Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paraguay (Republik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Asunción er de tilsvarende Tal 141,5 cm og
114,6 cm. Tørtidens fire Maaneder er saaledes
ingenlunde regnløse. Den temmelig store
Nedbør falder i faa heftige Regnskyl, dog er
langvarig Tørke sjælden. Regndagenes Antal er i
Asunción 85,5. Søndemstorm optræder
undertiden, bringer Kulde og fordriver Myggene,
Nordenvind bringer fugtige og trykkende
Sommerhede. Vegetationen i P. har aldrig været
Genstand for videnskabelig Undersøgelse. Den
paraguayanske Chaco er dels Savanne, dels Skov. P.
Gr. a. Terrænets Fladhed er store Strækninger
sumpede. Ø. f. Rio P. findes megen Skov, dels
aaben, af Savanneskovens Type, dels paa fugtig
Bund tæt Skov, der nærmer sig til Regnskovens
Type. Mellem Skovene forekommer ogsaa
aabne Savanner, som synes særlig alm. i den
østlige Del af Landet. De vigtigste Træarter er
Quebracho colorado (Lox opterygium Lorentzii)
i Gran Chaco,, værdifuldt som Tømmer, og i den
østlige Del af Landet Yerba Maté (Ilex
Paraguayensis), hvoraf vindes Paraguayté.
Hovedmassen af Befolkningen i P. er Guarani
Indianere, hvis Sprog er alm. talt i Landet ved
Siden af Spansk. Desuden findes en Del
spansktalende Mestizer, medens ublandede Hvide er
yderst faatallige. De uciviliserede Indianere i
Gran Chaco anslaas til 50000. De fremmedes
Antal ansloges 1916 til 25000—30000 Argentinere,
10000—15000 Italienere, 1400 Brasilianere, 7000
Spaniere, 3000 Tyskere, 800—1000 Franskmænd,
1000 Uruguayanere, 400 Englændere. Næsten
alle Indb. er katolske, men der er Frihed for
alle Religioner. Hovedmassen af Befolkningen
lever af Landbrug og dyrker Majs og Maniok
til Landets Forbrug. Af Frugt dyrkes forsk.
Oranger, Ananas og Bananer. Af Bladene af en
Art Orange vindes Petit grain Olie, som i
Frankrig anvendes ti Parfume. Sukkerrør
trives vel, men Landet kan ikke forsyne sig med
Sukker. Tobaksavlen er vigtig og producerer
Varer til Udførsel. Fra Skovene vindes Yerba
Mate, Tømmer og Quebnachoekstrakt til
Garvning. Kvægavlen er stor. 1915 holdtes 5,2 Mill.
Okser, 0,6 Mill. Faar og 0,5 Mill. Heste. Landet
er rigt paa Jern, Mangan og Kobber, men der
udvindes kun lidet. Udførselen havde 1920 en
Værdi af 15,2 Mill. Pesos, Indførselens Værdi
var 13,1 Mill. Pesos. Der udføres Huder, Yerba,
Oranger, Tobak, Tømmer, Kødkonserves, Petit
grain Olie og Quebrachoekstrakt. Der indføres
navnlig Tekstilvarer og Metalvarer. 1921 indløb
i Asuncións Havn 3085 Skibe med 309813 t. Ved
en 430 km lang Jernbane staar Hovedstaden i
Forbindelse med det argentinske Jernbanenet.
Landets øvrige Jernbaner har en samlet Længde
af 63 km. Landevejene er slette. Der findes
2798 km Telegraflinier og (1919) 61
Telegrafstationer foruden 4 Stationer for traadløs
Telegrafering. Telefonlinierne i Asunción er (1823)
ødelagt ved Ildebrand. Der er 385 Posthuse, som
(1919) besørgede 5 Mill. Forsendelser.
Møntenhed er 1 Peso, hvis nominelle Værdi er en
Femtedel af et eng. Pund. Gennemsnitskursen
1921 var dog 181,45 Pesos paa 1 £. Iflg.
