Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palm, August Theodor - Palm, Gustaf Vilhelm - Palm, Johann Philip - Palm, Thorsten - Palma - Palma Giacomo og Giacomo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han som »lästig« (havde deltaget i Valgagitation)
udvistes 1877. Han var derefter bosat i
Storehedinge, indtil han 1881 vendte tilbage til sin
Hjemegn, hvor han i Malmö plantede den røde
Fane med danske Partivenners Hjælp. Fra
Skaane drog »den halte Skræder« til Sthlm, og
siden for han utrættelig Land og Rige rundt,
forfulgt af Myndighederne med Bøder og
Fængselsstraffe, men stadig ukuelig. 1882 udgav han
»Folkviljan«, og fra 1885. bosat i Sthlm, udsendte
han som ansvarhavende Udgiver og Redaktør
første Nr af »Socialdemokraten«. Gennem
Aarene fortsatte han sin Agitation i Skrift og
Tale, var Redaktør af ell. Medarbejder ved
forsk. Dag- og Ugeblade, I den nyeste Tid har
han (især gennem sit Blad »Appell«) vendt sig
mod »Forbudsraseriet«. Han er Forf. til flere
Bøger som »Några drag ur mitt lif« (1899),
»En tripp till Amerika« (1901) og »Ur en
agitators lif« (1904).
A. M. D.
Palm, Gustaf Vilhelm, sv. Maler, f. 14.
Marts 1810 i Christianstad, d. 20. Septbr 1890 i
Sthlm. P. gik paa Akademiet i Sthlm og rejste,
efter Erhvervelisen af fonsk. Medailier, 1837
udenlands, naaede, kæmpende sig frem ved sin
Kunst uden Støtte hjemme fra, 1840 Rom,
opnaaede den sjældne Ære at blive Medlem af
Venedigs Akademi og gik nu for lange Tider
helt op i Livet i Italien, kom efter mange Aars
Forløb (med Svipture til Spanien, Paris,
London) 1852 tilbage til Sverige, hvor han til sin
høje Alderdom virkede som Akademilærer. P.’s
Omraade er især det idealiseret klassiske
Italien. Han malede atter og atter Udsigter fra
Kampagnen, Venedigs Kanaler, Landskaber med
Ruiner, Cypresser, Pinier og Ege, i evig klar
blaa Himmel. Hans Foredrag var præcist
omhyggeligt (særlig dygtigt i Arkitekturen og i
Forgrundens Træformationer), Farven klar, men
haardt virkende. Han var udpræget Kompositør,
arrangerede sine Billeder; saaledes gav han i
senere Tid Prospekter fra Visby, hvor han, paa
Trods af Virkeligheden, havde samlet
interessante Bygninger fra forskellige Steder i denne
By paa eet og samme Billede. Bekendte
Arbejder: »Insurgenterne drager fra Civita
Castellana«, »Riddarholmskanalen i Sthlm«, »St.
Hansgaden i Visby«, »Canale Grande« (1860,
Nationalmus. i Sthlm) etc.
A. Hk.
Palm, Johann Philip, Boghandler i
Nürnberg, f. 1766, forlagde i Foraaret 1806 et
Flyveskrift »Deutschland in seiner tiefen
Erniedrigung« uden Navngivelse af Forfatteren
(Kammerassessor J. K. v. Yelin), genoptrykt
1906. Da det indeholder skarpe Angreb paa
Napoleon I og de fr. Troppers Adfærd i
Tyskland, blev han efter Kejserens udtrykkelige
Bud 22. Aug. fængslet i Nürnberg (skønt Byen
hørte til Bayern), ført til Braúnau paa østerr.
Grund og skudt efter fr. Krigsretsdom 26. Aug.,
da han ikke vilde eller kunde angive
Forfatteren. Hans Statue rejstes 1866 i Braúnau, og
hans ulykkelige Skæbne har givet Emne til to
tyske Sørgespil (1860 og 1906). (Litt.:
Schu1theiss, »J. F. P.« [Nürnberg 1880]).
