- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porte-Dieu - Porte-épée - Portefeuille - Portefeuillevarer - Portel, Le - Port Elisabeth - Porten - Portepasjer - Porter (se Øl) - Porter, David Dixon - Porter, Jermain Gildersleeve - Port Famine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Porte-Dieu [pårtö-’diø] (fr.: »Gudbærer«)
kakles den kat. Præst, der bærer den indviede
Hostie til en Syg.

Porte-épée [da. pårtə’pe’ fr. pårt.e’pe]
betød paa Fransk den Ophængning, hvormed
Sværdet forbandtes med Livremmen, ell. senere
i 18. Aarh. det Gehæng af Tøj, i Alm. af
Buksernes Farve, som var syet til dem, og hvori
den vandret baarne Kaarde hvilede.

Ordet P. brugtes ogsaa tidligere i den danske
Hær om den Sabelkvast, der med sin Strop var
viklet om Sablens Fæste, og som for den
beredne havde Bet. ved at Sablen kunde slippes
for en, Tid og dog blive hængende ved
Haandleddet, hvorom Stroppen kunde skydes ind.
Som Felttegn (s. d.) for Officerer nævnes
den allerede i et Reglement fra 1731, hvori det
bl. a. hedder, at disse »om deres Kaarde Gefess
(ɔ: Fæste) efter det gl. Danske feldteign bærer
en af Rød Silcke og Guldtraae vircked Litze
med en Dusk eller Quast for Enden. Hvilcket
feldteign ene og alleeneiste skal være for dem
som er af Militair Etaten«. Nu anvendes altid
reglementsmæssigt Betegnelsen Felttegn,
som i Form er ens for Officerer og Officianter,
men er udført i Guld og rødt for alle faste, af
Kongen udnævnte Befalingsmænd, i Sølv og rødt
for Officianter og værnepligtige Officerer.

Endvidere betød P. den Embedsmand, som
under den middelalderlige franske
Kommunalforfatning ved Optog bar det ene af Stadens
Myndighedsteign, Justitssværdet. Den anden,
Køllens Bærer, hed le massier.
(Bernh. O.). J. O.

Portefeuille [dansk pårtə’føljə, fr. pårtö’fö.j]
(fr.), Brevtaske, Mappe til Opbevaring af
Dokumenter og vigtige Papirer, bruges ved en
ret mærkelig Metafor, der i øvrigt har sit
Analogon i »Taburet« (s. d.), i det journalistiske
og officielle Sprog som enstydig med
»Ministerstilling«, saaledes bl. a. i Talemaaden: »opgive
sin P.«, »overtage en P.« o. s. fr. Ved Minister
uden P. forstaas en Minister, hvem intet
særligt Regeringsdepartement (Ministerium) er
underlagt, og som derfor kun har at deltage i
Minister- og Statsraadsmøder samt i
Forhandlingerne paa Rigsdagen.
K. B.

Portefeuillevarer [pårtə’føljə-] kaldes forsk.,
navnlig af Læder fremstillede Varer, saasom
Visitkortbøger, Brevtasker, Skrivemapper,
Handskeetuier o. l., Cigarfuteraler m. m.
Arbejdet udføres for den største Dels Vedk. paa lgn.
Maade som i Bogbinderiet.
K. M.

Portel, Le [lö-pår’tæl], By i det nordlige
Frankrig, Dept Pas-de-Calais, SV. f. Boulogne
med 6350 Indb.
E. St.

Port Elisabeth [’på.ət-i’£izəbeþ], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Cape of Good Hope
(Kaplandet), ligger paa Vestsiden af Algoabay
ved det Indiske Ocean og har (1921) 46094 Indb.,
overvejende Englændere. P. blev grundlagt
1826; den er bygget dels langs Stranden, dels
paa Skraaningerne og Toppen af et c. 60 m
højt Højdedrag. Den igennemskæres af den
lille Flod Baaken River. Selve Byen er smukt
bygget med Parker, Alleer og mange smukke
Huse, men Omgivelserne er temmelig tørre og
nøgne. Dens Bet. ligger i dens Havn, der ved
tre lange Pierer tillader Oceandampere at losse
og lade. I Handelsomsætning staar P. kun
tilbage for Kapstaden (Capetown); den har
næsten hele det østlige Kaplands og
Oranjefristatens Handel. Der udføres især Strudsfjer,
Uld, Huder og Majs.
C. A.

