- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parringsorganer - Parrocel - Parrots Lammelse - Parry, Charles Hubert - Parry, John - Parry, William Edward

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(undtagen Muslingerne). Inden for Hvirveldyrene
mangler de hos næsten alle Benfisk og hos alle
Padder (undtagen Ormepadder), men findes hos
alle Krybdyr, undtagen Hatteria, mangler hos
Fugle (undtagen Ande- og Strudsfugle), men
findes hos alle Pattedyr.

P. er ikke en nødvendig Betingelse for
Parring (s. d.). Typen for P. er i Alm. et Rør, der
direkte staar i Forbindelse med Sædkirtlerne,
og hvorigennem Sæden enten ledes gennem en
Kanal, ell. sjældnere gennem en aaben Fure
paa Lemmets Overside. De er snart parrede,
f. Eks. Øgler, Slanger o. a., snart uparrede;
under Hvilen er de sædvanlig slappe, men
erigeres før Parringen i Alm. ved tilstrømmende
Blod (se Pattedyr); de er meget hyppig
forsynede med Dannelser (Kroge, kolossal
Opsvulmning af begrænsede Partier), der dels tjener
som Pirringsmidler,, dels til at fæstne Penis
under Ejakulationen i Hunnens Kønsveje.
Undertiden er P. langt fjernede fra
Kønsaabningen, og i saa Fald kan Sæden (mange Snegle)
gennem en fimreklædt Fure ledes hen til denne.

Undertiden føres de til P. omdannede
Kropdele, før Hannen nærmer sig Hunnen, ind i
dens egne Kønsaabninger, griber Kønsstofferne
med P., hvorpaa disse indføres i Hunnens Legeme
(Edderkopper, Blæksprutter). — P.’s
morfologiske Værdi er yderst forsk., snart er de
udkrængelige Hudfolder paa Kønsvejenes Vægge
ell. nær disses Aabninger, snart omdannede
Bagkropsringe med Vedhæng, som hos
Insekterne, ell. omdannede Lemmepar som hos
Dekapoderne. Hos Edderkopperne anvendes
Kæbepalperne som P., hos Blæksprutterne en af
Armene. Bruskfiskenes P. er en omdannet Del af
Bugfinnerne, P. hos Ormepadderne den
udkrængelige Kloak, hos Slanger og Øgler to
Hudpartier nær Gattet, der under Hvilen er
indkræmgede, men under Brugen krænges ud. Hos
Krokodiller, Skildpadder, Fugle og Pattedyr er
Penis et uparret solidt Legeme, der hos de tre
førstnævnte Grupper samt hos Monotremerne
er fæstet til Kloakens ventrale Væg, men hos
Pattedyrene i øvrigt, hvor Kloak ikke findes,
sidder under Gattet; P. slaar sig her i Alm.
om mod Bugvæggen, saa at Spidsen kommer til
at vende fortil.
C. W.-L.

Parrocel [parå’sæl], fr. Malerslægt i 17.—19.
Aarh. Stamfaderen til Slægten var
Barthélemy P. (1600—60), der efter et meget
romantisk omflakkende Liv — bl. a. Fangenskab hos
Korsarerne i Algier — nedsatte sig i Brignoles,
i hvis Frelserkirke der af ham findes et Maleri
med Korsfæstelsen. De berømteste af Slægten
var Barthélemy’s Søn Joseph P., kaldet P.
des batailles
(1646—1704, beskyttet af Louvois,
produktiv Baderer), og dennes Søn Charles
P.
(1688—1752, med Ludvig XV 1744—45 paa
Krigstogt i Flandern), der begge vandt Navn og
By som Bataillemalere, som arbejdede for
Ludvig XIV og Ludvig XV. Pierre, Søn og Elev
af nysnævntes Broder Louis P., vandt ogsaa
Kunstnernavn. I Louvre, Versailles og en
Mængde fr. Provinsmuseer findes Prøver paa Værker
af disse Kunstnere, der ogsaa virkede som
Raderere. Den sidste af Kunstnerslægten P. var
Barthélemy P.’s Sønnesøns Sønnedatter,
Therese P. (f. 1745); hun var Miniaturmalerinde
og døde først 1835. (Litt.: Étienne
Parrocel
, Les P. [Marseille 1861]).
(A. R.). A. Hk.

