Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potter, Paulus - Potter, Pieter Symonsz - Potteries - Potteslagning - Pottia - Potts Pukkel - Pottstown - Pottsville - Potvin, Charles - Pouancé - Pouchetia - poudre - Poudrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amsterdam bl. a. »Hyrder med deres Hjorde« og
tvende Billeder, der liggende uden for P.’s alm.
Omraade viser hans Begrænsning, nemlig
Bjørnejagten og Orfeus spillende for Dyrene.
Andre Billeder i Berlin, Dresden, Hamburg,
London, München, Montpellier og Wien,
endvidere i en Rk. Privatsamlinger i England, i
Six’s Samling i Amsterdam legemsstort
Rytterportræt (1653), i Czernins Gal. i Wien
(»Morgen«) o. fl. St. I Gal. i Kbhvn er P.
repræsenteret ved »Køer paa en Høj« og i Moltke’s
Samling ved »Grønningen foran en Avlsgaard«. I de
18 Raderinger, P. har efterladt sig, er hans
kunstneriske Mesterskab fuldt paa Højde med
det i hans Billeder; Dyrene er gengivne i en
uovertræffelig skarp og klar Tegning i disse
Raderinger, der med deres fuldendte
Gengivelse af Luft og Lys og deres rige Stoffylde er
udførte med en forbavsende simpel og enkel
Teknik. Et Portræt af P. ved P. v. d. Helst i
Haags Mus.; en Blyantsskitse i Sthlm’s
Nationalmuseum. (Litt.: T. van Westrheene,
P. P. Sa vie et son œuvre [Haag 1867];
E. Michel, P. P. [Paris 1906]).
(A. R.). A. Hk.
Potter [’påtər], Pieter Symonsz, holl.
Maler, f. 1597 i Enkhuizen, d. 1652 i Amsterdam,
malede under Fr. Hals’sk Paavirkning
Genrebilleder og Stillleben, endvidere Landskaber
i italieniserende Retning, Portrætter,
Regentstykker m. v. Fra 1631 virkede han
fornemmelig i Amsterdam. Billeder af P. i
Amsterdams Rijksmus., Berlin-Mus. etc. i
Kunstmuseet i Kbhvn »Brætspillere« (1629).
A. Hk.
Potteries [’påtəri.z], »Pottemagerlandet« i
Midtengland, der nu er Midtpunktet for den
eng. Porcelænsindustri. The P. omfatter de
kul- og lerrige Egne af det nordlige
Staffordshire med Stoke upon Trent som
Midtpunkt. Foruden Stoke er her opvokset 6 større
Byer: Burslem, Hanley, Longton,
Tunstall, Fenton og Newcastle
under Lyme samt fl. Landsbyer, der for
største Delen er at betragte som Forstæder. De 5
førstnævnte Byer blev 1910 indlemmede i Stoke.
Endnu i Beg. af 18. Aarh. var denne Egn tyndt
befolket, og Landbefolkningen lavede, saaledes
som den havde gjort det i umindelige Tider,
kun grove Lerkar. Først da Wedgwood i
Slutn. af 18. Aarh. oprettede Fabrikken Etruria,
tog Porcelænsfabrikationen sin Beg., og
nu har hele Egnen med sine 300000 Indb.
Karakteren af en eneste vidtstrakt Storby.
Tidligere skaffedes Raamaterialet fra Omegnen; nu
faas det andetsteds fra.
(M. Kr.). G. G.
Potteslagning, Blindebukkeleg. En Potte
stilles omvendt paa Jorden. En bindes for
Øjnene, faar en Stok ell. en Knippel i Haanden,
snurres rundt, og skal saa gaa hen og træffe
Potten med Stokken. Øves her særlig ved Fastelavn.
Legen er formentlig Rest af en hedensk
Offerskik, idet man i tidligere Tid, i Nordslesvig
endnu i Mands Minde, under Potten havde
en levende Hane, som det gjaldt om med Stokken
at dræbe, at ofre til Thor. Endnu i forrige
Aarh. har Skikken bl. a. som Høstskik været
saare alm. i Mellem- og Vesteuropa. (Litt.:
Fr. Knudsen, »Haneoffer i Danmark« i
»Danske Studier« [1924]).
