Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bakteriologi - Bakteriolyse (Bakterieopløsning) - Bakteriopurpurin - Bakteriose - Bakterioskopi - Bakteriotropin, se Opsonin - Bakteriuri - Bakteriæmi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa Videnskaber har som B. faaet Bet. for det
praktiske Liv.
Fr. W.
Bakteriolyse (Bakterieopløsning).
Bakterier lader sig opløse af forsk. kemiske
Substanser i Opløsning, saaledes af Alkalier (se
under Antiformin), galdesure Salte etc. Ved
B. forstaas dog væsentligt noget andet, nemlig
Opløsning ved Hjælp af specifikke, i Blodserum
og Vævsvædske optrædende Substanser (sml.
Alexin). De opløsende Funktioner, der
benævnes Bakteriolysiner, dannes som Reaktion paa
Indførelse af de paagældende Bakterier i
Organismen. De er knyttede til Blodplasmaets
Æggehvidestofler, specielt til Globulinerne. De kan
udfolde deres Virkning saavel i den levende
Oganisme som i Reagensglas, og er specifikt
virkende, det vil sige, at Bakteriolysin fremkaldt
f. Eks. af Kolerabakterier kun opløser disse og
ikke andre Bakterier. Lysin fremkaldt af Tyfusbaciller
opløser paa deres Side ikke Kolerabaciller,
men kun Tyfusbaciller o. s. v. Bakteriolysinet
er en kompleks Funktion, bestaaende af en
saakaldet Amboceptorfunktion, der er det egl.
specifikke, og en Komplementfunktion, der findes i alt
Serum, og som er nødvendig, for at Virkningen
skal fremkomme. Disse to Funktioner lader sig
paa forsk. Maade skille ad. Kendskabet til B.
skyldes navnlig R. Pfeiffer, der i en Rk.
Arbejder, begyndende 1904 viste, at den
erhvervede Immunitet hos Marsvin over for
Kolerabaciller skyldes Dannelsen af Bakteriolysiner.
Indsprøjtes saaledes Kolerabaciller i
Bughulen paa Marsvin, der i Forvejen er blevne
immuniserede (ved forsigtigt stigende Doser af
Kolerabaciller), vil Bacillerne vise sig uskadelige,
fordi de falder hen i Korn og opløses af
Bakteriolysinet, medens de hos ikke forbehandlede
Marsvin fremkalder en dødelig Infektion.
Dette saakaldte Pfeiffer’ske Forsøg
anvendes ofte diagnostisk til Identificering af
Bakteriekulturer, hvilket let vil forstaas, naar det
erindres, at Virkningen er specifik. Hidrørte i
det nævnte Eksempel de indsprøjtede Bakterier
ikke fra en Kolerabacilkultur, men f. Eks. fra
en Tyfusbacilkultur, vilde Bakteriolysinerne hos
Marsvinet ikke kunne virke, og Bakterierne vilde
altsaa forblive uopløste. Hermed vilde det
altsaa i Tvivlstilfælde være afgjort, at de
tvivlsomme Bakterier ikke kunde være Kolerabaciller.
Bakteriolysiner falder ind under Gruppen
Antistoffer og kan som alle disse overføres
passivt paa friske Dyr ved Indsprøjtning paa disse
af bakteriolysinholdigt Serum fra behandlede
(immuniserede) Dyr. Bakteriolysiners Tilstedeværelse
er en af de sikkert mange Grunde til
Immunitet over for de forsk. Infektionssygdomme.
O. T.
Bakteriopurpurin, det røde Farvestof, der
af Ray Lankester først er fremstillet af røde
Svovlbakterier, bestaar, efter nyere
Undersøgelser af H. Molisch, af to Farvestoffer, et
rødt B. og et grønt Bakteriochlorin, af
hvilke det sidste dog er ganske forsk. fra
Klorofyl (Bladgrønt), og ingen er medvirkende
ved Assimilation af Kulsyre. Begge viser et
karakteristisk Absorptionsspektrum. Det for
Spekteret af levende Purpurbakterier karakteristiske
Absorptionsbaand ved D-Linien tilhører
alene Bakteriochlorinet og ikke, som man
tidligere har antaget, B. Dette sidste har Molisch
faaet til at krystallisere.
