- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
684

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psykologi, anvendt - Psykologisme - Psykometri - psykomotoriske og psykosensoriske Centrer - Psykoneuroser - Psykonomik - Psykopannychi - Psykopati - Psykopatologi - Psykopompos - Psykose - Psykoteknik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oplyse Sagforhold uden for Psykologien, kaldes
med et fælles Navn a. P. Nogen skarp Grænse
mellem saadanne Undersøgelser og
Anvendelsen i lignende Øjemed af foreliggende
psykologiske Kundskaber lader der sig ikke drage;
ligeledes er a. P. nøje beslægtet med
Psykoteknik (s. d.). I Astronomien har man Brug for
at undersøge Reaktionstider (s. d.) samt i
Anledning af »Marskanalerne« visse
Synsillusioner. I Retsplejen har man Brug for at
undersøge Vidneudsagnenes Paalidelighed. I
Pædagogikken spiller blandt andet Barnets
Psykologi og visse Spørgsmaal, der vedrører
Hukommelsens Natur, en stor Rolle. Ogsaa
Æstetikken kan kræve psykologiske Undersøgelser, f.
Eks. for at klargøre den impressionistiske
Maade at se paa. (Litt.: »Zeitschrift für
angewandte Psychologie« [1908 ff.]).
Edg. R.

Psykologisme [’(p)sy-] betegner formentlig
uberettiget Anvendelse af psykologiske
Synsmaader. F. Eks. er det P., hvis man betragter
en psykologisk Fremstilling af, hvorledes Troen
paa Omverdenen udformer sig, saaledes, at den
forveksles med et formentligt Bevis for
Omverdenens Eksistens. Endvidere er det bl. a. P., hvis
man i selve den formelle Logik indlader sig paa
at betragte de logiske Grundsætninger som
psykologiske Love for den faktiske Tænkning. Thi
man kan hævde, at den formelle Logik er
saaledes begrænset, at denne Synsmaade ikke
vedrører den. Men nok saa vigtigt er det at
fremhæve, at Synsmaaden er urigtig Psykologi.
Edg. R.

Psykometri [’(p)sy-], en sjælden Betegnelse
for psykologisk Maaling eller Læren herom.
Hyppigere betegner P. den høje sjælelige
Følsomhed ell. Sensibilitet (Sensitivisme), som
antages at forekomme hos de saakaldte Medier
(se Medium). Endelig anvendes P. som
Betegnelse for ell. Læren om Opnaaelse af
formentlige særlige aandelige Evner ell. Tilstande
gennem stærk Koncentration.
Edg. R.

psykomotoriske og psykosensoriske
Centrer
[’(p)sy-], se Nervesystem.

Psykoneuroser [’(p)sy-], Fællesbetegnelse
for Hysteri og Neurasteni, dækker i det
væsentlige den moderne Bet. af Ordet Neurose
(s. d.).
K. H. K.

Psykonomik [’(p)sy-] (gr.), Læren om Lovene
for Sjælelivets Udfoldelse.

Psykopannychi [’(p)sy–’ki’] (gr.), Sjælens
Søvn efter Døden indtil Legemets Opstandelse.

Psykopati [’(p)sy-] (gr.) betyder egl.
Sindslidelse; som en Psykopat betegner man dog
oftest et Menneske, der lider af Neurasteni
(s. d.), navnlig den Form, der kaldes
konstitutionel Nervosismus.
K. H. K.

Psykopatologi [’(p)sy-] (gr.), Læren om
Sindssygdommenes Væsen og Opstaaen.

Psykopompos [’(p)sy-], Sjæleføreren,
ensbetydende med Psykagogos som Tilnavn til
Hermes som den Gud, der fører de Dødes
Sjæle til Underverdenen og overhovedet som
Gudernes Budbringer vedligeholder
Forbindelsen med Hades’ Rige. I Odysseen fører han
saaledes de dræbte Frieres Sjæle til
Underverdenen, idet han med sin Stav tvinger Skyggerne
til at følge sig.
H. A. K.

