- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
810

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabarberrod - Rabarberrust - Rabarbersaft - Rabastens - Rabat (Afkortning, Fradrag) - Rabat (Vejrabat, Siderabat) - Rabat (Bed) - Rabat (nedfaldende Kraver) - Rabat (By i Marokko)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Harpiks, der hydrolytisk kan spaltes i Rabarberens
samtlige Antrakinonderivater. Stoppende
Virkning har Indholdet af Garvesyre, Catechin og de
glykosidiske Garvestoffer Glukogallin og
Tetrarin, endvidere indeholdes Stivelse, Sukker og
Kalksalte. R. anvendes i skaaren Tilstand og
som bitre Rabarberdraaber. Pulveret danner
med Magnesia og Fennikelsukker det officinelle
Børnepulver.

I Europa dyrkes forsk. Rheum Arter; i
England R. officinale, som dog giver en mindre
virksom Droge med færre marvstillede
Karstrenge. I nyeste Tid foretages
Dyrkningsforsøg med R. tanguticum i Bayern. Til
Veterinærbrug dyrkes i fl. Lande R. Rhaponticum L., hvis
skrællede Rødder er indtil 4 cm tykke. I
Handelen gaar endvidere Rødder af Have-R., R.
undulatum
L., hvis indtil 2 cm tykke Rødder
er uskrællede; begge Droger mangler den kin.
Rabarbers stjerneformede Figurer.

Kinesisk R. vides først sikkert at være ført
til Europa i Middelalderen, den kom over Land
til Tyrkiet og efter Omsejlingen af Afrika over
Indien til Middelhavslandene, senere kom den
over Kiachta ved Baikalsøen til Moskva som
russ. R. (Kron-R.) og senest over kin.
Havnebyer, nu Shanghai.
B. G.

Rabarberrust, se Puccinia.

Rabarbersaft (Syrupus Rhei) er en Saft,
der tilberedes ved at opløse Sukker i et klart
Udtræk, fremstillet af Rabarberrod med en svag
Opløsning af Natriumkarbonat. Den anvendes
som Afføringsmiddel, især til Børn i en Dosis
af een til fl. Teskefulde.
(A. B.). E. K.

Rabastens [raba’stæ.s], By i det sydlige
Frankrig, Dept Tarn, NØ. f. Toulouse, ved
højre Side af Tarn og Orléans-Banen, 4500 Indb.
R. har et Slot, en interessant Kirke fra 14.
Aarh. med Freskomalerier, Fabrikation af
Hampelærred, Hatte. Vin m. m.
(M. Kr.). E. St.

Rabat. Afkortning, Fradrag i Pris ell.
Købesum. Man anvender i Handelsverdenen R. paa
forsk. Omraader. En-gros Rabat ell.
Forhandlerrabat er den Procent-Afkortning i
Detailprisen ell. Katalogprisen, som af en-gros
Leverandøren indrømmes Forhandlere,
respektive Erhvervsdrivende i vedk. Branche. R.’s
Størrelse er undertiden sat i Forhold til
Omsætningen, ell. til det aftagne Varepartis
Størrelse. Kontant-Rabat er den
Procent-Afkortning, som indrømmes ved samtidig
kontant Betaling. Ofte ydes ogsaa en vis
Procentrabat ved Betaling efter 30 Dage, naar den
paagældende Pris ellers er beregnet for
længere Kredittid, men det er urigtigt at benævne
denne 30 Dages-Rabat for »Kontantrabat«. I
England er der en vis Sædvane for 3 3/4 % ved
Betaling efter 8 Dages Forløb og 2 1/2 % ved
Maanedsbetaling.
Ch. V. N.