Parrots Lammelse [pa’ros-] er en
Knoglelidelse, der skyldes medfødt Syfilis. Det er ikke
nogen egl. Lammelse, men en Betændelse af
(Knoglernes Vækstzoner, som medfører, at
Barnet, der lider deraf, har vanskeligt ved at
bevæge Arme og Ben.
K. H. K.

Parry [’päri], Charles Hubert, eng.
Komponist (1848—1918). Prof. i
Kompositionslære og Musikhistorie og Direktør for Royal
College of Music
, har skrevet en Række Værker i
forsk. Genrer: Korværker, Symfonier, Suiter,
Teatermusik, Klaverkoncert, Kammermusik og
Sange. P. var endvidere Forf. af
musikhistoriske Skr som: The evolution of the art of music,
Style in art
, »J. S. Bach« og navnlig 3. Bd af
Oxford History of music: The music of the 17th
century
(1902).
W. B.

Parry [’päri], John, eng. Musiker
(1776—1851), var opr. Militær-Kapelmester i sit
Hjemland, Wales; senere tog han Ophold i London,
hvor han levede som Musiklærer. Han ledede
de Walesske Barders Musikerlav og blev 1821
udnævnte Bard Alaw (Bardemester). Han har
udg. en Mængde Kompositioner, Harpe- og
Klaverstykker, Operaer, Korstykker, Sange,
Pantomimer o. s. v.; hans Hovedværk er The welsh
harper
, en omfangsrig Samling Melodier fra
Wales.
W. B.

Parry [’päri], William Edward, Sir,
eng. Søofficer og Polarfarer, f. 19. Decbr 1790
i Bath, d. i Ems 8. Juli 1855. P. traadte 12 Aar
gl. ind i den eng. Marine og gjorde under
Krigene i 19. Aarh.’s Beg. bl. a. Tjeneste i et Skib,
der skulde beskytte Hvalfangsten ved
Spitsbergen. P. deltog 1818 som Chef for det ene
af Sir John Ross’ Skibe, »Alexander«;, i en
Ekspedition for at finde en Nordvestpassage.
De trænigte op i Smith Sund, havde Forbindelse
med Eskimoerne ved Kap York og genfandt
Lancaster Sund; men da Ross mente, at det
var lukket mod V., vendte de tilbage. P.
hævdede ved Hjemkomsten, at der maatte findes
en vestlig Gennemfart, og stilledes 1819 i
Spidsen for en lgn. Ekspedition bestaaende af
»Hecla« og »Griper«. Han sejlede gennem
Lancaster Sund og, efter forgæves at have søgt
Gennemgang ad Prince Regent Inlet, gennem
Barrow Stræde og videre V. paa til Melville Ø,
hvor Isen spærrede al Fremgang, men det
lykkedes at ise Skibene i Vinterhavn. Denne første
frivillige Overvintring i Polarhavets Is blev
lykkeligt overstaaet. Efter næste Sommers
forgæves Kamp for at komme længere V. paa,
opdagedes Bank Land, men Ekspeditionen
nødsagedes til at vende tilbage igennem Lancaster
Sund. Der var opdaget Eskimo-Ruiner paa
Parry Øerne, og Moskusoksen var set for første
Gang. Da Ekspeditionen N. f. 74. Breddegrad
havde passeret 110° v. L., tilkom den en af
Regeringen udsat Præmie paa 5000 £ St.
Nordvestpassagen var ikke fundet, men P. var
overbevist om, at en saadan paa disse Breddegrader
ikke kunde have nogen praktisk Betydning, og
at man derfor maatte søge den sydligere
gennem Hudson Bugt og langs Amerikas Nordkyst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free