- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
412

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pool - Poole - Poole, Paul Falconer - Poole, Reginald Lane - Poona - Poopó - Poorter, Willem de - Poot, Hubert Cornelisz - Popayan - Popcorn - Pope - Pope, Alexander

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra Skibsfartens Omraade kan anføres den
saakaldte Atlanterhavs-P., der kom i Stand i 1908.
Den omfattede Emigranttrafikken —
Mellemdækspassagerer — fra Europa til Nordamerika
og tildelte hvert af de kontraherende Selskaber
en vis Procentdel af Trafikken. Overskred et
Rederi sin Andel, maatte det betale Afgift,
medens omvendt de Rederier, som ikke naaede det
dem tildelte Passagerantal, havde Ret til en
Godtgørelse. Linier, der fik for megen Trafik,
skulde sætte deres Tariffer op. P. bruges ogsaa
undertidem om Karteller (s. d.) i al Alm. (Litt.:
Arnold Ræstad, »Truster og Karteller«
[Kria 1916]).
J. Th.

Poole [pu.£], By i det sydlige England,
Dorsetshire, ved en lille Bugt fra Kanalen, 30
km V. f. Øen Wight, har en udmærket Havn
for Skibe med indtil 4,3 m’s Dybgaaende, et
Museum, hvortil der er knyttet et Bibliotek,
Lervarefabrikation (Pottemagervarer, finere
Mursten), Østersfangst og en betydelig Handel.
Staffordshires Lervareindustri faar Ler herfra. (1921)
43661 Indb. I Nærheden ligger Badestedet
Bournemouth.
(M. Kr.). G. G.

Poole [pu.£], Paul Falconer, engelsk
Maler (1810—79), væsentlig Autodidakt, 1861
Akademimedlem, var en meget flittig og
omhyggelig Kunstner, hvis mange, i England højt
ansete Værker viser stærk Eklekticisme. Kendte
Arbejder: »Cordelia’s Død« (S. Kensington Mus.),
»Ezechiel’s Syn« (1875, Londons Nationalgal.),
»Edvard III’s Højmodighed over for Calais’s
Borgere« (1847), »Glaucus og Ione«. Et Par
Billeder i Hamburgs Kunsthalle.
A. Hk.

Poole [pu.£], Reginald Lane, eng.
Historiker, f. 1857, Prof. og Universitetsarkivar i
Oxford, har stor Fortjeneste af den strengere
metodiske Videnskabelighed, hvormed ældre eng.
Historie er bleven dyrket i den sidste
Menneskealder. Han var Medstifter af English Historical
Review
(1885) og er Eneredaktør siden 1901, og
sammen med W. Hunt har han redigeret
Political History of England (12 Bd, 1905—10). Bl.
hans selvstændige Arbejder kan nævnes
Wycliffe (Lond. 1889), The Exchequeer in the
12. Century
(1912) og The Papal Chancery
(1915).
P. L. M.

Poona [pu.na], se Puna.

Poopó [påå’på], By i Bolivia, Dept Oruro,
har Jernbanestation og Sølvminer, der tidligere
var meget rige. SØ. f. Byen findes stærkt
benyttede varme Kilder i Dalen Quebrada del
Diabolo. I Nærheden P.-Søen ell. Pampa
Aullagas
, 3694 m o. H.
M. V.

Poorter [’po.rtər], Willem de, hollandsk
Maler fra 17. Aarh. Man ved grumme lidt om
denne Kunstner. Rimeligvis er han født i
Haarlem, hvor han vides at have virket 1635—45.
Rembrandt var hans Lærer. Hans Billeder, der
er sjældne, viser stærk Rembrandt’sk
Paavirkning og Efterligning. I Berlins Mus. ses
»Samson’s Tilfangetagelse«, i Dresden »Esther og
Ahasverus« og »Horkvinden«, i Münchens
Pinakotek: »Lazarus’ Opvækkelse«, i Kunstmuseet i
Kbhvn: »Mercur og Proserpina« og »Allegori
paa Freden« (1643), i Moltke’s Samling smst.
»Salomon’s Offer« (1643).
A. Hk.

Poot [po.t], Hubert Cornelisz, holl.
Digter (1689—1733). Skrev en Rk. Digtsamlinger,
der nød ikke ringe Yndest hos hans Samtid.
(A. I.). V. K.

Popayan [påpa’jan], By i Dept Cauca,
Colomia, ligger i en frugtbar Egn 1741 m o. H.,
5 km fra Rio Cauca, hvorover der fører en
smuk Bro, har en forfalden Katedral, fl. andre
Kirker, 3 Klostre, et Hospital og driver
Fabrikation af Uldvarer. Byen har nu c. 15000 Indb.
Den grundlagdes 1536, led meget under
Borgerkrigen og ved et Jordskælv 1827.
M. V.

Popcorn [’påpkå.ən], se Majs.

Pope (vistnok en Omdannelse af papa [lat.]),
Navnet paa Præsten i den gr.-kat. Kirke.
A. Th. J.

Pope [poup], Alexander, eng. Digter, f.
21. Maj 1688 i London, d. 30. Maj 1744 i
Twickenham. Han var Søn af en velstaaende kat.
Købmand, der omtr. paa den Tid, da Sønnen
blev født, trak
sig tilbage fra
Forretningerne
og bosatte sig i
Binfield ved
Udkanten af
Windsor-Skoven.
Her voksede
Sønnen op, uden
regelmæssig
Skolegang, dels
fordi det var
vanskeligt at
finde en kat.
Skole, dels fordi
han, der fra
Fødselen af var
sygelig og
forvokset, helst
holdt sig
hjemme. Han blev derfor et Stuemenneske, og
hans Liv er meget fattigt paa ydre
Tildragelser; han lever sammen med sine
Forældre indtil deres Død, hvorefter han køber
en Villa i Twickenham og bor der til sin Død.
Men det stille Liv giver ham rig Lejlighed
baade til Studiet af de klassiske Digtere, til
kritisk Betragtning af sin Samtid og til
filosofiske og moralske Overvejelser. Rytmer og Rim
melder sig tidlig hos ham, og allerede i 12
Aars Alderen skriver han sin Ode on Solitude.
Han træder dog først frem for Offentligheden
1709, da han til en Samling Poetical
Miscellanies
med Bidrag fra forsk. Forfattere leverede
sine Pastorals, samt Digtet January and May,
en Bearbejdelse af Chaucer’s Merchant’s Tale,
rimeligvis fremkaldt ved Dryden’s
Bearbejdelser af denne Art. 1711, da P. er 23 Aar gl,
udkommer hans Essay on Criticism. Dette Digt
om Digtekunsten er vel nærmest en Studie efter
Boileau’s Art Poetique, og Betragtningerne er
i det hele af samme Art, men P.’s
Bemærkninger om samtidige engelske Digtere er
træffende. Aaret efter, 1712, kommer det komiske
Heltedigt The Rape of the Lock i en poetisk
Samling (1714 udkommer det særskilt i sin
endelige Form). Det behandler en virkelig
Begivenhed fra den fornemme Verden. En Lord
havde i Selskab fordristet sig til at klippe en

A. Pope.
A. Pope.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free