- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
969

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patrizzi, Francesco - patrocinium - Patroklos - Patrologi - Patron - Patron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en fuldstændig Naturfilosofi; mod den
aristoteliske Lære, som den lærtes i Renaissancens
Italien, polemiserede P. stærkt og ønskede den
endog udryddet ved et paveligt Forbud.
W. N.

patrocinium (lat.), Beskyttelse,
Patronatsforhold, se Klientel og patronus.

Patroklos (gr.), Menoitios’ tapre Søn fra
det lokriske Opus, Achilleus’ trofaste Ven fra
Barndommen af. Som Barn var han kommen til
at dræbe en af sine Legekammerater og blev
derfor af sin Fader sendt til Peleus i Phtia for
at opdrages sammen med dennes Søn, med
hvem han sluttede det inderligste Venskab. Som
Voksen fulgte han Achilleus til Troja. I Illaden
skildres, hvorledes han deler sin Vens
Forbitrelse over Krænkelserne fra Agamemnon, og
ligesom han en Tid lang holder sig fjernt fra
Kampen. Men da det derefter gaar Grækerne
ilde, og Fjenden endog begynder at sætte Ild
paa Skibene, faar andre Følelser Overhaand
hos P.; han gaar til sin Ven og beder ham,
hvis han ikke selv endnu vil glemme Harmen
mod sine Landsmænd, saa dog at tillade ham at
føre Myrmidonerne i Kamp og laane ham sin
Rustning. Achilleus giver efter for hans Ønsker,
og for P. viger Troerne tilbage. Han kæmper
med selve Hektor om Sarpedon’s Lig og vinder
hans Rustning, men lader sig derefter af
Kampiver forlede til mod Achilleus’ Advarsel at
forfølge Fjenderne hen over Sletten, helt hen til
Trojas Mure. Men da træder Apollon ham i
Møde, hyllet i guddommelig Taage. Han slaar
Hjælmen af P.’s Hoved, døver hans Sanser og
gør ham til et let Bytte for Euforbos og
Hektor; døende varsler han Hektor’s nære Død;
men Achilleus’ Vaaben bliver dennes Bytte. P.’s
Lig lykkes det dog, især ved Menelaos
Tapperhed, at føre tilbage til den gr. Lejr. (En bekendt
Gruppe i Firenze fremstiller vistnok Menelaos
med P.’s Lig). Synet af den døde Ven vækker
nu Achilleus’ dybeste Sorg og Hævntørst. Hans
Moder Thetis bevarer Liget mod Opløsning; om
Natten viser den døde P. sig for sin Ven og
beder om snarlig Jordefærd samt om, at
begges Aske maa gemmes i samme Urne. Da
Hævnen saa er tagen og Hektor falden for Achilleus’
Haand, fejrer denne P.’s Ligfærd med al
tænkelig Ære; efter selve Baalfærden følger
prægtige Kamplege. I Underverdenen saa Odysseus
de to Venner sammen. Efter Achilleus’ Død,
hedder det, gemte Grækerne Vennernes Aske i
samme Urne og gravsatte den i en Høj ved
Stranden ved Hellespont, nær Forbjerget
Sigeion. Her fandtes senere Heroskultus for dem
begge. Ogsaa i Opus nød P. nogen Dyrkelse. —
Foruden i Iliaden og det efterhomeriske Epos
var Forholdet mellem P. og Achilleus
behandlet af Tragikerne. Sammen med de andre gr.
Helte var P. fremstillet af Polygnotos paa det
berømte Maleri i Leschen i Delfoi.
H. A. K.

Patrologi, se Patristik.

Patron (lat.) ell. Kirkepatron kaldes
den Enkeltmand, der har Overbestyrelsen af
en Kirkes Anliggender ell. er i Besiddelse af
Patronatsretten
(O. D.). V. H.

Patron til Haandskydevaaben er nu overalt
en Enhedspatron, der bestaar af Skarp
(Projektil), Ladning og Tændmiddel forenede ved et
Metalhylster.

