Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barristers, Benævnelsen for visse Medlemmer af den eng. Sagførerstand - Barrit (Øvre-B.), Sogne- og Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland - Barritskov, Hovedgaard i Bjerge Herred - Barrocal, se Algarve. - Barrois, se Bar. - Barros, Joao de, portug. Historieskriver (»den portug. Livius«), (1496-1570) - Barrot, Camille Hyacinthe Odilon, fr. Statsmand, (1791-1873) - Barrow, Flod i Irland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studium spiller mindre Rolle. Virksomheden
som B. anses i Sammenligning med sollicitors
som en højere Funktion; den kan bane Vejen
til overordnede Dommerembeder og indbringer
ofte betydelige Salærer, som i Reglen erlægges
forud af Klienten, da de ikke kan inddrives ad
Retsvejen. — Kings counsels er en Titel, som
opnaas af ældre og veltjente B. — Sondringen
mellem B. og sollicitors ligner i visse Henseender
den fr. Sondring mellem avocats og avoués
(s. d.), men den nærmere Ordning er dog paa
mange Punkter forskellig.
K. Hch.
Barrit (Øvre-B.), Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Nørrejylland, Bjerge Herred, Vejle
Amt, c. 23 km Ø. f. Vejle. 1. Febr 1911: 105
Gaarde og Huse og 463 Indb. (1906: 377), har
Kirke, Præstegaard, Skole, Spare- og
Laanekasse (oprettet 1871), Fattiggaard, Andelsmejeri,
Købmandsforretning m. m. samt Station paa
Horsens-Juelsminde Banen.
H. W.
Barritskov, Hovedgaard i Bjerge Herred,
SSØ. f. Horsens. Nævnes 1261, tilhørte i et Par
Aarh. Slægten Manderup, gik ved Giftermaal over
til Slægten Holck og atter ved Giftermaal, da denne
uddøde 1588, over til Sten Brahe til Knudstrup,
siden til Slægten Reedtz og fra den 1749 til
Rosenkrands’erne. Ifølge Testamente af 7. Maj
1802, opsat af F. C. Rosenkrands, oprettede
Statsminister Niels Rosenkrands 16. Marts 1804
Stamhuset Rosenkrands, bestaaende af B. samt
Ryegaard og Trudsholm i Sjælland, der efter
hans Død gik over til Familien Scheel.
B. L.
Barrocal [warå↱kal], se Algarve.
Barrois [ba↱rwa], se Bar.
Barros [↱baru∫], João de, portug.
Historieskriver (»den portug. Livius«), f. 1496 i Vizeu, d.
20. Oktbr 1570 i Pombal. Han levede ved Kong
Emanuels Hof og stod dennes Søn, Johan III,
nær; efter sin Tronbestigelse gjorde Johan ham
til Guvernør i Guinea, 1533 til Skatmester og
Generalagent for Indien samt forærede ham 1539
Prov. Maranhão i Brasilien for at kolonisere
den; men denne Besiddelse var B. for kostbar.
Et Ungdomsværk af B. er den patriotiske
Ridderroman Crónica do emperador Clarimundo (1520);
hans vigtigste Arbejde er den ind. Historie, som
det 1541 overdroges ham at skrive. Det er senere
fortsat af Diogo do Couto, hvis Arbejde udgaves
sammen med B.’s 1778—88; paa Tysk eksisterer
Værket i Udtog ved Soltau (5 Bd, 1821). Af hans
andre, talrige Skr kan fremhæves en mærkelig
portug. Grammatik, og hans Panegyricos over
Kong Johan og hans Søster Maria (1533 og 1791).
1785 udkom en Samling af de fleste af B.’s
mindre Arbejder, med Titel Compilação de varias
obras do insigne Portuguez J. de B.; et andet
Bd udkom 1869.
(E. G.) Chr. H.
Barrot [ba↱ro], Camille Hyacinthe
Odilon, fr. Statsmand, f. 19. Juli 1791, d. 6.
Aug. 1873, var Søn af Jean André B.
