Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow - Reventlow, Carl Christian - Reventlow, Christian Ditlev Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Fætter til Grev Ferdinand Julius
Einar Gottlieb R. til Vindeholme (f. 1S55),
Gesandt i Washington 1893, i Rom og Madrid
1895 og i Paris og Madrid 1902—13, og til Grev
Eduard Vilhelm Christian
Ferdinand Ludvig R. (1861—1923), som var
Direktør i Østifternes Kreditforening. Disse
sidstes ældre Broder, Hofjægermester, Grev
Christian Benedictus Johan
Ludvig Conrad Ferdinand R. til
Aggerupgaard og Fideikommisgodset Coppel og
Varste-Polle i Hannover (1845—1922), hlev Fader til
Grev Eduard Vilhelm Sophus
Christian R. (f. 1883), der udnævntes til
Direktør i Udenrigsministeriet 1923 (konst. 1922).
Statsminister, Grev C. D. F. R. var endvidere
Fader til Oberstløjtnant, Kammerherre, Grev
Ludvig Ditlev R. (1780—1857), hvis
Efterkommere lever i Tyskland, til Grev Einar
Carl Ditlev R. til Pugerup, Trulstorp,
Ilnestorp m. fl. sv. Godser (1788—1867), der
1861 introduceredes paa det sv. Ridderhus, og
hvis Efterslægt tilhører Sverige, og endelig
til Geheimekonferensraad, Grev Frederik
Ditlev R. (1792—1851). Den sidstnævnte
blev 1841 dansk Gesandt i London, hvor han
under Forhandlingerne i Anledning af det
slesvig-holstenske Oprør 1848 arbejdede med varm
og fuld Overbevisning om Danmarks Ret. Hans
eneste Søn havde kun Døtre.
Storkansler, Grev Conrad R. havde med
Anne Cathrine Hagensen tre naturlige Børn,
Ditlev (1684—1746), Conrad og
Conradine, der ved Patent af 7. Septbr 1695
blev ophøjede i Adelsstanden med Navnet
Revenfeld. Datteren ægtede Geheimearkivar
Frederik Rostgaard til Krogerup. Den
førstnævnte af Sønnerne blev Generalløjtnant og
Hvid Ridder og døde som Kommandant i
Rendsborg. Hans ældste Søn, Landraad,
Kammerherre Christian Ditlev R. til
Nienhof (1725—94), var Fader til Generalmajor,
Kammerherre Conrad Ludvig R.
(1757—1844). Forstkandidat Conrad Ludvig R.
(d. 1867) var vistnok denne Slægts sidste Mand.
P. B. G.
Reventlow, Carl Christian (egl. Navn
C. C. Otto), dansk Mnemotekniker (1817—73),
f. i Kjøge, studerede i Kbhvn og Kiel, rømte
herfra efter en Duel og strejfede nu under
Navn af R. (forfulgt af danske Gesandter) om i
England, Tyskland m. fl. St., holdt 1844
Forelæsninger i Tyskland om Hukommelseskunsten,
fik s. A. Tilladelse til at vende hjem til
Danmark og fortsatte her og andensteds som
Hukommelseskunstner; har ogsaa skrevet fl. Bøger
om Mnemoteknik. I politisk Henseende var han
rød Demokrat, var som saadan i Nordamerika,
hvortil han rejste 1853, Udgiver af »Organ der
radikalen Demokratie« m. m.. Han døde i
Bayern.
Reventlow, Christian Ditlev
Frederik, dansk Lensgreve og Statsminister, f.
11. Marts 1748, d. 11. Oktbr 1827, Søn af Grev
Christian Ditlev R., Besidder af Grevskabet
Christianssæde paa Lolland, fik sammen med
sin yngre Broder Johan Ludvig sin
Uddannelse ved Akademiet i Sorø og Univ. i Leipzig,
hvorefter de foretog en længere Rejse i
Tyskland, Schweiz, Frankrig og England, under
hvilken R., hvad der fik stor Bet. for hans
senere Virksomhed, gjorde sig nøje bekendt med
de sociale og
økonomiske
Forhold i disse
Lande, hvor
Landbrugsreformen dengang
stod paa
Dagsordenen. R.
var saaledes
ved sin
Hjemkomst
ypperlig forberedt til
at træde i
Statens Tjeneste,
og med Aaret
1774 begyndte
han da sin
lange
frugtbringende
Embedsvirksomhed, der for
Bondestandens Vedkommende blev
epokegørende, idet han blev Hovedmanden i det store
Reformarbejde, der fuldstændig forandrede
Bøndernes Livsvilkaar og stillede dem lige med
de landre Statsborgere. Paa sin egen Grund
kunde han allerede 1775 tage fat paa Værket,
da han efter Faderens Død s. A. overtog
Grevskabet Christianssæde, og i de nærmest
paafølgende Aar prøvede han ny Driftsmaader
paa sine Godser, hvor ogsaa Skovene
efterhaanden kom i fortrinlig Stand (R. var
nemlig en indsigtsfuld Forstmand, og hans
Virksomhed som saadan har faaet Bet. for hele
Landet), udskiftede Bøndergodset, udflyttede
Gaardene, afløste Hoveriet og indførte Arvefæste.
Derimod kunde der, saa længe Guldberg
bevarede sin Indflydelse, ikke være Tale om, at
Staten skulde skride til væsentlige
Forandringer paa Landbolovgivningens Omraade, hvad
der vakte Misstemning hos R., der desuden
følte sig i høj Grad ilde berørt ved A. P.
Bernstorff’s Afskedigelse (1780). Ogsaa paa
andre Punkter mødte R., der 1774 var blevet
Deputeret i Kommercekollegiet, 1776 i
Bjergværkskollegiet, 1781 Medlem af
Overskattedirektionen, 1782 Deputeret i
Generaltoldkamret og Medlem af Overbankdirektionen,
Modstand hos Guldberg, der 1783 foranledigede
hans Fjernelse fra sidstnævnte Post. Det er
derfor let forstaaeligt, at R. straks sluttede sig
til Kronprinsen under Forberedelserne til
Regeringsforandringen 1784; til Gengæld fik han
efter Guldberg’s Fald fri Hænder til
Gennemførelsen af sine Planer, der billigedes af
Kronprinsen, idet denne efter i Juni 1784 at have
genindsat R. i Overbankdirektionen 6. August
s. A. udnævnte ham til 1. Deputeret i
Rentekamret, hvorved han blev Chef for det
Kollegium, under hvilket Landbosagerne sorterede.
R., der med sin praktiske Sans, sit store
administrative Talent og sin utrættelige
Arbejdslyst forbandt en sjælden human Tænkemaade
(hvor myndig han end undertiden kunde være
i sin Optræden som Embedsmand), en dyb og
 |
| C. D. F. Reventlow. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