Fr. W.
Bakteriose er i Plantepatologien en
Fællesbetegnelse for alle af Bakterier fremkaldte
Sygdomme. I ældre Tid var man tilbøjelig til at
nægte B.’s Eksistens hos Planterne; men
særlig det sidste Decenniums Undersøgelser har
ved omhyggelig gennemførte Renkultur- og
Infektionsforsøg med Sikkerhed paavist
Forekomsten af adskillige B. B. optræder særlig i
kødede Overvintringsorganer og i saftige
Stængler; mest bekendt er Kartoffelplantens B.
(se Knoldforraadnelse og Sorteben);
andre B. er paaviste hos Kaal, Kaalroer,
Turnips, Runkel- og Sukkerroer, Hyacinter,
Tulipaner, Tomater, Græskar o. fl. a. Planter.
(Litt.: Erwin F. Smith, Bacteria in
Relation to Plant Diseases, Bd I—III [Washington
1905—14]).
F. K. R.
Bakterioskopi, den mikroskopiske Eftersøgen
og eventuelle Paavisning af Bakterier. Ved
bakterioskopisk Undersøgelse konstateres saaledes
Tuberkelbacillerne i Brystsyges Opspytninger,
Koleraspirillerne i Kolerasyges Udtømmelser,
Gonococcer i Udflaad fra Urinrøret o. s. v.
O. T.
Bakteriotropin, se Opsonin.
Bakteriuri betyder ordret blot en Tilstand,
hvor der findes Bakterier i Urinen ved dennes
Udtømmelse. Ved adskillige akutte
Infektionssygdomme (Tyfus, Lungebetændelse, Rosen o. fl.)
kan Bakterier lejlighedsvis passere Nyrerne og
udskilles i Urinen. Dette betegnes dog ikke som
B. Herved forstaas en Lidelse, hvor Urinen
allerede i Blæren viser sig fyldt med
Bakterier, uden at der samtidig findes Celler
(Materie, Blodlegemer etc.) saaledes som ved
Blærebetændelse. Bakterierne er som Regel til
Stede i saa stor Mængde, at Urinen bliver uklar,
mælkeagtig deraf. Meget karakteristisk er en
ejendommelig fad og kvalmende Lugt af Urinen.
B. kan være en Lidelse for sig, primær, ell.
den kan være det sidste resterende Symptom
af en afløben Betændelsesproces et ell. andet
Sted i Urinvejene, særlig i Nyrebækkenet; den
benævnes da sekundær. Sygdommen er først
beskrevet 1881 af Roberts, herhjemme særlig
af Th. Rovsing. I saa godt som alle Tilfælde
fremkaldes B. af Bacterium coli, der fra Tarmen
ad Blodvejene føres til Nyrerne og formerer sig
i Urinen, særlig under dennes Ophold i Blæren.
Lidelsen giver ofte Anledning til noget
Ildebefindende. Den kan være meget haardnakket,
men er som Regel uden alvorlig Bet. for
Patientens Helbred. Behandlingen bestaar i daglig
Indgift af store Kvantiteter kogt ell. destilleret
Vand samt Salol (3—4 gr daglig).
O. T.
Bakteriæmi, Tilstand i hvilken Bakterier i
i større Mængde findes i Blodet og giver
Anledning til Sygdom. I nogle Tilfælde af B. findes
desuden lokaliserede sygelige Forandringer i
Organerne, i andre mangler saadanne. Som
Eksempler kan nævnes: septiske Tilstande,
foraarsagede af Staphylo- og Streptococcer,
Tilbagefaldsfeber (febris recurrens),
Begyndelsesstadiet af Tyfoidfeber etc.
O. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