(1753—1845), der 1792—95 var Medlem af
Nationalkonventet og her stemte imod Ludvig XVI’s
Henrettelse, og som 1804 alene i den lovgivende
Forsamling stemte imod Kejserdømmets Oprettelse.
B. blev 1814 Sagfører i Paris og gjorde sig
særlig bekendt som Forsvarer i politiske Sager
(hævdede de sydfranske Protestanters Ret til
ikke at fejre katolske Kirkefester); han overtog
1827 Ledelsen af Oppositions-Samfundet Aide
toi og blev i Juli 1830 Sekretær for den
provisoriske Regeringskommission. Han overtalte
Lafayette til at afslaa Republikanernes Tilbud om
Præsidentposten og virkede saaledes for
Kongedømmets Vedligeholdelse; han var en af de tre
Kommissærer, der ledsagede Karl X paa
Afrejsen til Cherbourg, og derefter Seinepræfekt
indtil Febr 1831. Som Medlem af
Deputeretkammeret var han Fører for den dynastiske Opposition,
der vilde udvikle Forfatningen i frisindet
Retning, kæmpede imod Pairsværdighedens
Arvelighed og Indskrænkningen af Presse- og
Forsamlingsfriheden samt efter 1840 for
Valgrettens Udvidelse. I Sommeren 1847 aabnede han
det store Felttog imod Ministeriet Guizot ved
Reformbanketterne, og da Tumulterne i Paris
23. Febr 1848 havde medført Ministeriets Afgang,
blev han selv Førsteminister; men det var nu
for silde, og han kunde ikke redde
Kongedømmet. I Nationalforsamlingen hørte B. til den
maadeholdne Side, var Medlem af
Forfatningsudvalget og talte for et Tokammersystem. 20.
Decbr 1848 blev han Første- og Justitsminister i
Prins Louis Napoleon’s første Ministerium og
maatte som saadan forsvare fl. reaktionære
Skridt, som han næppe fuldt billigede. Efter sin
Afgang 31. Oktbr 1849 søgte han at mægle
mellem Præsidenten og Nationalforsamlingen; han
understøttede 1850 Undervisningsloven, den ny
Presselov og Valgrettens Indskrænkning og
stræbte 1851 at faa Forfatningen ændret for at
undgaa et voldsomt Brud. Han underskrev dog
Indsigelsen imod Statskuppet 2. Decbr og blev en
kort Tid holdt fængslet; senere holdt han sig
uden for det politiske Liv og søgte 1863 forgæves
Valg til den lovgivende Forsamling. I Febr 1870
overtog han Forsædet i en
Regeringskommission, der skulde forberede Decentralisation af
Forvaltningen, hvad han havde tilraadet i et
større Skrift 1861, og 1872 blev han valgt til
Formand for Statsraadet. Siden 1855 var han
Medlem af Instituttet. 4 Bd »Erindringer« udkom
1875—76.
Hans yngre Broder, Ferdinand B.
(1806—83), blev ligeledes Sagfører og var 1837
Forsvarer for Oberst Vaudrey, der havde taget Del
i Louis Napoleon’s Opstandsforsøg i Strassburg;
ligeledes var han 1840 en af Prinsens
retskyndige Raadgivere efter det ny Forsøg i Boulogne.
Som Deputeret siden 1842 fulgte han Broderen;
men i Nationalforsamlingen 1848 stemte han
stadig med Højre og blev i Decbr Præsidentens
Generalsekretær, ja, indtraadte endog i
Ministeriet i Oktbr 1849 efter Broderens Afgang. 1853
blev han Senator, var 1867—70 Storreferendar i
Senatet og blev Decbr 1877 som en af
Napoleonisternes Førere valgt til livsvarig Senator.
E. E.
Barrow [↱bärou], Flod i Irland, næst efter
Shannon Landets største, udspringer i Queen’s
County, paa den nordøstlige Side af
Slieve-Bloom-Bjergene, bliver sejlbar ved Athy, 96
km ovf. sin Munding, kan besejles af 300 t’s
Dampere paa 36 km, indtil New Ross,
forstærkes ved de fra V. kommende Nore og Suir
og falder efter et Løb paa 191 km ud i Havnen
ved Waterford.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
