Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VI. Litteraturen siden 1825. P. Gr.
a. Landets isolerede Beliggenhed naaede
Romantikken senere til P. end til nogen anden Del
af Europa. Den, der først indfører
Romantikken i P. og bliver Føreren for den ny Skole, er
Almeida-Garrett (1799—1854). I sine første Digte
hyldede han endnu fuldstændig den tidligere
Smagsretning, men efter sit ufrivillige Ophold
i England, hvor han kom i nærmere Berøring
med Repræsentanter for den ny Retning, slog
han om og bekæmpede fra nu af ivrig den fr.
Indflydelse og Arkadierne. Hans Tanke var at
forny Litteraturen ved Studiet af P.’s store
Fortid, og ud fra denne Betragtning syslede
han navnlig med de gl. Folkeviser,
Mindesmærkerne fra Middelalderen og Camões. Med sine
to Romaner Arco de Santa Anna og Viagens na
minha terra, som behandler nationale
Emner, førte han Litteraturen ind paa ny Veje.
Ved sine Dramaer (Um auto de Gil Vicente,
O alfagem de Santarem, Frei Luis de Sousa,
Philippa de Vilhena o. s. v.) bidrog han meget
til at skabe en virkelig national Skueplads. —
I sine Bestræbelser for at udbrede de
romantiske Ideer støttedes Garrett ivrig af Alexandre
Herculano (1810—77), der skabte den egl.
historiske Roman med Enrico og Monge de Cistér,
som ogsaa fører Fællestitelen O Monasticon. I
sine Romaner er Herculano kendelig paavirket
af W. Scott og V. Hugo. Sit Fædrelands indre
og ydre Udvikling behandlede han i Historia de
Portugal (4 Bd), der blev ufuldendt. Den
romantiske Skole slog ikke straks igennem. En anset
Forfatter som Antonio Feliciano de Castilho
(1800—75) vedblev at digte i den
lyrisk-bukoliske Genre, og Digte som Excavações poeticas og
Outono blev velvillig modtagne af Publikum.
Med sine Digte A noite do Castello og Ciumes
do bardo traadte han for en kort Tid over til
Romantikerne.
Om Garrett, Herculano og Castilho dannede
sig en Kreds af Disciple, som efterlignede de
store Romantikere paa alle de Omraader, som
de havde dyrket: Romanen, Dramaet, Lyrikken.
I den historiske Roman har fl. forsøgt sig med
Held, som f. Eks. Rebello da Silva (1822—71)
(Odio velho não cança, Mocidade de D. João V),
Mendes Leal (1818—86) (Chronicas do seculo
XVII) og C. Castello Branco (1825—90),
Nutidens mest læste Romanforfatter (O Regicida,
O Judeu, Lucta de Gigantes o. s. v.). Branco’s
egl. Felt er for øvrigt Samfundsromanen, og
inden for dette Omraade ligger hans
Hovedværker: Amor de perdição og Amor de
Salvação. Til disse Forfattere slutter sig Andrade
Corvo, Oliveira Martins, Pinheiro Chagas,
Arnaldo Gama, Silva Gayo, Bernardino Pinheiro
o. fl. Den naturalistiske Tendens er
repræsenteret i P. af Mænd som Eça de Queiroz, der har
skrevet Romaner i Zola’s og Maupassant’s
Manér (O crime do padre Amaro, Primo Basilio
o. s. v.), og Julio Diniz, der fortæller om Livet
paa Landet (As Pupillas do Senhor Reitor).
Bl. Dramatikerne er Gomes de Amorim
(1827—92) den betydeligste med 12 Stykker, af hvilke
Odio de raça og Figados de tigre gjorde mest
Lykke. Mendes Leal er den frugtbareste med
25 Stykker. En Mængde Navne kan endnu
nævnes, som: C. C. Branco, Pereira da Cunha,
Pinheiro Chagas, Ricardo Cordeiro, E. Biester,
L. Palmeirim, Julio Dantas o. fl. Forsøgene paa
at skabe en national Scene mislykkedes dog.