I Forladegeværernes Tid bestod P.
kun af et Blyskarp (Kugle) og en Ladning af
sort Krudt, forenede ved et Papirhylster. Naar
Geværet skulde lades, aabnedes Hylsteret, og
Krudtet hældtes ned i Løbet, hvorefter Skarpet
med Papirhylsteret som Forladning førtes fast
ned over Ladningen ved Hjælp af Ladestokken.
Tændmidlet var enten en Fænghætte, der sattes
paa Pistonen, ell. en Flintesten, der ved at
slaa Gnister antændte det paa »Panden«
anbragte Fængkrudt. — Endnu ved de første
Bagladegeværer — Tændnaalsgeværet i Tyskland
og Chassepotgeværet i Frankrig — anvendtes
Papirpatroner, men
Enhedspatroner, idet en Tændsats var anbragt enten i et
Papspejl midt i Patronen (Dreyse, Fig. 1) ell. i
Bagenden af den ret stive Papirpatron
(Chassepot) paa lign. Maade som ved de nyere P. —
Metalenhedspatron brugtes først ved
de omkr. 1870 indførte emkeltladende
Bagladegeværer. Enkelte af disse P. (f. Eks. Remington,
Fig. 2) har Tændsatsen siddende i
Tombakshylsterets hule Krave, men de fleste har
Tændsatsen i en Flænghætte midt i Messinghylsterets
Bund (Fig. 3). Blyskiarpet har oftest en ydre
Fedtning i indpressede Riller (Fig. 2) ell. en
fedtet Papirbevikling (Fig. 3). Undertiden
fandtes en fedtet Papbrik bag Skarpet. Fedtningen
skulde bøde paa Ulempen ved den Forslamning
af det sorte Krudt, som navnlig virkede
generende ved Hurtigskydning, idet Bly fra Skarpet
afsatte sig i Løbet stammen med Slammen og
vanskeliggjorde Skarpets Styring i Riffelgangene.

Ved Benævnelsen P. i Almindelighed forstaar
man den skarpe Feltpatron til
Geværet, men man skelner iøvrigt imellem skarpe,
løse og blinde P. samt Salonpatroner.
Desuden har man en Del særlige P. saavel
til Geværer og Maskingeværer som til Karabiner
og Pistoler og endelig Jagtpatroner.

Af Feltpatronen fordres, 1) at den skal
kunne tilvirkes, opbevares og transporteres
farefrit og uden at tage Skade, 2) at den kan taale
de stærke Paavirkninger af Krudtgassen, og 3)
at den med ringe Vægt giver Skarpet stor
Rasance, Skudsikkerhed og Virkning
(Indtrængelse og Saarvirkning).

Man regner i Alm., at Soldaten kan medføre
c. 4 kg Ammunition, lige saa meget som
Geværet vejer. Jo mindre den enkelte P. vejer,
des større bliver altsaa Soldatens Forsyning.
Patronvægten ligger i Øjeblikket imellem c. 22
og 29 g. svarende til o. 180—140 P. pr 4 kg. —
Skarpet maa være af et Stof, der er meget
vægtfyldigt for at give stor Tværsnitsvægt, og
haardt og sejgt for Holdbarhedens Skyld, men
dog blødt nok til at forceres ud i Riffelgangene.

Disse Fordringer tilfredsstiles ved, at
Skarpet tilvirkes af en Kærne af rent ell. hærdet Bly
(Bly legeret med Tin ell. Antimon) og omgives
af en Kappe af Staal ell. Kobbernikkel. En
Undtagelse danner det fr. Skarp (balle D),
som er af Messing uden Kappe. Skarpets Form
er enten cylindrisk med en afrundet Forpart
(cylindro-ogival, Fig. 4), eller det har en kort
cylindrisk Bagpart og en lang, stærkt tilspidset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:46 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/18/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free