Forfatningen af 1871 staar en Præsident i Spidsen
for Staten. Han vælges for 4 Aar og udøver sin
Magt gennem 5 Ministre. Den lovgivende Magt
udøves af Kongressen, bestaaende af Senatet og
Deputeretkammeret, det første paa 20, det
andet paa 40 Medlemmer, valgt ved direkte Valg.
Landet er delt i en østlig og en vestlig Sektion.
Den østlige Sektion deles i 12 Departementer,
den vestlige i 3 militære Kommandantskaber.
Undervisningen er fri, og nominelt hersker
Skoletvang, men i mange Egne findes ingen
Skoler. Der findes (1919) 1268 Folkeskoler med
78399 Elever og 1808 Lærere foruden 74 private
Skoler med 4021 Elever. Af højere Skoler findes
4 saakaldte Nationalskoler med 46 Lærere og
740 Elever, 6 Normalskoler med 27 mandlige og
195 kvindelige Elever. Der findes et Universitet
med 34 Professorer og 247 Studenter. Hæren
bestaar af 100 Officerer og 2500 Mand. I
Krigstilfælde sammenkaldes Nationalgarden, i
hvilken Borgerne skal tjene i to Aar, noget som
dog ikke overholdes. Krigsflaaden bestaar af
tre smaa med Kanoner forsynede Handelsskibe,
det største paa 200 t.
Historie. Da Spanierne havde sat sig fast
ved Platamundingen, trængte de snart frem ad
Floderne Paraná og Paraguay, og allerede 1536
grundlagdes Asunción af Juan de Ayolas. Dette
Punkt blev nu Centrum for det sp.
Herredømme i Sydamerikas Indre, og 1542 ansattes en
Guvernør. 1608 begyndte Jesuiterne en Mission
i P. og vandt hurtig de indfødtes Tillid. De søgte
at fremme deres Kultur, idet de underviste dem
i Landbrug og Haandværk, samtidig med at de
beskyttede dem mod Undertrykkelse fra
Kolonisternes Side. Det kom snart til Strid mellem
Jesuiterne og Kolonisterne, og denne førtes
baade i P. og ved det sp. Hof og endte med
Jesuiternes Sejr, saaledes at de i P. dannede
en teokratisk Stat, som nominelt stod under
Spanien, men i Virkeligheden var uafhængig.
Saavel Hovedadministrationen som den lokale
Styrelse var i Hænderne paa Gejstlige, som
ledede alt Arbejde, modtog Udbyttet og uddelte
til Indianerne, hvad de havde behov.
Overskuddet solgtes i Europa. I lang Tid trivedes P. vei
under Jesuiternes Formynderskab, til Tider
under Grænsekampe med de brasilianske
Kolonister. Senere optraadte ogsaa Spanierne mod
dem og fordrev dem (1731) fra Asunción.
Dermed var dog Jesuiternes Modstand ikke brudt,
og fl. Gange slog de Spaniernes og
Portugisernes Tropper, indtil de 1766 udvistes fra Spanien
og 1768 fra det spanske Amerika. Deres
Kolonier deltes mellem Spanien og Portugal.
Indianerne, som ikke kunde staa paa egne Ben,
gik snart tilbage i Kultur, og Landet forfaldt.
1776 forenedes P. med Vicekongeriget La Plata.
Da Argentinerne havde afkastet det sp. Aag
og søgte at vinde P. for Revolutionen, led de
et blodigt Nederlag (1811), men to Aar efter
afsattes dog ogsaa i P. de sp. Myndigheder, og
1814 blev Francia Diktator. Han styrede
Landet mad Jernhaand, kuede enhver Modstand,
ophævede Klostrene, lukkede Landet for
fremmede og forsvarede Landets Grænser. Efter
hans Død (1840) blev hans Nevø Antonios Lopez
Diktator ell., som det nu kaldtes, Præsident.
Han styrede Landet godt, anlagde Veje,
oprettede Skoler, men var tillige Storkøbmand, som
selv besørgede hele Landets Udenrigshandel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
