- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
499

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poussin, Nicolas og Gaspard - Pouvillon, Émile - Pouyer-Quertier, Augustin Thomas - Pouzin, le - Povl - Povoa de Varzim - Powderly, Terence Vincent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

døjede han under økonomisk Tryk adskilligt
ondt. Men hans Ry fæstnedes, han malede
»Pesten blandt Filistrene«, »Mannaregnen«,
»Moses slaar Vand af Klippen«, Bakkanalier,
»Pan og Syrinx«, »Neptun’s Triumf« m. m.; paa
Richelieu’s Foranledning kom han tilbage til
Paris c. 1640 og blev peintre du Roi. Her tog han
da fat paa Udsmykningen af Louvre, men
trættet af Medbejleres Chikaner vendte han 1642
tilbage til Rom. Resten af hans Liv tilhører
væsentlig denne By. Her formede han, i
Overensstemmelse med den omgivende Natur og Kunst
(Tizian, Rafael, antik Reliefstil) sin egen Stil,
der kom til at danne et Gennembrud i
Malerkunsten (og som i Dyrkelsen af Fladen har
Berøringspunkter med moderne Kunst,
Cézanne), en reflektiv, beregnende Kunst med
højtidelig Strenghed i Kompositionen, værdig
Skønhed i Figurernes, stiliserende Klarhed i
Landskabets Linier, nøje afregnet Balance i Billedets
Vægtforhold. P. blev saaledes Grundlæggeren
af det ophøjede hist. (heroiske)
Landskabsmaleri (mytologisk o. l. Staffage, ofte dog idylliske
Motiver med Hyrder), der under Efterfølgeres
Gentagelser havnede i akademiske
Skønhedsskabloner. Kendte Værker foruden de alt
nævnte: de syv Sakramenter (Bridgewater-Gal. i
London), Barnemordet (Gal. i Firenze),
Landskab fra den rom. Campagne med Matthæus
og Englen (Berlins Mus.) etc. Talrige Arbejder
i Louvre (bl. a. hans sidste: de fire Aarstider),
Gal. i Wien, München, Dresden etc. I Moltke’s
Galeri i Kbhvn ses det store og fremragende
»Eudamidas’ Testamente« (P. er endog
undertiden blevet kaldt »Maleren af Eudamidas’
Testamente«, Billedet stukket af Pesne m. fl.), i
Kunstmus. smst. »Jehovah aabenbarer sig for
Moses« (malet 1641 for Richelieu).; endvidere
her og i Gaunø-Samlingen et Par Efterligninger,
knyttede nær til P.’s Kunst. Om P.’s
Tegninger (der paa hans gamle Dage viser hans
gigtsvage, rystende Haand), se Dessins de
maîtres français
I., N. P. (Paris 1921). (Litt.:
Bouchitté, Le P. [1858]; Poillon, N. P.
[2. Opl. 1875]; E. Denio, P., his life etc.
[1898]; Adrielle, Recherches sur N. P.
[Paris 1902]; C. V. Nielsen,. »N. P. og
Perspektiven« [Kbhvn 1899]; Biografier af P.
Desjardins
[1903], G. Bellori [1904], W.
Friedländer
[1914], O. Grautoff [2 Bd,
1914], E. Magne [1914]; Lettres de N. P.
udg. 1824 og 1911; L. Hourticq, De P. à
Watteau
[Paris 1922]; Goldschmidt, »Fr.
Malerkunst« [1914, S. 122—155]; J. Thiis,
»Fransk Aand og Kunst« [1917]; G.
Wengström
, »N. P., en Studie« [Kunstmus.’s
Aarsskrift 1921—23, Kbhvn 1924]).

