Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bar ell. Le Barrois (Barrensis pagus), en af Frankrigs gamle Prov. - Bar, se Antivari - Bar, i Norge: Naalene af Naaletræerne - Bar, Carl Ludwig von, tysk Retslærd (1836-1913) - Bara, By i Landskabet Kordofan - Bar, Jules, belgisk Statsmand (1835-1900) - Barab (Barabinske Steppe), se Kirgisersteppen - Bara Banki, Distrikt i Divisionen Faizabad i den britisk-indiske forenede Prov. Agra og Audh - Barabás, Miklós, ung. Maler, (1810-1898) - Barabiner, Barabinzer, Baraba-Tatarer, en lille Tatarstamme i det sydvestlige Sibirien - Barabino, Niccolò, ital. Maler (1832-91) - Barabinske Steppe, se Kirgisersteppen - Baraboo, Barraboo, By i U. S. A. - Barabra, se Berâbra - Baracoa, Havnestad paa Nordøstkysten af den vestindiske Ø Kuba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenet med Lothringen, og efter Stanilaus
Lezcinski’s Død 1766 kom B. sammen med dette
Hertugdømme til Frankrig.
G. Ht.
Bar, se Antivari.
Bar kaldes i Norge Naalene af Naaletræerne,
særlig Gran og Fyr. Herfra er Benævnelsen
ogsaa gaaet over til at betegne de unge Grene med
paasiddende Naale.
Bar, Carl Ludwig von, tysk Retslærd,
f. 24. Juli 1836 i Hannover, d. 20. Aug. 1913 i
Folkestone, 1863 Privatdocent i Göttingen, 1866
ekstraord. Prof. i Rostock, 1868 ord. Prof. i
Breslau, 1879 i Göttingen. Medlem af
Rigsdagen 1890—93. Fraregnet et enkelt Strejftog
ind paa Civilrettens Omraade, »Das
Hannoversche Hypothekenrecht nach dem Gesetze von
14. Dezember 1864« (1871), og forsk.
Ekskursioner paa Statsrettens og den politiske Histories
Felter faldt B.’s omfattende og frugtbare
Forfattervirksomhed i 3 Hovedgrupper:
mellemfolkelig Ret, Proces og Strafferet. Med sine
fortræffelige Værker: »Das internationale
Privat- und Strafrecht« (1862), »Theorie und
Praxis des internationalen Privatrechts« (I—II,
1889), »Lehrbuch des internationalen
Privat- und Strafrechts« (1892) o. a. vandt B. i Europa
Ry som en af Tysklands skarpsindigste
Retsforskere, i selve Tyskland har hans Indflydelse
været ringere, han blev Medlem af Institut de
droit international og af den permanente
Voldgiftsdomstol i Haag. I »Der Burenkrieg, die
Russificierung Finnlands, die Haager
Friedenskonferenz und die Errichtung einer
internationalen Academie zur Ausgleichung der Staaten«
(1900) slog B. til Lyd for Oprettelsen af et
internationalt, af den enkelte Stat uafhængigt
Akademi for Studiet og Udviklingen af den
mellemfolkelige Ret og beslægtede Videnskaber.
Af B.’s talrige straffeprocessuelle Skr kan
fremhæves: »Recht und Beweis im
Geschworenengerichte« (1865) og »Zur Frage der
Geschworenen- und Schöffengerichte« (1873), af
hans civilprocessuelle: »Das Beweisurteil des
germanischen Processes« (1866) og »Recht und
Beweis im Civilprocesse« (1867). Som
Strafferetslærer kastede B. dog vistnok tungere Lod
i Vægtskaalen. I »Die Lehre vom
Causalzusammenhange im Rechte, besonders im Strafrechte«
(1871) udtalte han Tanker, der er beslægtede
med de af Goos og Getz omtr. samtidig og
uafhængig af ham fremsatte Betragtninger om
Bestemmelsen af den retstridige Handling. Af
stort Værd er B.’s »Handbuch des Deutschen
Strafrechts. I. Geschichte des Deutschen
Strafrechts und der Strafrechtstheorien« (1882), som
forblev ufuldendt; B.’s sidste større Værk
»Gesetz und Schuld im Strafrecht. Fragen des
geltenden deutschen Strafrechts und seiner
Reform. I. Das Strafgesetz (1906), II. Die
Schuld nach dem Strafgesetze (1907), III.