E. E.
Palm, Thorsten, sv. Maler, f. 1885,
knyttet til Sthlm. Han hører til en Retning, der har
Ekspressionismen til sin Forudsætning; i sine
smaa, lysholdige Billeder dyrker han
Farven med intim Opgaaen i beskedne og
uanselige Motiver: »Udsigt fra Långholmen« (1917),
»Sjötullen, Långholmen« (1918) m. v.; i 1920’erne
maler han fr. Egne: »Kanalen i Moret«,
»Avenue de la Gare«, »Moret sur Loing« (1922) o. s.
fr.;. i et Billede som »Flodlandskab med
Pramme« (1921) mærker man Tilknytningen til Sisley
og Ny-Impressionismen ikke blot i Motivet.
P. var repræsenteret paa Göteborg-Udstillingen
1923 med en Rk. Arbejder.
A. Hk.
Palma, 1) Hovedstad i den sp. Prov.
Balearerne, ligger paa Sydsiden af Øen Mallorca
ved Palma-Bugten. (1920) 77400 Indb. P. bestaar
af en højere liggende gammel Bydel med
snævre Gader og en lavere ny Del med
regelmæssige Gader, aabne Pladser og Promenader. Af
Bygninger nævnes Domkirken, der er
paabegyndt 1230 og fuldendt 1610, Børsen, der er
opført i 15. Aarh. i gotisk Stil, Raadhuset, der
er fra senere Renaissance og indeholder
Malerisamling, det kgl. Slot, hvor tidligere de
mauriske Fyrster residerede, samt mange smukke
Privathuse. P. har endvidere Præste- og
Lærerseminarier, Gymnasium samt Teater og er
tillige Sæde for en Biskop, en Guvernør og en
Handelsret samt en 1908 oprettet stor biologisk
Station for Havundersøgelser ved Spaniens og
Marokkos Kyster. Industrien bestaar i
Væverier, Maskinbyggerier samt Tilvirkning af
Lædervarer, Hatte, Guld- og Sølvvarer samt Lys
og Sæbe. Fiskeriet er ikke ringe, og der drives
en ret vigtig Handel med Sydfrugter. P. har
en Havn, der er tilgængelig for de største
Krigsskibe, og er forsvaret af moderne
Fæstningsanlæg paa de omliggende Højder. Byen staar
ved den 64 km lange Banelinie
P.—Inca—Manacor i Forbindelse med det Indre af Mallorca.
— P., som Araberne kaldte Majurca ell. Balma,
erobredes 1228 af Aragonien og hed i
Middelalderen som oftest Mallorca. 2) P. del Rio,
By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger
ved Jenils Munding i Guadalquivir og har
Kobberminer og Oliemøller. (1920) 9500 Indb. — 3)
P. Campania, By i det sydlige Italien,
Prov. Caserta, ligger NØ. f. Vesuv og har et
gammelt Slot. (1911) 8290 Indb. — 4) P. di
Montechiaro, By paa Sicilien, Prov.
Girgenti, ligger i Nærheden af Havet og har
Udførsel af Vin, Frugter og Svovl. (1911) 14350
Indb. — 5) se Las Palmas.
(H. P. H.). C. A.
Palma, 1) Giacomo, kaldet P. Vecchio
(ɔ: den Gamle), ital. Maler, f. c. 1480 i Serinalta
ved Bergamo, d. 1528 i Venedig. Man ved
grumme lidt om hans Liv. I Venedig, hvor han
virkede og nød høj Anseelse, har han udviklet sig
under Indflydelse fra Giov. Bellini (P.’s første
Stilperiode med de faste Former og Farver),
Carpaccio og Cima; senere har Tizian’s og
Giorgone’s Kunst modnet P., der, mindre
fremtrædende end de nysnævnte, dog staar som
ypperlig Repræsentant for venetiansk Kunsts
Blomstringstid. Størst Ry nyder P. maaske som
Tolker af kvindelig Skønhed, den yppige
venetianske Blondine. I Modeleringens fine, bløde
Omrids og Farvernes Fylde og Lysen naar han ofte
her noget ganske udsøgt. Denne Retning i P.’s
Kunst er udmærket repræsenteret i Wien’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