2) Gaspard P., egl. Dughet [dygæ’],
fr. Landskabsmaler, f. i Rom 1613, d. smst. 1675.
P. var Elev af ovenn. Svoger N. P. og fulgte
dennes Retning i Landskabsmaleriet. Er han
saaledes ikke Skaberen af det heroiske
Landskab (og overhovedet en mindre omfattende
Aand end Svogeren), har han som faa bidraget
til dettes Udvikling. I hans talrige Landskaber
med de storladne Bjerglinier, de antikke
Ruiner, de saftig friske Løvmasser og det fine
Linieperspektiv er der ikke sjælden større
Friskhed og malerisk Skønhed end hos N. P.
Storm og Uvejr raser hyppig i hans
Landskaber, der saaledes gør en Svingning henimod
det »romantiske« Landskabsmaleri. Han
malede snart i Fresko, snart i Olie ell. Tempera.
Hovedværker i Kirken S. Martino ai monti i
Rom (Freske: Elias’ og Elisa’s Historie),
Doria-Galeriet (talrige Arbejder) smst., Pitti i
Firenze, Ermitage i Petrograd, Madrids Mus. etc.
Mange af hans Oliebilleder er eftermørknede.
I Norges Nationalgal. ses »Italiensk Landskab«.
Man har otte Landskabsraderinger fra hans
Haand.
A. Hk.

Pouvillon [puvi’ja], Émile, fr.
Romanforfatter, f. 1840 i Montauban, d. i Chambéry
1906, var en fin og indtrængende Skildrer af
Bønder og deres Liv og har i Bogform udg.:
Nouvelles réalistes (1878), Césette, histoire d’une
paysanne
(1880, belønnet af Akademiet med
Lambert-Prisen), L’innocent (1884), Jean de
Jeanne
(1886), Le cheval bleu (1888),
Chante-Pleure (1890), Les Antibel (1892, ny Udg. 1913),
Læsedramaet Bernadette (1894, et mystisk
Sidestykke til Zola’s Lourdes) o. fl.
S. Ms.

Pouyer-Quertier [pu’je-kær’tie], Augustin
Thomas
, fr. Politiker (1820—91). Som rig
Bomuldsfabrikant i Normandiet valgtes han
1857 til den lovgivende Forsamling indtil 1869.
Han støttede vel i Alm. den kejserlige
Regering, men var en skarp Modstander af dens
Frihandelspolitik, samt af de store Jernbane-
og Kreditselskaber. 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen og blev straks
Finansminister under Thiers; deltog i den endelige
Fredsslutning samt sluttede det første store
Statslaan (2 1/2 Milliard) og gennemførte en Række
ny Skattepaalæg. Han fjernedes i Marts 1872,
fordi han ivrig forsvarede en tidligere
kejserlig Præfekts Optræden, og var siden en af
Højres Førere; medvirkede til Thiers’ Fald Maj
1873 og stemte mod de ny Forfatningslove 1875.
Han valgtes 1876 til Senator; understøttede n.
A. det monarkistiske Reaktionsforsøg, men
turde ikke selv i Novbr 1877 modtage Tilbudet
at danne et nyt Ministerium og raadede
Præsident Mac Mahon at falde til Føje. 1880—81
var han Ordfører i Senatet for den ny,
stærktbeskyttende Toldtarif, men blev ikke genvalgt
1891.
E. E.

Pouzin, le [lö-pu’zæ], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ardèche, ved højre Bred af
Rhône paa det Sted, hvor den optager Ouvèze,
og ved Lyon-Banen, 2000 Indb. P. har Silkeavl
og Jernværker.
(M. Kr.). E. St.

Povl, se Paul.

Povoa de Varzim [’povuə-ðö-var’zi], By i
Nordportugal, Prov. Entre Douro e Minho,
ligger ved Atlanterhavet 28 km NNV. f. Oporto.
(1920) 13200 Indb., hvoraf Halvdelen er Fiskere.
P. d. V. er et af de mest besøgte port.
Badesteder og driver desuden betydeligt
Sardinfiskeri.
C. A.

Powderly [’pa^udə£i], Terence Vincent,
amer. Arbejderfører og Journalist, f. 22. Jan.
1849, af irsk Oprindelse, var først
Jernbanearbejder, studerede saa Maskinlære og
Ingeniørvidenskaber. 1874 sluttede han sig til
Arbejderforeningen Knights of Labor, hvor han hurtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free