Fr. K.
Pottia, se Mosser, S. 347.
Potts Pukkel [’påts-], d. s. s. Malum
Pottii.
Pottstown [’påtstau^n], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger ved Schuylkill River, 60 km
VNV. f. Philadelphia og har Jern- og
Tobaksindustri. (1920) 17431 Indb.
G. Ht.
Pottsville [’påtsvi£], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger i en vild Bjergegn ved
Schuylkill River 123 km VNV. f. Philadelphia i det
saakaldte Schuylkill Kulfelt. (1920) 21785 Indb.
G. Ht.
Potvin [po’væ], Charles, fr.-belg. Digter
og Forf., f. 2. Decbr 1818 i Mons, d. 2. Marts
1902, studerede i Louvain, holdt fra 1863
offentlige Forelæsninger over Litteraturhistorie
i Bryssel og blev 1883 ansat som Konservator
ved Wiertz-Mus. smst. P. er som Digter
paavirket af Hugo og Barbier, Demokrat og
Fritænker. Af hans Digte kan nævnes: Poésies et
amours (Bryssel 1838), Poèmes historiques et
romantiques (2 Bd, 1840), 1830. Chansons et
poésies (1847), Le drame du peuple (1850), Le
chansonnier belge (1850), Satires et poésies
diverses (1852), Le poème du soleil (1855), La
mendiante (1856), La Belgique (1859), Patrie
(1862), En famille (2 Bd, 1862—72), L’art
flamand (1867), La patrie de 1830 (1880) o. fl.
Desuden har han forfattet Skuespillene Jacques
d’Artevelde (1861), Les gueux (1863) og La
mère de Rubens (1875). Af litterærhistoriske
Arbejder har han udg.: Du théâtre en Belgique
(1872), Nos premiers siècles littéraires (2 Bd,
1870), De la littérature française en Belgique
avant 1830, Histoire des lettres en Belgique,
1830—80, Essais de littérature dramatique (2
Bd, 1880). Bl. hans hist. Arbejder kan anføres:
Albert et Isabelle (1861), Panégyriques des
comtes de Hainaut (Mons 1862), Siger de
Brabant (Bryssel 1878), De la civilisation en
Belgique (1885) o. fl. Resultater af hans oldfranske
Studier er: Baudouin de Condé (1863),
Bibliographie de Chrestien de Troyes (1863),
Perceval le Gallois (6 Bd, 1866—72), Le roman du
renard, mis en vers, avec introduction (1868),
Œuvres de Ghillebert de Lannoy (1878). 1894
udgav han L’art grec, d’après les découvertes
et les études modernes.
S. Ms.
Pouancé [pwã’se], By i det nordlige
Frankrig, Dept Maine-et-Loire, NV. f. Angers, ved
Vestbanen, 3200 Indb. P. har et gammelt og
et nyere Slot. Handel med Træ og Vin.
(M. Kr.). E. St.
Pouchetia, se Furealger, S. 159.
poudre [’pudrö], fr.: Pulver, bl. a. Betegnelse
for Pudder (s. d.).
Poudrette [da.: pu’drætə, fr.: -’dræt] (fr.)
kaldes tørret, pulverformig Latrin.
Fremstillingsmaaden kan være flg. Den ved
Natrenovationen tilkørte Latrin udtømmes i Bassiner,
hvori der er anbragt Sigter, som tilbageholder
de groveste, tilfældig indblandede, fremmede
Stoffer, og hvori andre fremmede Stoffer
udskilles ved Bundfældning. Latrinen drives
derefter ved Lufttryk ind i Apparater, hvor den
blandes med saa megen Svovlsyre, at dens
Ammoniak bindes. Naar Latrinen saaledes er
gjort svagt sur, opvarmes og desodoriseres den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
