- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
93

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrus Venerabilis - Petræiske Arabien - Petschersk - Petscherskij - Petschnikoff, Alexander - Petschora - Petshill - Petshill-Bugten - Pettau - Pettenkofen, August Xaver Carl v. - Pettenkofer, Max von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bekæmpede de Kættere som Petrobrusianerne, og
P. V. formaaede Abailard;, hvem han medlidende
havde taget sig af, til at udsone sig med
Bernhard. P. V. var en ret frugtbar Forf., navnlig
Apologet. Han kæmper ivrig mod forsk. Kættere
og mod Muhammedanerne, men han hævder, at
Kættere hellere skal omvendes ved Ordet end
ved Sværdet. (Litt.: Wilkens, »P., der
Ehrwürdige, ein Mönchsleben« [Leipzig 1857]).
A. Th. J.

Petræiske Arabien, se Petra.

Petschersk [pi’t∫ærsk], se Kijev.

Petscherskij [pi’t∫ærskij]. se Melnikov. P. I.

Petschnikoff, Alexander, russ.
Violinvirtuos, f. 27. Decbr 1872 (8. Jan. 1873) i Jelez i
Guv. Orel, gennemgik Konservatoriet i Moskva
og har siden 1895 berejst Europa (1896 og
senere i Kbhvn).
S. L.

Petschora [pi’t∫åra], Flod i det nordøstlige
Rusland, udspringer paa Vestskraaningen af
Ural i Guv. Perm, gennemstrømmer Guv.
Vologda og Archangel og udmunder i
Petschora-Bugten fra det nordlige Ishav, idet den
danner et betydeligt Delta. P., hvis Længde er
1582 km, optager fra højre Side den 718 km
lange Ussa og fra venstre Isehma (626 km) og
Zylma (322 km), og dens Strømomraade
omfatter 329500 km2. P. er meget vandrig, og ved
Tøbruddet stiger dems Vandstand med fra 5—8,5
m. I sin største Længde er den sejlbar, men
Sejladsen er ringe p. Gr. a. Isbedækningen, der
varer fra først i Oktbr til Beg. af Maj, og p. Gr.
a. de øde Tundraegne, den gennemstrømmer
mod N. (Litt.: Seebohm Siberia in Europe
[Lond. 1880]; C. Rabot, A travers la Russie
boréale
[Paris 1894]).
(H. P. S.). N. H. J.

Petshill [pæ’t∫ili] (Tshili, Chihli, den
nordøstligste af Prov. i Kina og af særlig Vigtighed
som den Prov., hvori Hovedstaden ligger. P. har
et Areal af 300000 km2 med en Befolkning, der
sædvanlig anslaas til 23 Mill. Indb., 76 pr. km2.
Den østlige Del af Prov. er en Slette med
frugtbar Løss-Bund, gennemstrømmet af Floderne
Lwan-ho og Pei-ho. Den nordlige og vestlige
Del er derimod bjergfuld og tyndt befolket.
Klimaet har et kontinentalt Præg. Skønt Peking
ligger paa samme Breddegrad som Neapel, har
dog Januar en Middeltemp. af ÷ 4,7°.
Sommeren er derimod hed (Julimiddel for Peking:
26,0°). I Bjerglandet ved Mongoliets Grænse er
Vinterkulden, selv bortset fra den større Højde
over Havet, meget strengere. I Sivantse (1170
m o. H.) har saaledes Jan. en Middeltemp. af
÷ 15,3°, Juli 19,3°. Regnmængden er meget
ringe (c. 50 cm) og Luften meget tør. Særlig er
Vinteren fattig paa Nedslag; men da Tøvejr
sjælden indtræffer, ligger Sneen længe, naar den
først er falden. Den egl. Regntid omfatter
Maanederne Juni—Septbr. Bjerglandet er fl. S.
endnu rigt paa Skov, medens Sletten er opdyrket
ell. henligger med Krat af forsk. Buske, særlig
Bukketorn. Der dyrkes Hvede, Hirse og Majs,
medens Risavlen er ubetydelig. Tillige dyrkes
en stor Mængde Køkkenurter. Landet er rigt
paa Kul, der dog kun faa St. brydes. De
vigtigste Handelssteder er Tientsin ved Paiho og
Kalgan paa Grænsen af Mongoliet.
M. V.

