- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind II: Arbejderhaver—Benzol /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Oluf Lundt, dansk Læge (1788-1877) - Bang, Peder, Biskop i Roskilde (1254) - Bang, Peter Georg, dansk Politiker og Jurist (1797-1861)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadig paa »Naturens helbredende Kraft« og satte
stor Pris paa koldt Vand saavel til indvortes
som udvortes Brug. Imellem alle hans mange,
til Dels populære med. Arbejder vakte især en
Pjece: »Koldt Vand« Opsigt. For at lette Publikum
Adgangen til mineralske Vande, gav han Stødet
til Oprettelsen af Rosenborg Brøndanstalt.
Foruden en stor Mængde med. Afh.,
hvoriblandt en Haandbog i Terapien, var han en
ivrig æstetisk Forf., der skrev under Mærkerne:
Dr. Balfungo, B—o, og O. B. Han modtog en
stor Mængde Æresbevisninger i sit lange Liv.
(Litt.: Smith & Bladt, »Den danske
Lægestand« [5. Udg. 1885], »Bibliotek for Læger«, 6.
R. VIII, S. 164—72; »Ugeskrift for Læger«, 3. R.
XXIV, S. 393—95).
G. N.

Bang, Peder, var Søstersøn af Ærkebisp
Jakob Erlandsøn og efterfulgte denne som
Biskop i Roskilde (1254). Netop da trak det
sammen til den store Strid mellem Kongedømmet og
Kirken, og efter at Jakob Erlandsøn var bleven
fængslet af Kristoffer I (1259), var B. det
kirkelige Partis Hoved. I Henhold til den saakaldte
Vejle-Konstitution lagde han straks Interdikt
over sit Stift; men i Danmark turde han ikke
blive og flygtede da til Rygen. Fyrst Jarimar og
Abel’s Søn Erik tog sig af ham; i Følge med
Jarimar’s Hær vendte han tilbage til Sjælland
og indtog sin Borg ved Kbhvn, der holdtes besat
af de Kongeligsindede. Dronning Margrethe
opbød de sjællandske Bønder; men de led et
frygteligt Nederlag ved Næstved (1260). Efter en
kortvarig Fred mellem Kronen og Bispen brød
Striden ud paa ny. B. gik saa vidt, at han
bandlyste Dronning Margrete og den unge Kong
Erik; men dernæst maatte han drage til Udlandet,
hvor Jakob Erlandsøn alt længe havde flakket om.
Til sidst udsonede han sig med Kongen,
vendte tilbage til sit Stift (1274) og døde i Fred
(1277); men ved Roskilde Domkirke oplærtes
hans Søstersøn, Jens Grand, der snart skulde
foranledige ny Strid mellem Kirken og Kronen.
H. O.

Bang, Peter Georg, dansk Politiker og
Jurist, f. 7. Oktbr 1797 i Kbhvn, d. 2. Apr. 1861.
Han blev 1813 Student fra Frederiksborg Skole,
tog jur. Embedseksamen 1816 og erhvervede
Doktorgraden 1820. B. kom tidlig ind paa den
jur. Embedsbane og havde allerede beklædt
forsk. Stillinger, da han, efter en Studierejse
paa halvtredie Aar, 1826 blev Assessor i
Overretten og 1830 ekstraordinær Prof. i Romerret
ved Kbhvn’s Univ. 1834 blev han ordentlig Prof.
og 2 Aar senere Univ.’s Kvæstor og Medlem af
Nationalbankens Direktion. Disse Stillinger
opgav han dog 1845, da han udnævntes til
Deputeret i Rentekamret og dermed indtraadte i
den overordnede Administration.

Alene denne lange Række af forskelligartede
Stillinger, som B. alle udfyldte med megen
Dygtighed, viser, hvilken bet. Arbejdsevne han
sad inde med. Som jur. Videnskabsmand har
han efterladt sig et godt Navn, og navnlig var
hans Lærebog i Romerretten et særdeles
fortjenstfuld t Arbejde. Sammen med I. E. Larsen
udarbejdede han den første systematiske
Fremstilling af den danske Proces og holdt
Forelæsninger over de mest forskelligartede Emner
af dansk Ret. Dog var han sikkert i langt højere
Grad paa sin rette Hylde som Administrator
end som Videnskabsmand. Hans utrættelige Flid,
store Interesse for Detaillen og ualmindelig
praktiske Blik kom ham her i høj Grad tilgode.
Især interesserede han sig for Godsadministration
og Landboforhold i det hele, ligesom han
sikkert var sin Tids ypperste Kender af dansk
Landboret. At en Mand med B.’s Kundskaber
og Anlæg snart maatte finde Anvendelse i
Tidens vaagnende politiske Liv, var en Selvfølge.
Han var da ogsaa med en kort Afbrydelse Medlem
af Provinsialstænderne for Østifterne lige fra
deres Oprettelse, og indtil han 1846 udnævntes
til kgl. Kommissarius ved begge Kongerigets
Stænderforsamlinger. Opr. hørte B. til den
liberale Retning; men hans udpræget saglige
Interesser svækkede tidlig hans Blik for Bet. af de
konstitutionelle Former, og snart regnedes han
af den liberale Opposition for mere end halvt
frafalden. I øvrigt gjorde hans store Sagkundskab,
navnlig i Landbospørgsmaal, sig fortrinlig
gældende i Stændernes Forhandlinger. Som
Kommissarius optraadte han fuldt saa skarpt
over for de konstitutionelle Ideer som sin
Forgænger, Ørsted, men det forhindrede ikke, at
han — ret indifferent som han i Virkeligheden
var over for dette Spørgsmaal — kunde række
Haand til Arbejdet for en konstitutionel Forfatnings
Gennemførelse, saa snart Omstændighederne
fordrede det. I Slutn. af 1847, da Christian VIII
syslede stærkt med Forfatningsplaner,
benyttede han særlig B.’s Bistand og
overdrog ham at udarbejde et Udkast til en
Fællesforfatning for Monarkiet. Dette skete ogsaa,
og Kongens Tilfredshed dermed viste sig bl. a.
ved, at han anbefalede sin Efterfølger særlig
at benytte B.’s Hjælp ved Forfatningssagens
Ordning. B. var da ogsaa, skønt ikke Minister,
med til at udarbejde Forfatningsreskriptet af 28.
Jan. 1848 og blev derefter Medlem af den
Tremandskommission, som paa Grundlag af
Reskriptet skulde udforme det endelige Forslag.
Denne Kommissions Arbejde blev jo imidlertid
afbrudt af Martsbevægelsen. Under denne
spillede B. en Rolle som Medvirkende ved de
vanskelige Forhandlinger om et nyt Ministeriums
Dannelse, og et Øjeblik var han selv udset til
Minister. Under Martsministeriet indtog han en
mere tilbagetrukken Stilling; men da
Ministerforandringen Novbr 1848 fandt Sted, blev
han Indenrigsminister i det rekonstruerede Kabinet.
I denne Stilling knyttede han især sit Navn til
Arbejdet paa at forberede en Række af

illustration placeholder
P. G. Bang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:50 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/2/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free