Paa Teatret spilles endnu overvejende Stykker
oversatte ell. bearbejdede fra Fransk.
Om Lyrikken i den romantiske Periode kan
man danne sigten Forestilling gennem
Samlingerne O Trovador (1844—48) og O Novo
Trovador (1851—56). De betydeligste lyriske Digtere
er: Gomes de Amorim (Cantos Matutinos),
Soares de Passos (1826—60) (O Firmamento og
O noivado do sepulchro), Serpa Pimentel
(Solaos), Mendes Leal (O Pauilhão negro) og
endelig Thomas Ribeiro (1831—1900) (Dissonancias).
Ribeiro er for øvrigt navnlig bleven bekendt
ved sit Forhold til Castilho, der har sikret ham
et Navn i Litteraturen ved sin Fortale til Digtet
D. Jayme, som af Castilho sattes over
Lusiaderne. Dette fremkaldte en Protest fra den berømte
Lyriker João de Deus i Coimbra, som ogsaa
senere i en litterær Strid (1865—66) tog Parti
mod Castilho, denne Gang som Fører for den
saakaldte Eschola de Coimbra, en Kreds af
Studenter, som var paavirkede af Hegel’s og
Comte’s Ideer og vilde føre disse Ideer ud i Livet.
Coimbraner-Skolen tæller fl. kendte Navne, som
Digterfilosoffen Anthero de Quental, Theophilo
Braga, Positivismens ivrigste Talsmand i P.,
Guerra Junqueiro, Guilherme de Azevedo,
Gomes Leal, Duarte de Almeida o. s. v.
Bl. Forfattere, der tog de franske
»Parnassister« til Mønster, kan nævnes Gonçalves Crespo,
João Penha, Christovam Aires, João Diniz,
Antonio Feijo, Joaquim de Araujo o. s. v. I øvrigt
finder vi i P. som andensteds Dekadenter,
Impressionister og Symbolister. Navnlig har
Symbolisterne (i P.: Nephelibatas) fundet mange
Tilhængere. (Litt.: Th. Braga, Historia da
Romantismo em P. [Lissabon 1880—81]; A.
Romero Ortiz, La literatura portugueza en el
siglo XIX [Madrid 1870]. Om det unge P.’s
Digtere henvises til Revista de Portugal [1 Bd,
1889], S. 1, A litteratura portugueza
contemporanea af Moniz Barreto; Revista
Occidental [1 Bd, 1865]: Os poetas da escola nova af
Oliveira Martins;
Reinhardstöttner, »P.’s neuere Lyrik« i »Aufsätze u.
Abhandlungen« [1887]; Maxime Formont, Le
mouvement poétique contemporain en P. [Lyon
1893]. Den port. Litt. i Alm.: Hovedværket
Theophilo Braga, Historia da
Litteratura Portugueza, som har været under
Udgivelse siden 1870 og skulde omfatte 32 Bd; indtil
Forf.’s Død 1924 var der i alt kommet 20 Bd;
endvidere: A. Loiseau, Histoire de la
littérature portugaise depuis ses origines jusqu’à
nos jours [2 Bd, Paris 1887]. Af ældre Værker
skal anføres Diogo Barbosa-Machado,
Bibliotheca Lusitana [4 Bd, Lissabon 1741—52].
Fuldstændigere er Innocencio da Silva,
Diccionario bibliographico portuguez [9 Bd,
Lissabon 1858—70], fortsat af Brito-Aranha [8
Bd, 1883—90]. Om de Portugisere, der skrev
paa Spansk, har Garcia Perez skrevet:
Catalogo razonado, biografico y bibliografico de
los Autores portugueses que escribieron en
Castellano [Madrid 1890]. Hertil endelig: Wolf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