Psykose [’(p)sy-] (gr.), d. s. s. Sindssygdom.

Psykoteknik [(p)sy-]. Naar man under
Bestræbelser for at opnaa det bedst mulige
Udbytte af den menneskelige Arbejdskraft benytter
dels den videnskabelige Psykologis Resultater,
dels Fremgangsmaader, der er beslægtede med
de eksperimentalpsykologiske, tales der om P.
Denne Benævnelse hidrører fra H.
Münsterberg: »Grundzüge der Psychotechnik« (1914).

Man kan for det første søge at tilpasse
Redskaber og Arbejdsmaader efter den
menneskelige Natur, hvilket til Dels hører ind under
Taylor-Systemet ell. den videnskabelige
Driftsledelse. Man har paa Grundlag af
Eksperimenter søgt at indrette Telefonbøger, saa
Opslagenes Hurtighed og Sikkerhed blev størst
mulig. Ved paa Grundlag af særlig
reklamepsykologiske Undersøgelser at tage Hensyn til
Opmærksomhedens, Hukommelsens og
Følelseslivets Natur har man søgt at indrette
Reklamer saa virkningsfulde som muligt. Man har
undersøgt Forhold vedrørende Arbejdstidens og
Hvilepausernes Længde og Fordeling samt
Lysstyrke og Lysfordeling paa Arbejdsstedet for at
opnaa størst mulig Hurtighed og Sikkerhed og
mindst mulig Træthed. For det andet kan man
søge at udvælge egnede Mennesker til de forsk.
Slags Arbejder, hvilke Bestræbelser undertiden
gaar under det noget fordringsfulde Slagord:
Enhver paa sin rette Plads. — Det kan her
dreje sig om at udvælge dem, der forlader
Skolen og som Lærlinge skal uddannes i et ell.
andet Fag, hvilket Parsons i Boston begyndte
paa 1908 (saadanne Lærlingeprøver er
forsøgsvis indførte af Kbhvn’s Kommune 1924).
Endvidere kan det dreje sig om bl. Ansøgere til
visse Stillinger at udvælge de bedst egnede ell.
i hvert Tilfælde at udelukke de mindst egnede.
Fremgangsmaaden er i begge Tilfælde, at man
stiller Individerne en Række Opgaver ell.
Prøver, hvis Løsning væsentlig er afhængig af
netop de Egenskaber, som man efter
indgaaende og ofte meget langvarige Undersøgelser
mener er betydningsfulde i vedk. Virksomhed.
Enten kan disse Prøver være saaledes
indrettede, at den enkelte Prøve nærmer sig til at
være et Slags Billede af selve Virksomheden i
dens Helhed, saa den angaar en Række
betydningsfulde Egenskaber og deres, Sammenspil —,
ell. saaledes, at hver enkelt Prøve kun
vedrører en enkelt for Virksomheden særlig
betydningsfuld Egenskab hos Individet. F. Eks.
benytter man bl. Prøverne for Chauffører ofte
et Apparat, der mere ell. mindre
virkelighedstro gengiver Færdselssituationer saaledes, at
den, der prøves, ved at virke paa forsk. Greb
kan vise, hvor hurtigt og hvor rigtigt han
klarer dem. Hvis det i vedk. Fag bl. a. kommer
an paa at føre Haanden meget sikkert (f. Eks.
i Finmekanikken), kan man undersøge denne
Sikkerhed ved Hjælp af et saakaldt
Tremometer, hvor en fin Stift skal bevæges i en
smal Spalte, og hvor Apparatet angiver, hver
Gang en af Spaltens Kanter berøres. I mange
Tilfælde er Individets større ell. ringere
Intelligensgrad af Bet., og man har, for at maale
denne, indrettet forsk. Intelligensprøver (se
Intelligens). Mærkværdigvis kan Individer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free