Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bekkasinjagt - Bekker, August Immanuel, klassisk Filolog, (1785-1871) - Bekker, Balthasar (1634-98), holl. Teolog, Discipel af Descartes - Bekker, Elisabeth, holl. Forfatterinde (1738-1804) - Bekker, Ernst Immanuel, tysk Retslærd, (1827- ) - Bekker, Paul, tysk Musikforfatter, (1882- ) - Beklædning paa flade Jordskraaninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»ætsch« skriger den, og nu er dens Flugtretning
et Øjeblik lige, indtil den pludselig begynder
sine velkendte Siksakslag for sluttelig at stryge
ud i en snorlige Linie og svinge sig som et Meteor
højt op i Luften. Helst skal man tage
Bekkasinen straks, idet den staar op, altsaa inden den
faar begyndt Siksakkastene; det er derfor ikke
heldig at gaa for tæt paa den.
B. taber mere og mere sin Bet. her i Landet.
Den fremadskridende Kultur er Fuglen
ugunstig; Drænrørene omdanner efterhaanden dens
sure, side Opholdssteder til tørre Agre.
S. F.
Bekker, August Immanuel, klassisk
Filolog, f. 1785 i Berlin, d. 1871; Discipel af F. A.
Wolf, fra 1810 Prof. ved Univ. i Berlin. Ved
talrige Rejser i Frankrig, Italien, England og
Tyskland samlede B. et rigt haandskriftligt
Materiale, som han benyttede til ny Recensioner af
de gr. Forf. De betydeligste af disse er: Anecdota
graeca, Herodot, Platon, Thukydid, de attiske
Talere, Scholierne til Illaden, Aristofanes,
Aristoteles og Homer (2. Udg. med indsat
Digamma). Medens B.’s Materialsamling ikke altid var
paalidelig, sikrer hans kritiske Evne ham en
blivende Plads bl. Filologiens store. (Litt.:
Sauppe, »Zur Erinnerung an Meineke und
B.« [Abh. d. Ges. d. Wiss. zu Göttingen, 1872];
E. I. Bekker, »Zur Erinnerung an meinen
Vater« [Preuss. Jahrb. XXIX, 1872]).
K. H.
Bekker, Balthasar (1634—98), holl.
Teolog, Discipel af Descartes, en af Rationalismens
Forløbere, men samtidig en from Mand, der
indlagde sig uforglemmelige Fortjenester ved sin
Kamp mod Datidens Overtro. Han virkede som
Præst i Franeker og udgav bl. a. nogle
populære Lærebøger, men disse blev erklærede for
kætterske og B. forlod derpaa Byen. 1679 kom
han til Amsterdam, og her vakte han
Opmærksomhed, men ogsaa Modstand, da han gav en
naturvidenskabelig Forklaring af en stor Komets
Tilsynekomst og afviste enhver Tale om
Himmelvarsler. Endnu mere Opsigt og Modstand
vakte dog hans Skr, De betoverde Wereld (1691),
hvor han ud fra Cartesius’ Filosofi kritiserede
Tidens Overtro, dens Lære om Hekse,
Djævlebesættelser og andet deslige. B. gik imidlertid
for vidt. Han kritiserede ogsaa forsk. af Biblens
Beretninger og Synspunkter udi fra et udpræget
rationalistisk Standpunkt. Han ramtes af
Kirkens Fordømmelse, blev afsat fra sit Embede
og udelukket fra Nadveren.
A. Th. J.
Bekker, Elisabeth, holl. Forfatterinde
(1738—1804). Som ung skrev hun religiøse
Betragtninger og Digte. Efter sin Mand, Præsten
Adriaan Wolff’s Død begyndte hun
Samarbejdet med sin trofaste Veninde Agatha
Deken, hvoraf fremgik en Række aandfulde
Romaner i Brevform, der endnu har Tiltrækning
ved deres Oprindelighed og ægte
Menneskelighed. Den navnkundigste af disse er »Sara
Burgerhout« (2 Bd, 1782), der er udkommet i
fl. Oplag, ligesom den ogsaa i nyere Tider er
bleven dramatiseret. Videre kan nævnes:
»Willem Leevend« (1784), »Abraham Blankaard«
(1787) og »Cornelia Wildschut« (1793). For
deres politiske Anskuelsers Skyld maatte de to
Veninder under Borgerkampene 1787 flygte til
Frankrig. De slog sig ned i Burgund, hvor de
fl. Gange kom i Livsfare under Revolutionen.
