Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Askabad - Askalon - Askanien - Askari - Aske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Russerne, en Hoved-Aul af Achal-Teke-Oasen
med henved 500 Kibitker.
Askalon [da. ↱a-; hebr. a∫kre↱lo.n], en allerede
fra Ægypterkongen Tutmosis III’s (15. Aarh. f.
Kr.) Erobringer bekendt, dengang af Kanaanitter
beboet By i Palæstina, senere en af Filistrenes 5
Hovedstæder. A. var da Hovedsædet for
Fiskegudinden Derketo’s (Atargatis) Kultus.
Assyrerne gjorde den 711 under Tiglat Pilesar III
skatskyldig. Psammetik I og Neko II bragte den
under Ægypternes Herredømme, Nebukadnezar
II 604 under Babyloniernes. Under
Makkabæerherredømmet lykkedes det ikke Jøderne at
betvinge den; 104 f. Kr. hævede den sig til en
Slags Republik, og dens Uafhængighed
anerkendtes, formelt i alt Fald, af Romerne. I A.
blev Herodes den Store født, og da han blev
Konge over Jøderne, forskønnede han Byen med
forsk. Bygninger. Under den jødiske Opstand
66 e. Kr. led A. meget, men Jøderne kunde ikke
bemægtige sig den. Den blev længe et Midtpunkt
for hellenistisk Kultur. Kalifen Omar erobrede A.
638. Under Korstogene førtes der heftige Kampe
om A. Fra den Tid har den ligget øde. 40 km
N. f. Gaza ligger ved Havet de storartede Ruiner
af Byen; de bærer endnu Navnet A. Skalotteløg
(Allium ascalonicum L.), som har Navn fra A.,
vokser vildt i Sandet i Omegnen.
(V. O.) J. P.
Askanien (Ascharien), gammelt tysk
Grevskab, sandsynligvis de anhaltske Fyrsters
Stammeland og opkaldt efter Borgen A. ved
Byen Aschersleben. Ved Delingen af de
anhaltske Besiddelser 1252 antog Fyrsterne af den
Ascherlebenske Linie Titlen »Fyrste af Anhalt
og Greve af Ascharien« og residerede paa
Slottet A. Hertugerne af Anhalt fører endnu stadig
Titlen: Grever af A.
Askari, moderne Benævnelse paa de indfødte
Soldater i Østafrika. Opr. var det Navnet paa
Sultanen af Sansibars Soldater, der
hovedsagelig rekruteredes fra Suahelierne paa
Fastlandskysten. Da Tyskerne satte sig i Besiddelse af
denne, traadte mange af de i Kyststæderne
staaende Sansibar-Tropper i tysk Tjeneste og
beholdt Navnet A. i Modsætning til Kolonialhærens
andre Bestanddele som Sudanesere og Zuluer.
Senere er Ordet gaaet over til den mere alm.
Benævnelse.
H. P. S.
Aske er den uforbrændelige Bestanddel af de
brændbare Stoffer, den Del, som ikke under
Forbrændingen ved at forbinde sig med Luftens Ilt
kan overføres til Luftform og gaa over i den
atmosfæriske Luft, men som helt ell. delvis
bliver tilbage som et fast Stof paa det Sted, hvor
Forbrændingen er foregaaet. Ved Forbrænding
af Plantedele, Træ, dyriske Stoffer o. s. v.
bestaar A. hovedsagelig af de mineralske Stoffer,
som danner en aldrig manglende Bestanddel af
enhver levende Organisme, og som har været
til Stede i denne dels i fast, dels i opløst
Tilstand, som oftest i Forbindelse med organisk
Stof, f. Eks. som Salte af organiske Syrer ell.
