- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Knud Børge - Pontoppidan, Morten Oxenbøll - Pontormo, Iacopo da - Pontorson - Pontos - Pontos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilen angaar. Hans Bøger er skrevet paa det
skønneste, klareste Dansk. Flere af dem er
kommet i mange Oplag, saaledes
»Neurasthenien, Bidrag til Skildringen af vor Tids
Nervøsitet« (1886) og de morsomme »Fire
psykiatriske Foredrag«, der holdtes for ikke-medicinske
Studenter. Sine Erfaringer nedlagde han i
»Psykiatriske Forelæsninger og Studier«, 1—3
(1892—95) og »Kliniske Forelæsninger over
Nervesygdomme« (1898).
J. S. J.

Pontoppidan, Morten Oxenbøll, dansk
Præst og Forf., f. i Ribe 3. Jan. 1851, Broder til
ovenn. Læger E. og K. P. og til Forf. H. P. Han
tilbragte sin Barndom i Faderens Præstegaarde
i Ribe, Fredericia og Randers, blev Student
1868 fra Randers, 1873 cand. theol., 1876
personel Kapellan ved St. Olai i Helsingør, 1878
Forstander for Folkehøjskolen i Frerslev, som han
1880 flyttede til Hjørlunde. Hans Højskole blev
hurtig en af Landets mest kendte; men da han
brød med den grundtvigske Opfattelse af den
apostoliske Trosbekendelse, svandt Elevantallet
paa hans Skole ind, og 1891 solgte han den.
Derefter søgte han at faa en Folkehøjskole i
Gang i Kbhvn, men det lykkedes ikke; han
søgte da at faa Folk i Tale ad skriftlig Vej, og han
fører sin Pen som en Mester. 1893—1905 og
1913—15 udgav han det religiøse Tidsskrift »Frit
Vidnesbyrd«, gennem det blev han Prædikant
for mange, der ellers ikke hørte Prædikener,
og han lærte mange at elske den gl. Kristendom
i tidssvarende Klæder. Skønt P. ansaas for
udpræget Rationalist, skaffede Biskop Fog ham
1894 Embedet som Sognepræst for Hagested og
Gislinge paa Sjælland, 1898 blev han forflyttet
til Greve og Kildebrønde og 1902 til Stenløse,
hvorfra han tog Afsked 1921. — Som Redaktør
sammen med F. Falkenstjerne af Ugebladet
»Tideris Strøm« (1884—91) tog han Del i den
politiske Kamp, og 1885—86 angreb han Estrup’s
Provisoriepolitik saa direkte, at han blev
anklaget for Injurier og dømt til 3 Maaneders
Fængsel, som han afsonede Vinteren 1887—88. — Som
ung var P. en begejstret Tilhænger af
Grundtvig’s kirkelige Frihedstanker, men efterhaanden
erfarede han, at den personlige Frihed trives
bedst bag de folkekirkelige Mure, og han blev
en ivrig Forsvarer for »Sognekristendommen«.
Han arbejder for at gøre Folkekirken saa
rummelig som muligt med Dørene aabne til den
store fri Verden. P.’s Sognekirkekristendom og
Præstegaardsdanskhed har faaet et
ejendommeligt Udtryk i hans Bog »En dansk Præst,
Studier over Peter Børdam« (1. og 2. Opl. 1898),
som Prædikant lærer man ham at kende i »Tolv
Prædikener« (1888), »Lydig til Døden, Billeder
fra Passionstiden« (1893), »Aldrig fortvivle!
Opmuntringsord paa Søndage og Hverdage« (1899)
og »Stenløse Kirkepostil« (1909), som folkelig
Taler og Fortæller i »Taler til Ungdommen«
(1889), »De forenede Staters Historie« (1892),
»Odysseen, genfortalt for Børn« (1902) »Bibelske
Historier« (1909—11), »Dansk Kirkeliv i Mands
Minde« (1916) og »Minder og Oplevelser« (1922).
L. M.

