- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Gustav, dansk Historiker (1871-1915) - Bang, Herman Joachim, dansk Forf. (1857-1912) - Bang, Ivar Christian, norsk Læge og Fysiolog (1869- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bang, Gustav, dansk Historiker, Søn af
nedenn. V. B., f. i Storeheddinge 26. Septbr
1871, d. 31. Jan. 1915 i Hornbæk, vandt
Doktorgraden 1897 ved statistiske Studier over
»Den gamle danske Adels Forfald«; senere samlede
han ad samme Vej Oplysninger om andre
Befolkningslag (»Kirkebogsstudier«, 1906). En
folkelig Fremstilling er hans »Illustreret
Kulturhistorie« (2 Bd, 1897). B. var en begejstret
Tilhænger af Socialdemokratiet og har virket
meget litterært i denne Retnings Tjeneste, bl. a.
»Den socialistiske Fremtidsstat« (1903). Fra
1910 til sin Død var han Folketingsmand for
Kbhvn’s 10. Kreds. — B.’s Hustru, Nina,
f. Ellinger, har paabegyndt en statistisk
Bearbejdelse af det for Handelshistorien saa
vigtige Kildestof, som findes i Sundtoldregnskaberne
(»Tabeller over Skibsfart og Varetransport
gennem Øresund 1497—1660« I [1906]). Værket
udgives indtil 1660 paa Carlsbergfondets
Bekostning og fortsættes efter dette Aar ved
Hjælp af en international Indsamling.
Kr. E.

Bang, Herman Joachim, dansk Forf., f.
20. Apr. 1857 paa Als, hvor Faderen dengang var
Præst, d. 29. Jan. 1912 i Amerika (Ogden, Utah).
B. tilhørte en anset og litterært dannet Lægeslægt.
Allerede paa Sorø Akademi, hvorfra han blev
Student 1875, optog æstetiske Interesser ham
og vaktes ved Bekendtskab med Phister den
Lidenskab for Teatret, som han senere har
skildret som sit Livs stadige, ulykkelige Kærlighed.
Medens han som Student i Kbhvn tog jur.
Manuduktioner, fandt hans overmodige og
iøjnespringende unge Talent snart Vej til
Pressen. Topsøe blev opmærksom paa ham, og
»Dagbladet« og »Morgentelegrafen« bragte hans
første Artikler. Siden blev »Nationaltidende« for en
Aarrække B.’s Virkefelt. Hans Feuilletoner om
Teater og Litt. og alle Haande Øjeblikkets
Emner skaffede sig straks Folks Øre, han vidste
altid at gribe det aktuelle og at slaa an, stod i
den hemmelige, nervøse Rapport med Publikums
Smag og Nerver, som skaber Journalisten. Ved
den ny Façon, B. var med til at indføre i
»Nationaltidende«, og især ved sin egen Kauseristil,
der altid har Læseren direkte for Øje —
koketterende, paagaaende, følsom, overraskende,
rystende, altid underholdende — er B. bleven
Fader til megen moderne Journalistik. Hans
fintmærkende, aandfulde Kritik gjorde sig til
Talsmand for den fr. Naturalisme, baade det
Dumas fils’ske Drama og den Balzac-Flaubert-Zola’ske
Roman; af vore egne Forf. var Topsøe,
J. P. Jacobsen og H. Ibsen de, som mest interesserede
ham. Under denne Konstellation af Navne
— halvt fr., halvt hjemlige — er ogsaa B.’s egen
digteriske Produktion vokset op. Hans første
smaa Proverber for Teatret har mindre Værdi,
om end Arten i fl. Aar kom paa Moden; hans
første Noveller var tungsindig følsomme og af
en egen fordringsfuld, højrøstet Stilfærdighed.
Men allerede B.’s første Roman: »Haabløse
Slægter« (1879) viste hans energiske, stemningsfulde
Talent; der er intensivt Liv i denne Bog, baade
af Angst og Uhygge hjemme mellem den sindssyge
Fader og de forskræmte Børn og siden af
en træt Ungdoms Flakken og Stræben og »Storm
og Trængsel«. I Løbet af 1880’erne slog B. ind
paa et omflakkende Liv, med talrige Oplæsningsturnéer
rundt i Norden og lange Ophold i
Tyskland og Østrig, og under disse Aar modnedes
Kunstneren i ham, og Digteren vandt mer og
mer ind til sig selv. I de tre Romaner »Stuk«
(1887), »Tine« (1889) og »Ludvigsbakke« (1896)
og i Novellesamlinger som »Stille Eksistenser«
(1886), »Under Aaget« (1890) og »De fire Djævle«
(1895) naaede B. at give mer og mer personligt
og kunstnerisk Udtryk for sine indre og ydre
Oplevelser. Hans Prosastil (B.’s Digte er temmelig
ukunstneriske) søger nær ind til Talesproget
og er lydhør for Betoningens og Ordstillingens
Værdier; hans Fremstilling giver først og fremmest
Livet, baade den daglige Atmosfære af alle
de trivielle Ingenting og Bevægelsen, Øjeblikkets
»Mellem hverandre«: i »Stuk« den febrile
Forretningssvindel, i »Tine« Krigsvirvarret, i
Novellen »En dejlig Dag« den forfjamskede Uro, her
et Hospitals, dér en lille Jernbanestations daglige
Trommerum; han har herved udviklet en
impressionistisk Fortællekunst, som navnlig har
lært af J. Lie. Moderne, nervøst Højtryksliv,
Situationer af Uro og Spænding, Bohême- og
»Knald- og Fald-« Tilværelser er B.’s ene Omraade;
det andet er stik derimod Skildringen af stille,
tarvelige Eksistenser fra Livets Skyggeside med deres
Slid og Slæb, deres nøjsomme Glæder og stumme,
triste Forsagelse (mest gribende i »Ved Vejen«
og »Ludvigsbakke«) — og her viser B. et følsomt
og pudsigt Humor, en tungsindig og inderlig
Medfølelse. I de senere Aar af sit Liv satte B.
sig igen nogenlunde fast herhjemme og udfoldede
en betydelig journalistisk Virksomhed (især
ved »København«). I to mindre Bøger »Det hvide
Hus« (1898) og »Det graa Hus« (1901) bearbejdede
han Barndoms- og Slægtsminder til meget
kunstmæssige Mosaikker; Virtuositeten og
Maneren er her allerede ved at faa Overhaand. Og
det samme gælder endnu mer om den parisiske
Kunstnerroman »Mikaël« (1904) og »De uden
Fædreland« (1906); men midt i al den grove
Effektjagt og den skrigende Unatur findes i
disse B.’s sidste store Bøger Scener af magtfuld
Kunst og intens Virkning og ogsaa Bekendelser
fra hans syge Passionslivs Dybder og Udtryk for
hans Gemyts inderste Længsler — som maaske
i ingen af de tidligere Bøger.

Ved sin Død paa en Oplæsningsturné i
Amerika stod B. som en af vor moderne Litteraturs
betydeligste Romanforfattere. 1912 udkom hans
Værker i »Mindeudgave«, mange af dem er
oversatte paa fremmede Sprog.
V. V.

illustration placeholder
H. J. Bang.


Bang, Ivar Christian, norsk Læge og
Fysiolog, Søn af ovenn. A. C. B., f. 28. Oktbr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free