stråfskij], Aleksander
Nikolajevitsch
, russ. dram. Forf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free