paa anden Maade. Ved Forbrændingen sker der
nu samtidig med den øvrige dybtgaaende
Omdannelse af Stoffet ogsaa væsentlige kemiske
Forandringer med de Forbindelser, hvoraf
Mineralstofferne danner Bestanddele, saaledes vil de
organiske Syrers Salte omdannes til Karbonater,
Svovlforbindelserne vil iltes til Sulfater, der dog
ofte vil reduceres til Sulfider ved
Indvirkningen af det glødende Kulstof, Alkalikarbonaterne
vil reagere med Kul og Kvælstof under Dannelse
af Cyanider og Cyanater o. s. v. Ved de fossile
Brændselstoffer som Brunkul, Stenkul, Jordolie
o. s. v., hvor Mineralbestanddelene dels skriver
sig fra det opr. Mineralstofindhold i de
organiske Stoffer, ved hvis Omdannelse vedk.
Brændselsart er dannet, dels er optaget senere f. Eks.
ved en Imprægnation fra gennemsivende, mere
ell. mindre haardt Vand, vil disse mineralske
Stoffer ogsaa blive tilbage som Aske efter
Forbrændingen efter under denne at være
undergaaet større ell. mindre Omdannelser.
Fuldstændigt kan man dog ikke vente at finde hele
det organiske Stofs Mineralstofindhold i A.,
idet en Del kan gaa tabt ved Fordampning, hvis
Forbrændingen foregaar ved en tilstrækkelig
høj Temperatur; Vægten af den fremkaldte Aske
vil i det hele taget være i høj Grad afhængig
af hele den Maade, hvorpaa
Forbrændingsprocessen ledes, f. Eks. vil de fleste kulsure Salte
ved vedvarende Glødning afgive en Del af deres
Kulsyre, krystalvandholdige og sure Salte vil
miste større ell. mindre Dele af deres Vand
o. s. v. Det vil heraf forstaas, at Begrebet
»Askeindhold« i et foreliggende organisk Stof har en
noget vag Karakter, og at vi kun delvis og med
Forsigtighed er i Stand til af en
Askebestemmelse og -analyse at gøre Slutninger om de i
den organiske Substans tilstedeværende
mineralske Stoffers Natur og Mængde. En
Askebestemmelse i et fast organisk Stof udføres næsten altid
ved en Forbrænding, en Foraskning, af en
afvejet Mængde af Stoffet — i Reglen kun 1—2 gr
— under saadanne Forhold, at et Tab af Substans
ad rent mekanisk Vej, f. Eks. ved Bortblæsning,
maa siges at være udelukket. Der kan hertil
anvendes Platindigler, der varmes ved en
Bunsenbrænder ell. en lille elektrisk Modstandsovn,
Mufler af ildfast Ler, der varmes ved en
Gasovn e. l. Navnlig ved Askebestemmelser i Kul
anvendes saadanne Midler. Drejer det sig om
friske Plantedele ell. bløde dyriske Væv, har man
oftere søgt at anvende en Sønderdeling ad vaad
Vej, f. Eks. ved at tilsætte dem sammen med
klorsurt Kali til stærk, kogende Saltsyre,
hvorved det udviklede Klor vil udøve en meget
kraftig iltende Virkning og hurtigt frembringe en
klar Opløsning, der kan inddampes. Ogsaa en
Iltning med stærk Salpetersyre kan anvendes.
Paa denne Maade undgaas naturligvis enhver
Fordampning af nogen af Askebestanddelene,
men Metoderne er forbundne med andre
Ulemper og anvendes kun sjældnere. Ved Jordolie
o. l. afdampes saa meget som muligt af det
flygtige i et Destillationsapparat, hvorpaa den
tilbageblevne Rest foraskes i en vejet
Porcelænsskaal. Ved Sprængstoffer maa der ofte
under Forbrændingen for at formindske dennes
Voldsomhed tilsættes askefri organiske Stoffer,
f. Eks. Parafin. Ved Kautschuk o. l. Stoffer
kan man behandle Stoffet med passende,
organiske Opløsningsmidler, som ikke opløser
Mineralstofferne, og derpaa, f. Eks. ved en
Centrifugering, fraskille disse. Askebestemmelser hører
til de hyppigst udførte Analyser. Bestemmelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