Rabat (Vejrabat, Siderabat) er en
Betegnelse for de Strimler af en Vejbane, som ligger
mellem den befæstede Kørebane og Grøfterne,
og som bruges til Oplag af Skærver og Grus,
Anbringelse af Mærkesten, Rækværker,
Træplantning, Telefomstænger o. l. De bliver
sædvanlig græsbevoksede, hvor Fodgængere ikke
afslider Græsvæksten, og af Hensyn til
Kørebanens Afvanding maa man enten med
Mellemrum aabne Afløbsrender gennem Rabatterne
ell. hvert 2.—3. Aar afskovle Græsvæksten helt.
Ved de gl. Klinkerveje i Marsken brugtes
ophøjede Græsrabatter til Beskyttelse mod
Blæsten for det Sandlag, hvormed Klinkerne skulde
holdes dækkede for ikke at knækkes af
Vognhjulene.
A. L-n.

Rabat kaldes et aflangt Bed af regelmæssig
Form, hyppig indfattet med Buksbom e. l.,
Græskant ell. Stenkant af Natursten, raat
udkløvede Sten ell. Klinker, og ofte liggende op til
og langs med Mur, Plankeværk o. l. R. beplantes
med Stauder ell. Blomsterplanter, og
Beplantningen maa være en saadan, at ogsaa denne er
af en noget regelbunden Karakter. (Smlgn. ovf.).
(L. H.). P. F.

Rabat [fr. ra’ba] er et fr. Ord, som betyder
Nedbojning, og anvendtes i Slutn. af 16. Aarh.
paa de smalle glatte, nedfaldende Kraver, som
i den franske Konge, Henrik III’s Tid efter
spansk og italiensk Skik afløste de
omfangsrige Pibekraver.

Disse kom paa Mode igen, men i meget
mindsket Skikkelse, til den kniplingsbesatte R. atter
kom til Syne i Christian IV’s senere Aar og
holdt sig i Frankrig til 1659, da Halskluden
(cravate) bares af Kongens kroatiske
Lejetropper (se Fræse og Halsklædning).

»Rabatte« er et tysk Ord, en Misforstaaelse af
det fr. rabais. Paa dette Sprog siges revers,
som betyder Vrangside og brugtes om et Snit
paa militære Uniformer, der kom op i første
Del af 18. Aarh. Den Tids Kjol var enradet, og
Forstykkerne sluttede i den lige Linie fra
Halshul til Knæ. For Varmes Skyld skares
Overdelen indtil Bæltestedet som toradet, og der
opstod altsaa to brede Overknapninger, der
beskyttede Brystet med dobbelte Lag af Klæde.

I Fredstid, og da den megen Parademarch
blev Hovedsagen, gjaldt det om at skaffe helt
fri Bevægelse for Benene. Kjolen bares aaben.
De to brede Brystklapper knappedes om og blev
til revers, da Vrangsiden og Kjolens Underfor,
der altid havde en fra Klædet afvigende Farve
(hver Afdeling havde sin egen), kom til Syne.
Skødernes forreste Hjørner knappedes sammen
med de bageste for at skaffe Benene fri
Bevægelse. Senere skares Skøderne skraat paa
Forkanten, og Spidskjolen opstod. R.’s
Forkanter indrettedes til at hægtes sammen, for at
først et enkelt, senere Krydsbandoler kunde
anlægges. Fra Militæret gik R. over i den civile
Dragt (se Frak, Fig. 4), hvor de opr. revers
er skrumpede ind og blevne til parements, som
er deres moderne Navn og er til endnu paa
vore Mandsklæder. Det er disse R.’s aflange
firkantede Form, der har givet Navn til lange,
smalle Havebede.
(Bernh. O.). Elna M.

Rabat, Ribat, Arbat, Rbat, By paa
Vestkysten af Marokko, ligger ved Mundingen
af Bou Regreg, lige over for Byen Saleh.
(1921) 30950 Indb. R. er bygget paa et
Klippeplateau og er omgivet med massive, men
forfaldne Mure, flankerede af tre Forter paa
Søsiden. Af Bygninger kan fremhæves den
dominerende Kasbah (Borg) og Borj el Hasan’s
Moske med et 43 m højt firkantet Taarn; forøvrigt
er Byen mere moderne end de fleste andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free