Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radula - Radula - Radziechow - Radziejowski, Michal Stefan - Radziwiłł
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pudeformede Fremspring: Tungen. Den bestaar af
en Conchinplade, den saakaldte Basalmembran,
paa hvilken de højst forsk. formede, ofte
mørkfarvede Tænder sidder ordnede i regelmæssige
Længde- og Tværrækker. Ved Tungens
slikkende Bevægelser faar Dyrene omtr. samme
Nytte af denne Dannelse som en Kat af sin med
skarpe Hornspidser besatte Tunge, idet Byttet
derved bliver raspet i ganske smaa Stykker.
Da nu Byttet er af saa højst forsk. Natur,
snart fra Planteriget, snart fra Dyreriget, kan
det ikke vække Forbavselse, at Raspen kan
være meget forsk. bygget. I Alm. finder man
flg. Ordning af Tænderne: i Midtlinien en
enkelt (den mediane) Tandrække, paa Sidere af
denne flere, laterale, Tandrækker, endelig længst
til Siden de marginale Tænder; nu kan
imidlertid saavel Antallet af Tænder variere meget
(fra i alt 16 til henved 120000 paa samme R.)
som ogsaa disses Form; som Regel er Tænderne
smaa og brede hos Planteæderne, men lange og
spidse hos de udprægede Rovdyr. Ved Brugen
bliver Tungeraspen slidt og til Slut helt ødelagt
i sin forreste Ende; men da den samtidig stadig
vokser videre i sin bageste Ende, der sidder
nedsænket i den saakaldte Radulaskede, rykker
stadig ny skarpe Dele frem til Afløsning af de
slidte.
For Bløddyrenes Systematik spiller
Undersøgelsen af R.’s finere Bygning en stor
Betydning; navnlig afgiver den ofte gode
Familiekarakterer.
(R. H. S.). C. M. S.
Radula, se Mosser.
Radziechow [ra’dzjækåf], Radzionkau,
Bjergværksflække i polsk Vojvodi Slask, ligger
5 km SØ. f. Tarnowitz. (1910) 10272 Indb. I
Omegnen findes Stenkulsminer, Zink- og
Jernværker samt Kalkstensbrud.
N. H. J.
Radziejowski [radzjæ’jåfski], Michal
Stefan, polsk Prælat og Politiker, f. i Beg. af
1640’erne, d. 1705. Efter en hurtig Karriere blev
R. Ærkebiskop af Gnesen og spillede som
saadan en fremragende, om end lidet sympatisk
Rolle i den polske Politik omkr. 1700. Ved Kong
Jan Sobieski’s Død (1696) blev han Rigets
»interrex« og arbejdede ivrigt for Prinsen af
Conti’s Kandidatur til Kronen. Da imidlertid
August II af Sachsen i Stedet valgtes, forsonede
han sig tilsyneladende med denne, men da
Svenskerne under Karl XII rykkede ind i
Polen, nærmede han sig straks den sv. Konge.
Han søgte senere at optræde i en Slags
Mæglerrolle mellem Karl og August, men hans
tvetydige Optræden paadrog ham Mistro fra begge
Sider. Til sidst sluttede han sig til den af den
polske Adel 1703 dannede Konføderation mod
August og sammenkaldte 1704 den
Generalkonføderation i Warszawa, der erklærede August
afsat. Ved det derpaa flg. Kongevalg drev R.
en Mængde Intriger til Gunst for forsk. af ham
lancerede Kandidater; inden det uundgaaelige
Brud med Karl XII kunde naa at finde Sted,
døde imidlertid R.
A. K.
Radziwiłł [polsk ra’dziviw, tysk ’radzivel],
polsk Adelsslægt fra Litauen, med Aner langt
tilbage i den hedenske Tid. Den første
historiske Bærer af Navnet var Mikołaj R., døbt
samtidig med Fyrst Jagiełło 1386, død 1446 som
Wilnas Vojvod. 1583 fik Mikołaj III R.,
kaldet »Amor Poloniæ«, af Kejser Maximilian
fyrstelig Værdighed, der senere overførtes paa
Slægten i dens Helhed. Slægten R. har spillet
en meget fremtrædende Rolle i den polske
Historie, lige til Polens Deling var dens Medlemmer
en Slags temmelig selvstændige Smaakonger,
der byggede Fæstninger, holdt Tropper og
ejede enorme Jordejendomme; ligesom
regerende Fyrstehuse førte de i dere Navne Numre
i Rækkefølge, ofte tillige karakteriserende
Tilnavne. To Grene af Slægten R. uddøde i 16.
og 17. Aarh.; til den yngre af dem hørte Kong
Sigismund August’s Gemalinde Barbara.
Indenfor en tredje Gren, Fyrster af Niešwicz og
Olyka, mærkes:
Mikołaj VI, »den Sorte« (1515—65)
berøvede 1552 den Tyske Orden Lifland. Han gik
1553 over til Kalvinismen og virkede med Iver
for dens Udbredelse i Littauen. 1563 lod han
paa egen Bekostning trykkke en i reformert
Aand foretaget Bibeloversættelse, den saakaldte
Radziwiłł-Bibel. Hans Søn Krysztof blev af
Jesuitterne omvendt til den kat. Kirke og
forsøgte at tilintetgøre Faderens Værk, bl. a. ved
at indkøbe Masser af hans Bibler og brænde
dem.
Karel Stanisław (1734—90), Slægtens
mest kendte og populære Medlem, var Typen
paa en livsfrisk og eventyrlig polsk Adelsmand
fra Schlachtaherredømmets Glansdage. Efter
August IlI’s Død modarbejdede han ivrigt
Stanisław August’s Valg til polsk Konge og deltog
senere, snart paa den ene Side, snart paa den
anden Side, i det spændende politiske
Intrigespil mellem Polens første og anden Deling;
snart blev ban herved tvunget til at gaa i
Landflygtighed, snart levede han i kgl. Pragt
paa sit Gods Nieświcz; Slægten R. ejede paa
hans Tid ?3 Fæstninger, 426 Byer og 10053
Landsbyer; den private Armé, den holdt i
Felten, udgjorde 10000 Mand.
Michał Geron (1778—1850), var med
i Kosciuszkos Oprør og deltog som
Brigadegeneral i den polske Armés Kampe under
Napoleon; under Opstanden 1830—31 var han en
kort Tid polsk Øverstbefalende, men nedlagde
efter Slaget ved Grochów Kommandoen; efter
Oprøret blev han holdt i Fangenskab i
Rusland indtil 1836, da han blev frigivet og bosatte
sig i Dresden. En Brodersøn af ham, Leo
(1808—82) kæmpede under samme Opstand paa
russ. Side, udnævntes til kejserlig Fløjadjutant
og kom højt i Gunst hos Tsar Nikolaj.
Anton Henryk (1775—1833), Michał
Geron’s Broder, udnævntes 1815 til Statholder i
Posen og var gift med Prinsesse Louise
Friederike af Preussen; interesseret Musikdilettant
komponerede han bl. a. Musik til Goethe’s
»Faust«. Hans Datter, Elise (1803—34), var
Kejser Wilhelm I’s Ungdomskærlighed (jfr O.
Bär, »Der Engel von Ruhberg, 1889). En
Sønnesøn af ham, Wilhelm, giftede sig med en
Datter af Grev Adam Rzewuski, Catherine,
kendt som Forfatterinde til en Rk. interessante
Romaner fra forsk. europæiske Hoffer (bl. a.
My recollections, 1904). En anden Sønnesøn,
Edmund (1842—95) var en Tid Medlem af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