1795 vendte de tilbage til Holland. Et Udvalg
af hendes Værker tilligemed hendes Biografi
er besørget af Litteraturhistorikeren J. v.
Vloten (1866).
A. I.
Bekker, Ernst Immanuel, tysk
Retslærd, Søn af ovenn. A. I. B., f. 16. Aug. 1827 i
Berlin, Dr. jur. smst. 1849, derefter Officer, 1853
Privatdocent, 1854 Prof. ekstraord. i Halle a. S.,
1857 Prof. ord. i Greifswald, 1874—1908 i
Heidelberg, hvor han 1886 var Prorektor ved Univ.’s
500-aarige Jubilæum. B., Elev af Vangerow og
Savigny, tilhører den hist. Skole i
Retsvidenskaben og staar fjendtlig overfor alle
naturretlige Doktriner; hans mangesidige og
betydningsfulde Forfattervirksomhed er præget af
overlegen kritisk Sans, filol. Skoling og selvstændig,
aandfuld Tænkning. Foruden mindre Arbejder
over Plautus udgav B. bl. a. »Die processualische
Consumption im classischen römischen Recht«
(1853), »Theorie des heutigen Deutschen
Strafrechts« I (1859), hvor han søger Straffens
Retsgrund i den guddommelige Befaling, »Die
Aktionen des römischen Privatrechts« I—II (1877),
»Das Recht des Besitzes bei den Römern«
(1880), Ȇber die Couponsprocesse der
österreichischen Eisenbaugesellschaften und über die
internationalen Schuldverschreibungen« (1881),
»System des heutigen Pandektenrechts« (I 1886, II
1889), Ȇber den Streit der historischen und der
filosofischen Rechtsschule« (1886), »Recht muss
Recht bleiben« (1896) og det mod Sohm rettede
»Grundbegriffe des Rechts und Misgriffe der
Gesetzgebung« (1910). B.’s Festgave »Ernst und
Scherz über unsere Wissenschaft« (1892) var Svar
paa Jhering’s »Scherz und Ernst in der
Jurisprudenz«; i »Heidelberger Professoren aus dem
19. Jahrhundert«, I (1903) leverede B. i Afsnittet
»Vier Pandektisten« fintforstaaende
Karakteristikker af Heise, Thibaut, Vangerow og
Windscheid. B., der sammen med Theodor Muther
udgav »Jahrbuch des gemeinen deutschen
Rechts« (I—VI, 1857—63), er Medudgiver af
»Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Rechtsgeschichte«, hvori han har skrevet en Mængde
fortrinlige Afh.; tilligemed O. Fischer udgav
han i en Aarrække »Beiträge zur Erläuterung
und Beurtheilung des Entwurfes eines
bürgerlichen Gesetzbuches für das Deutsche Reich«.
B. er Forf. af den anonyme Bog »Die deutschen
Hochschulen. Allerlei was da ist und was da
sein sollte. Von einem deutschen Prof.« (1869).
(Litt.: E. I. B.’s Selvbiografi i
»Ruperto-Carola« [Heidelberg 1886. S. 166 ff.]).
Fz. D.
Bekker, Paul, tysk Musikforfatter, f. 11.
Septbr 1882 i Berlin, hvor han opr. var Violinist
i filharmonisk Orkester, siden Dirigent bl. a. i
Görlitz og fra 1906 væsentlig virksom som
Musikforfatter. I denne Egenskab blev han
alménbekendt ved sin store værdifulde
Beethoven-Biografi (1911 og senere Oplag); af hans tidligere
Bøger nævnes »Jacques Offenbach« (1909) og
»Das Musikdrama der Gegenwart« (1909).
W. B.
Beklædning anvendes paa flade
Jordskraaninger for at beskytte disse mod Vejrligets
Indflydelse og er nødvendig paa alle
Jordskraaninger, der staar med mindre Anlæg end det,
der er naturligt for den paagældende Jordart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
