Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - asiatiske Oldsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svarende til Stenalder, Bronzealder og Jernalder
rundt om fra Asiens Fastland og Øer, men
Fundene er ikke synderlig differentierede og
der mangler næsten altid brugbare Holdepunkter
for relativ og absolut
Tidsbestemmelse. De
ved Forskningen i
Europa vundne
Holdepunkter lader sig kun
delvis overføre paa
den østlige
Verdensdels Forhold. Paa det
vældige Omraade har
der gjort sig de
største Forskelligheder
gældende i den
Udvikling, der naaedes
paa hvert enkelt Sted.
Den store Udvikling,
der tidligt, stedvis
sikkert endog forud for
Europa paa mange
Punkter, foregik i
Mesopotamien, i Kina og
i Indien, gør
Anvendelsen af Stoffet,
hvoraf Redskaber og Vaaben dannedes, lidet
værdifuldt til Kulturbestemmelse, medens anden Steds
Stenalderstrinet ligesom paa Sydhavsøerne og i
Australien varede til op imod Nutiden.
Minder om Stenalderen er fundne over
hele Verdensdelen fra Japan til Lilleasien, fra
Sibirien til de Ostindiske Øer. Væsentlig tilhører
de Ny-Stenalderen og den nuv. Jordperiode.
En Oldstenalder, svarende til den
Mellem- og Sydeuropæiske Kvartærtids »diluviale«
Periode kendes hidtil kun fra enkelte Steder i
Asiens sydlige Dele, navnlig i Forindien: ved
Floden Subarmati, Gujarat, Siderne af Eastern
ghate, Prov, Madras. Stensagerne, der ligner
oldeuropæiske, og Fundstederne (i Flodgruslag)
tyder paa høj Ælde, men hidtil er det ikke
lykkedes at fremdrage Sagerne i urørte Lag
sammen med Knogler af uddøde Dyr. Ogsaa paa
Celebes og Sydsumatra, ligesom paa enkelte
vestasiatiske Punkter er lgn. Sager fremdragne.
Nævnes bør et
ældre Fund af
nogle Knogler
ved Trinil paa
Java, der
henførtes til
tertiær Tid og
antoges at kunne
tjene til
Bestemmelse af
en ældre
Mennesketype (Pithecanthropus
erectus); det
synes dog ikke
at have den
Bet., der
tidligere tillagdes
det, og synes nu væsentlig udgaaet af
Diskussionen.
Den yngre Stenalder (Nystenalderen)
kendes derimod fra talrige Enkeltfund over hele
Verdensdelen. Dette Kulturtrins
Varighed var overordentlig
forsk. I Mesopotamiens
Kulturland begyndte Metallets Tid
allerede c. 4000 f. Kr., i Dele
af Kina vistnok ved c. 2000 f.
Kr., i de fleste Lande langt
senere. Oldsagerne er
gennemgaaende smaa og Typerne
betydeligt faatalligere end i
Europa. Der anvendtes saavel
Fjeldstenarter, som den haarde
Flint og flintlignende
Materiale. Gl. Bopladser
kendes fra Japan. Især ved
Kysterne findes ophobede Lag,
der er blevne sammenstillede
med de danske ældre
Stenalderbopladser
(»Køkkenmøddinger«), med tilhugne eller
slebne Redskaber af
Fjeldstenarter, ret faatallige, Bensager,
Knogler af de spiste Dyr, samt
Skaar af Lerkar, hvis
Ornamenter minder om de senere
Aino-Folks; Pladserne henføres
ofte til dette gl. Folk, som
senere fortrængtes til enkelte
Dele ved ny Folkeslags
Fremtrængen, de senere Japaneres
Forfædre. Baade ved Kysten
anden Steds og inde i Landet
findes Flintsager af afvigende
Præg fra en mere fremskreden
Stenalder.
Udviklingen fra
Stenalderstrinet er næppe udgaaet fra
noget enkelt Land, hvorved
der fortrinsvis maatte tænkes
paa de kaldæiske Kulturlande,
saa lidt som den skete til
samme Tid. I Kina i 2. Aartusinde,
i Indien vel noget senere og i andre Egne
derefter, naaedes til Kobber- og
Bronzealderens, samt senere til
Jernalderens Kulturtrin, idet dog det
ene af de førstnævnte ell. begge
stundom synes at mangle, stundom
havde en meget lang Varighed.
Langsomst var Forløbet mod N. og
paa en Del af Øerne i S. I
Forindien var Metallet i hvert Fald
kendt af Arierne under deres
Indvandring. Der synes her at have
været saavel en Kobberalder
som en Bronzealder (med en
anden Legering af Metallet end den
alm. europ.). Flere Gange er der
gjort mærkelige, rige Fund af disse
Perioders Metalsager, et af de
betydeligste ved Gungeria,
Centralindien, med c. 424 flade Økser af
Kobber, 102 Smykkegenstande af
tyndt Sølv. I det hele er dog selv
her Materialet ikke særdeles
omfattende, og endnu mindre kendes til
Kinas Bronzealder, der sædvanlig
henføres til Tiden omkring
 |
| Fig. 1. Palæolitisk Redskab. Kvartsit. L. c. 0,15 m. Prov. Madras. |
|
| Fig. 2. Økseblad i Sten. L. c. 0,10 m. Birma. |
|
| Fig. 3. Sværd: Bronze. L. 0,35 m. Japan. (I Nationalmuseet). |
|
| Fig. 4. Dolk; Bronze; L. 0,28 m. Sibirien. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