Petshill-Bugten [-’t∫i-], se Gule Hav.

Pettau [’pæta^u], slovenisk Ptuj, By i
tidligere østerr. Prov. Steiermark, Jugoslavien,
beliggende i en vinrig Egn (Pettauer Feld) ved
Drava, 5000 Indb. Slot, Gymnasium og
Mindesmærker fra Romertiden. Paa et Bjerg Slottet
Ober-P. P. (Oldtidens Petovium, Pætovion)
blev Aar 35 f. Kr. indtagen af Oktavian og fl.
Gange ødelagt under Folkvandringen (Attila
451).
(Joh. F.). N. H. J.

Pettenkofen [’pætənko.fən], August
Xaver Carl v.
, østerr. Maler og Litograf fra
Wien (1822—89). Han gik 1837—40 paa
Akademiet i Wien, studerede i Italien og Paris, hvor
han paavirkedes af Meissonier. P. vandt sig i
Østerrig et stort Publikum ved sine mange
Genrebilleder, ofte smaa og af en Meissonier’sk
Omhu og Elegance i Foredraget. Særlig hans
Skildringer af ung. Soldater- og Folkeliv sættes
højt. Ogsaa Portrætter. I Wiens Hofmus. bl. m.
a.: Rendez-vous, i Amsterdams Fodor-Mus. bl.
a.: »Ungarske Bønder paa Pustaen«; andre i
Mus. i Budapest, Berlins Nationalgaleri m. v.
(Litt.: A. Weixlgärtner, »A. P.« [21 Bd,
Wien 1916]).
A. Hk.

Pettenkofer [’pætənko.fər], Max von, tysk
Hygiejniker, f. 3. Dec. 1818 i Neuburg ved
Donau, d. 9. Febr 1901 i München. P. kom 1827
til sin Onkel i München, begyndte sit
Universitetsstudium der, men kom derpaa i Lære i
Onkelens Apotek en Tid, tog atter fat paa
Medicinen og blev Apoteker 1843 og Dr. med. s. A.
Han kastede sig over Kemien, studerede et Aar
hos Scherer i Würzburg og Liebig i Giessen
(1843—44), men vendte saa tilbage til München,
hvor han efter
mange
Vanskeligheder blev
extraord. Prof.
1847 og 1852
ord. Prof. i
med. Kemi. Sin
litt.
Virksomhed havde P.
begyndt med
nogle
udmærkede kemiske
Afhandlinger; i
en af dem
angav han en
specifik Reaktion
paa Galdesyre
(P.’s Reaktion,
Ann. der Chem.
und
Pharmacie, LII, 1844), i andre offentliggjorde han
grundlæggende Studier over Kreatin og
Kreatinin, Hippursyre og over Spyttets
Sulphocyanater. Under sit Arbejde som medicinsk Kemiker
blev han flere Gange ledet ind paa Spørgsmaal,
vedrørende de ydre Betingelser for Sundheden:
Jordbundens, Luftens og Vandets
Sammensætning og deres Forhold til Sundhed og Sygdom,
og med den store Bet. for Øje, som de kem.
Undersøgelser i Liebig’s Hænder havde faaet for
det praktiske Liv, blev det ham mere og mere
klart, at hvis Medicinen skulde blive i Stand til
at afværge Sygdomme, maatte Studiet af
Omgivelserne og de ydre Mediers Forhold til de
fysiol. og patol. Processer gennemarbejdes paa
et eksakt naturvidenskabeligt Grundlag. Selv
førte han sine Arbejder direkte ind paa

M. v. Pettenkofer.
M. v. Pettenkofer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free