- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1060

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reis (Flertal af Réi) - Reis (Høvding) - Reis, Philipp - Reis Efendi - Reisen - Reisenauer, Alfred - Reisen Fjorden - Reiser, Carl Friderich - Reisig, Karl Christian - Reiske, Johann Jakob - Reiss, Georg - Reissiger, Carl Gottlieb - Reissiger, Friedrich August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Reis [ræi∫], Flertal af Réi (s. d.).

Reis (arab.) ɔ: Høvding, Chef anvendes
som Sammensætningsled i en Mængde
orientalske Titler.
J. Ø.

Reis, Philipp, tysk Fysiker, f. 7. Jan. 1834,
d. 14. Jan. 1874. Samtidig med at han var ansat
ved en Farvefabrik, studerede han Matematik
og Naturvidenskab og blev 1858 Lærer i
Friedrichsdorf ved Hornburg. R. konstruerede
1860 den første Telefon; Opfindelsen fandt
imidlertid ingen Udbredelse og var ganske glemt,
da Graham Bell’s Telefon fremkom 1875—76.
A. W. M.

Reis Efendi (arab.-tyrk. ɔ: Hr. Præsident)
var indtil Sultan Mahmud II den officielle
Betegnelse for den tyrkiske Udenrigsminister.
J. Ø.

Reisen [’ræ^isən]. Elv i Nordreisen Herred,
Troms Fylke.

Reisenauer [’ra^izəna^uər], Alfred, tysk
Pianist, f. 1. Novbr 1863 i Königsberg, d. 30.
Oktbr 1907 i Libau, Elev af Köhler og Liszt,
optraadte allerede 1881, studerede derefter
nogle Aar Jura i Leipzig, men kastede sig
endelig 1886 definitivt over Virtuosbanen og
optraadte siden den Tid rundt omkr. i alle
Verdensdele (Skandinavien 1886, 87 og 93).
S. L.

Reisen Fjorden [’ræ^isən-]. 1) En omtrent
fra N. til S. gaaende, c. 25 km lang og indtil 7
km bred Fjord mellem Lyngenfjorden og
Kværnangsfjorden i Troms Fylke. Ved Fjordens
Bund ligger Nordreisa Annekskirke til Skjærvøy
Præstegæld, og noget uden for Fjordens
Munding ligger Skjærvøy med Hovedkirken,
Telegrafstation og et meget benyttet
Dampskibsanløbssted. Fjordens vigtigste Arme er
Oksfjorden og Strømsfjorden, begge paa Østsiden.
2) En liden, c. 5 km lang og 2 à 3 km bred,
Arm af Solbergfjorden, omtr. ved dennes
Sammenstød med Gisund, i Troms Fylke. Den gaar
ind mod Ø. til Reisen Dampskibsanløbssted i
Sørreisen Herred.
(P. N.). M. H.

Reiser [’raj’sər], Carl Friderich,
Stadskirurg og Forf., f. i Kbhvn 23. Juli 1718,
d. smst. 5. Apr. 1786. R.’s Navn er nu
udelukkende knyttet til hans tvende, i høj Grad
kuriøse og latterlige, litterære Efterladenskaber:
»Historisk Beskrivelse over den mærkværdige
og meget frygterlige store Ildebrand i 1728«
(1784) og »Liv, Levnets og
Forfølgelses-Historie« (1786). Navnlig det første Skrift, der
vidner om en lige saa stor Enfoldighed som fjantet
Selvforgudelse, skaffede R. allerede hos sin
Samtid, der morede sig over hans aparte
Fremtoning, en vis herostratisk Berømmelse, der
holdt sig længe nok til, at hans Skr gentagne
Gange kunde optrykkes i 19. Aarh., sidste Gang
med Indledning og Tekstnoter ved O. Nielsen
(1890).
J. Cl.

Reisig [’ra^izek], Karl Christian, tysk
Filolog, f. i Weissensee i Thüringen 17. Novbr
1792, d. i Venedig 17. Jan. 1829. Han var fra
1820 Prof. i Halle. Han har leveret fl. Udgaver
og kritiske Arbejder vedrørende gr.
Dramatikere, især Sofokles og Aristofanes. Efter hans
Død udgaves hans »Vorlesungen über
lateinische Sprachwissenschaft« (Leipzig 1839 og paa
ny i 3 Bd, Berlin 1881—88).
H. H. R.