Die Befreiung von Schuld und Strafe durch
das Strafgesetz« (1909) blev skrevet med andre,
væsentlig legislative Formaal for Øje. Ved
folke- og strafferetlige Tidsskr, f. Eks. »Der
Gerichtssaal«, var B. en flittig Medarbejder. Han var
Bidragyder til Holtzendorff-Kohler’s
Retsencyklopædi og til Paul Hinneberg’s »Die Kultur der
Gegenwart«. (Litt.: Frantz Dahl i
»Tidsskrift for Retsvidenskab« XXVI, Side 466—70).
Fz. D.
Bara, By i Landskabet Kordofan N. f. El
Obeid. paa 13° 42′ n. Br., ved Sammenstødet af
to Karavanveje.
Bara, Jules, belgisk Statsmand
(1835—1900), var først Advokat, derpaa Prof. i Brüssel.
1862 valgtes han til Repræsentanternes
Kammer og blev en af det liberale Partis Førere og
mest fremragende Talere. 1865—70, samt paa ny
1878—84 var han Justitsminister under
Frère-Orban; baade som Minister og som
Oppositionsmand bekæmpede han med Heftighed det
klerikale Parti. Siden 1894 var han Medlem af
Senatet.
E. E.
Baraba (Barabinske Steppe), se
Kirgisersteppen.
Bara Banki, Distrikt i Divisionen Faizabad
i den britisk-indiske forenede Prov. Agra og
Audh, 4600 km2 med (1911) 1083867 Indb. Det
fuldstændig flade Land gennemstrømmes af
Ganges og Gogra og frembringer megen Ris og
Hvede, men tillige Sukkerrør, Opium, Olie etc.
M. V.
Barabás [↱båråba.∫], Miklós, ung. Maler,
f. 1810, d. 1898, 19 Aar gl kom han paa
Akademiet i Wien. 1840 slog B. sig vidtberejst ned i
Pest, hvor han udfoldede en baade ved sit
Omfang og sin detaillerende Omhu ganske
forbløffende Virksomhed, især i Portrætfaget. Masser
af Portrætmalerier og endnu fl. Tegninger af
ung. Berømtheder og kendte Folk. I Budapests
Kunstmuseum ses hans berømte »Zigeunere«
(1843), »Brudens Ankomst« og mange
Portrætter. Hans Memoirer udkom 1902.
A. Hk.
Barabiner, Barabinzer,
Baraba-Tatarer, en lille Tatar stamme i det sydvestlige
Sibirien, der lever spredt i smaa Landsbyer
paa Baraba-Steppen mellem Kainsk og
Om-Floden. Stammen synes at være i
Tilbagegang, men udgør endnu henved 40000 Individer.
H. P. S.
Barabino, Niccolò, ital. Maler (1832—91),
studerede i Genova, i hvis Omegn han var f., og
i Firenze, hvor han opholdt sig det meste af sin
Levetid. Hans Consolatrix afflictorum skaffede
ham et Navn, endnu mere hans interessante
»Bonifacius VIII’s Død« samt Freskerne (»Galilei
for Inkvisitionen«, »Den sicilianske Vesper«
m. m.) for Palazzo Celesia i Genova, B.’s
Hovedværk. (Litt.: E. de Fonseca, »N. B.«
[1892]).
A. Hk.
Barabinske Steppe, se Kirgisersteppen
Baraboo [↱bäräbu.(?)], Barraboo, By i U. S. A.,
Stat Wisconsin, ligger 64 km NNV. f. Madison
270 m o. H. ved B. River. (1910) 6320 Indb. I
Egnen om B. findes Jernminer.
H. P. S.
Barabra, se Berâbra.
Baracoa [wara↱kåa], Havnestad paa
Nordøstkysten af den vestindiske Ø Kuba, grundlagdes
allerede 1511 af Velasquez, var 1518—22 Øens
Hovedstad, men forfaldt derpaa, indtil franske
Kolonister fra Haiti 1791 atter befolkede den.
B. har (1907) 5633 Indb., Fabrikation af
Kokosolie og Chokolade og Udførsel af Kokosnødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