Pontormo [pån’tormo], Iacopo da, egl.
Jacopo Carucci, f. 1494 i Pontormo, d.
1557 i Firenze, var Elev af Lionardo da Vinci
(fra 1507), Albertinelli samt Piero di Cosimo og
blev 1512 Medhjælper hos Andrea del Sarto,
hvis Kunst mest har præget P.’s Stil, om man
ellers kan tale om Stil hos en saa upersonlig
Kunstner som P., der snart arbejdede efter
Dürer’ske Motiver, snart forsøgte sig i
Michelangelo’s Stil. Af Værker kan nævnes: Madonna
med Hellige (Freske i Cap. de’ Pittori ved Sa.
Annunziata), Korsnedtagelsen i Domkirken i
Volterra, samme Emne i S. Felicita i Firenze;
de fyrretyve Martyrer og Kongernes Tilbedelse
(Pitti) og Leda med sine Børn (Uffizi).
Betydeligere end disse — især i Kunstnerens senere
Aar stærkt maniererede — religiøse og mytol.
Billeder er hans Portrætter: Cosimo af Medici
(Uffizi), to mandlige Portrætter (Borghese, Rom),
to Kvindeportrætter (Wien), Dameportr.
(Frankfurt), Andrea del Sarto’s Billede (Berlin),
Drengeportræt (London) og Gemmeskærerens
Billede (Louvre). (Litt.: F. Goldschmidt, »P.,
Bosso u. Bronzino« [Leipzig 1911]; F. M. Clapp,
»J. C. da P.« [London 1917]).
(A. R.). A. Hk.

Pontorson [påtår’så], By i Frankrig ved
Kanalen, Dept Manche, ved Couesnon tæt ved
dens Munding i Bugten Mont St Michel, 2600
Indb. P. har Fabrikation af Kniplinger og
Kleinsmedearbejder, Skibsbygning og betydelig
Udførsel af Æg til England. Byen var tidligere
en Fæstning, og her overvandt Royalisterne 18.
Novbr 1793 Republikanerne under Tribout.
(M. Kr.). E. St.

Pontos, Personifikation af Havet (πόντος).
Efter Hesiodos’ Teogoni var han Søn af Jorden
og havde selv med sin Moder Sønnerne Nereus,
Thaumas og Forkys samt Døtrene Keto og
Eurybia.
H. A. K.

Pontos [hed i Oldtiden et Landskab i det
nordøstlige Lilleasien. Det havde en langstrakt
Form og begrænsedes mod N. af det sorte Hav,
mod V. af Paflagonien og Galatien, mod S. af
Kappadokien og Armenien, endelig i NØ. af
Kolchis. Opr. regnedes Landet med til
Kappadokien og fik Navnet »Kappadokien ved P.« til
Forskel fra den sydligere Del af Kappadokien
inde i Landet, idet P. egl. er Navnet paa det
sorte Hav (se Pontus Euxinus); deraf
forkortedes saa Navnet til P. Det er for en stor
Del et Bjergland; men der findes ogsaa fl.
meget frugtbare Dalstrækninger. Af Landets
Produkter nævnes i Oldtiden Korn, Oliven og
Honning, desuden var der betydelige Jernværker.
Af Floder nævnes Halys, der dannede Grænsen
mod Paflagonien, Iris og Thermodon. Landet
var beboet af en hel Del mindre Folkestammer,
hvoriblandt kan nævnes Chalyberne,
Tibarenerne, Makronerne og Sannerae. Landets
Hovedstad var Amaseia; af andre Byer nævnes
Komana og Kabira. Ved Kysten havde Grækere
anlagt adskillige Handelsstæder, deriblandt
Amisos, Kerasus og Trapezus. P. hørte en Tid lang
formelt til Perserriget; men de forsk. Stammer
var faktisk uafhængige. En frygisk Satrap
Ariobarzanes skabte 363 f. Kr. et selvstændigt Rige
af en Del af Landet, og hans Efterkommere
udvidede senere deres Herredømme og antog
Kongenavnet. Af P.’s Konger var den mægtigste
Mithradates VI, der udbredte sit Herredømme
over næsten alle det sorte Havs Kystlande og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free