Reiske [’ra^iskə], Johann Jakob, klassisk
og orientalsk Filolog (1716—74). R. fødtes i
Zörlig, studerede i Halle og Leyden og blev 32 Aar
gl ansat som Prof. i Leipzig. Hans Hovedfag
var Arabisk og Græsk, hans væsentlige
Egenskaber som Videnskabsmand Belæsthed og
Skarpsindighed. R. har leveret gode Udgaver
af forsk. gr. Forfattere, og for den arabiske
Filologi blev hans Virksomhed banebrydende;
det arabiske Sprog havde indtil hans Tid, med
Undtagelse af enkelte hollandske lærde,
hovedsagelig været dyrket af videregaaende Teologer
som et Slags Appendiks til Hebraisk, og megen
Overfladiskhed og Dilettantisme havde faaet
Lov af brede sig; R. fastslog for den arabiske
Filologi de samme stringente og metodiske
Principper, som allerede gjaldt for den
klassiske. Hans Hovedværk paa dette Omraade er
hans lat. Oversættelse af den arabiske
Historiker Abulfeda, Leipzig 1754. Efter R.’s Død kom
hans Samling af arabiske Haandskrifter og
hans egne Afskrifter af arabiske Værker til
Kbhvn og indlemmedes i det kgl. Bibliotek.
J. Ø.

Reiss [ræ^i.s], Georg, norsk Musiker og
Musikforf., f. 12. Aug. 1861 i Oslo, d. smst. 25. Jan.
1914, lagde sig ved Siden af
Universitetsstudierne efter Orgel og Musikteori, fuldendte sine
Musikstudier 1892 ved Højskolen i Berlin og
ansattes Aaret efter som Organist ved
Petruskirken i Oslo. 1907 studerede han med
Stipendium af Nansen-Fondet middelalderlig Musik,
ogsaa Neumeskrift, hos Prof. Fleischer i
Berlin, skrev en Afh. om middelalderlige
Musikhaandskrifter i det norske Rigsarkiv (Oslo Vid.
Selsk. Skr, 1908) og fik saa Stipendium til
Studier over den middelalderlige Musik i Norge.
1910 udgav han: »Fra Norges Middelalder, to
Sekvenser (Lovsange) for Skt Olav«. 1913 tog
han den musikalske Doktorgrad, den første ved
Univ. i Oslo. Har udgivet Kompositioner for
Orgel, blandet Kor og Mandskor m. m., og var
Musikanmelder i fl. Blade, bl. a. »Nord.
Musik-Revue«.
I. H.

Reissiger [’ra^isigər], Carl Gottlieb,
tysk Komponist (1798—1859), var Elev af
Thomas-Skolen i Leipzig, optraadte tidlig som
Sanger og Pianist og blev efter nogle Rejse- og
Studieaar (bl. a. i Italien) Leder af den tyske
Opera i Dresden efter Marschner, i hvilken
Stilling R. forblev til sin Død. R. var en
frugtbar Komponist i den folkelig-Weber’ske
Retning; af hans Operaer fik »Die Felsenmühle«
stor Udbredelse, af hans andre Værker særlig
Sangene og Klaverværkerne, hvoriblandt den
saakaldte »Webers letzter Gedanke« i »Valses«,
Op. 62 — dog ikke saaledes betegnet af R. selv.
(Biogr. af H. Pfeil).
W. B.

Reissiger [’rælsigar], Friedrich August,
f. 26. Juli 1883 i Belzig ved Wittenberg, d. 1.
Marts 1883 i Fredrikshald, kom 1840 til Oslo
som Kapelmester ved Teatret. Under denne sin
Virksomhed gjorde han sig fortjent ved
Opførelsen af fl. større Musikværker, som
Mendelssohn’s Oratorium »Paulus«, Graun’s »Jesu
Død«, Beethoven’s »Christus paa Oliebjerget«
o. fl. a. 1850 ansattes han som Organist i
Fredrikshald, hvor han tillige i fl. Aar var
Instruktør for Militærmusikken. R. har skrevet mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free