Porten, ell. rettere den høje Port
(bâb-i-âli) var før Verdenskrigen den alm.
Betegnelse for det tyrk. Udenrigsministerium og
dermed for den tyrk. Regering i dens Forhold til
Europa.
J. Ø.

Portepasjer (fr.: porte aux pages), eller
Kolumnebærere kaldes i det
typografisktekniske Sprog simple Papirunderlag for
udbundne Satssider (Kolumner), som ikke er
større, end at Sætterens Hænder med Lethed
kan spænde over dem. P. dannes af fl. Gange
sammenfoldede Makulaturark, og de maa være
noget større end Satsstykkerne, de er bestemte
til at bære. P. er meget pladsbesparende, idet
Satsen uden at tage Skade kan stilles i fl. Lag
oven paa hinanden, og anbringes paa Borde i
mørke Kroge, i Vindueskarme o. l. St.
E. S-r.

Porter [eng. ’på.ətə], se Øl.

Porter [’på.ətə], David Dixon, nordamer.
Admiral, f. 8. Juni 1813, d. 13. Febr 1891, blev
1841 Officer og ansattes 1845 ved Observatoriet
i Washington; i Krigen med Mexiko tog han
virksom Del. Ved Udbrudet af Borgerkrigen
blev han tro mod Nordstaterne, ansattes som
Chef for en Bombarderflotille og underlagdes
Admiral Farragut. Sammen angreb disse to
Forterne ved New Orleans i April 1862, men det
var P., der bragte dem til at kapitulere. Han
deltog senere i det blodige Angreb paa
Vicksburg, overgik derefter til Belejringen af Fort
Monroe, men forfremmedes til Admiral i Septbr,
inden Operationerne var tilendebragte. Som
Chef for Mississippi-Flaaden understøttede han
kraftig Generalerne Sherman og Grant og
erobrede endelig Sydstaternes stærke Fæstning
Vickisburg i Juli 1863. 1864—65 var P.
beskæftiget ved Angreb paa Fort Fisher, som det
endelig lykkedes ham at tage. For sine udmærkede
Bedrifter fik han 4 Gange Kongressens Tak og
blev Juli 1866 Viceadmiral. Indtil 1869 ledede
han Marineakademiet i Washington, blev
derefter øverste Chef for den nordamerikanske
Flaade og beholdt denne Plads til sin Død.
C. W.-S.

Porter [’på.ətə], Jermain Gildersleeve,
amer. Astronom, f. 8. Jan. 1852 i Buffalo, New
York, studerede ved Hamilton College i New
York, ansattes 1878 ved U. S. Coast and
Geodetic Suruey
og er siden 1884 Direktør for
Observatoriet i Cincinnati, Ohio og Prof. ved Univ.
smst. P. har observeret Kometer og Stjernetaager,
men har især skaffet sig et skattet Navn ved
sine 3 Stjernekataloger (1895—1905) og ved sine
Undersøgelser over Stjernernes Egenbevægelse,
samlet i Catalogue of proper motion stars,
I—IV (1915—18), offentliggjort i Nr 18 af
Publications of the Cincinnati Observatory. Af hans
andre Arbejder nævnes: Variation of latitude
1899—1906
(1908), The stars in song and legend
(1901).
J. Fr. S.

Port Famine [’på.ət-’fämin], »Hungershavn«,
paa Brunswick-Halvøen i Magalhães-Strædet.
Navnet hidrører fra en Koloni, som her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free