Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riesa - Riesengebirge - Riesi - Riesz, Peter Theophil - Rieti - Rietsch, Heinrich - Rietschel, Ernst Friedrich August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petroleum, Træ, »Skifer, Kul, Korn, Jern,
Marmor og Sandsten.
(Joh. F.). O. K.
Riesengebirge [’ri.zəngəbergə] i snævrere
Forstand er det Afsnit af Sudeterne, som ligger
mellem øvre Iser og øvre Bober, men hyppigst
bruges R. som Betegnelse for hele det
nordvestlige Parti af Sudeterne, som foruden det
egl. R. omfatter Isergebirge og strækker sig
med Retningen VNV.—ØSØ. fra Zittau til
Schatzlar; dets Længde er c. 80 km. Den
højeste Del af Isergebirge er den saakaldte Hoher
Iserkamm, der i Tafelfichte naar 1123 m. Mod
Ø. er Iserkamm ved et 882 m højt Pas adskilt
fra det egl. R., der med sine betydelige Højder
danner den dominerende Del af Sudeterne. I
en Længdedal mellem begge Rygge udspringer
Elben’s Biflod Iser. R. bestaar af 2 parallelle
Kamme, mod N. den høje preussiske Kam,
sydligere den bøhmiske Kam, kun adskilt fra
førstnævnte ved en smal Længdedal. I denne
udspringer Elben, idet den i to Kildefloder samler
de talrige Bække fra den preussiske Kam, og
gennembryder derefter i en snæver Kløft den
bøhmiske Kam, der herved deles i en vestlig
Del, Krkonos, og en østlig Del, Ziegenrücken.
Fra den sydlige, bøhmiske Side hæver R. sig
jævnt op til de højeste Toppe og Rygge i den
paa den preussiske Grænse liggende Hovedkam,
hvis Gennemsnitshøjde er c. 1400 m, og som
sænker sig stejlt mod N. til den 1000 m lavere
liggende store, frugtbare Hirschberg-Dal. Dette
bratte Fald fremviser den største landskabelige
Skønhed i R. Dybe Kløfter trænger sig ind i
den øvre Del af Bjergene, omrammede af stejle
Klippevægge. Disse Kløfter fortsættes ofte
nedefter af dybe Dale, gennem hvilke vandrige
Bække skummende styrter sig ned til Egnen
omkr. Hirschberg. Hist og her findes endog
smaa Vandfald. Bl. disse har det bekendte
Zackel-Fald, dannet af Zackerle, efterhaanden
boret sig ind i Bjerget med en smal Kløft, der
omgivet af 20 m høje Klippevægge gør et
imponerende Indtryk. Hovedkammen sænker sig kun
i Midten ned i Skovbæltet indtil 1100 m. Paa
denne Ryg, der fra N. viser sig som en Mur,
og over hvilken der kun fører faa Fodstier,
findes en Rk. Toppe. Fra V. mod Ø. nævnes
Hohe Rad (1509 m), Grosse Sturmhaube (1424
m), Kleine Sturmhaube (1440 m) og ved
Østenden Mellemtysklands højeste Bjerg, det 1603
m høje Schneekoppe, der hæver sig som en
isoleret Pyramide og mod NØ. og S. sænker sig
med Skrænter paa 1000 m’s Højde. —
Hovedmassen af R. bestaar af Granit, der fra
Hirschberg-Dalen strækker sig mod S. til den
bøhmiske Kam. Paa Sydskrænterne er krystallinske
Skifere (særlig Glimmerskifer) fremherskende,
der ogsaa mod SØ. og Ø. strækker sig op ad
Schneekoppes Skrænter. I Istiden var de højere
Dele dækket af en Iskappe, hvorfra Gletschere
skød sig ned i Dalene. Isens eroderende og
aflejrende Virksomhed spores endnu i adskillige
Botner, f. Eks. die Schneegruben, hyppigt
rummende idylliske Smaasøer som f. Eks. Grosser
og Kleiner Teich. Det af Granit bestaaende
Omraade er dækket af talrige Granitblokke; bl. de
største er Teufelstein paa Groszer Teich og
Mittagstein paa Skraaningen af Kleine Sturmhaube.
Bjergværksdrift findes nu kun i ringe
Udstrækning paa den bøhmiske Side. Klimaet er
temmelig raat; i Lavningerne er den aarlige
Middeltemperatur c. 8°, medens den paa de højeste
Toppe nærmer sig 0° med Svingninger mellem
÷ 25° og + 25°. Løvskoven med Eg og Bøg
naar op til 500 m og afløses her af Naaleskoven,
den egl. Bjergskovs Region, der først hører op
i en Højde af 1200—1300 m. Her begynder
Højfjeldsregionen, stedvis med et Bælte af
Dværgfyr. De højeste Toppe er for største Delen kun
beklædte med Lavarter. Med Hensyn til
Turistbesøg hører R. til de mindre kendte tyske
Bjerglande, men Turistantallet er stærkt stigende.
Til de som Sommeropholdssteder mest benyttede
Punkter hører Warmbrunn, Hermsdorf,
Schreiberhau, Krummhübel og paa bøhmisk Side
Spindelmühle og Petzer. I de senere Aar drives
der ogsaa ivrigt Vintersport i R.
(Joh. F.). O. K.
Riesi [’riæsi], By paa Sicilien, Prov.
Caltanisetta, ligger 30 km NNV. f. Terranova di
Sicilia i en vin- og olivendyrkende Egn og har
Svovludvinding. (1911) 17160 Indb.
C. A.
Riesz [ri.s], Peter Theophil, tysk
Fysiker, f. 27. Juni 1804 i Berlin af jød. Slægt, d.
22. Oktbr 1883 smst. R. studerede Fysik i
Berlin og tog 1831 Doktorgraden med en Afh.
om Jordmagnetismens Forandringer, men han
søgte ingen Ansættelse og holdt aldrig
Forelæsninger. Han anstillede en Mængde Forsøg over
Gnidningselektricitet og udgav »Die Lehre von
der Reibungselektricität« (2 Bd, 1853). Hans
velhavende Hjem var en Menneskealder
igennem Samlingsstedet for en Kreds af Lærde.
1842 blev han ved Kongens personlige
Mellemkomst Medlem af Berlin-Akademiet, der ikke
før havde optaget nogen Jøde.
(K. S. K.). A. W. M.
Rieti [’riæti], By i Mellemitalien, Provins
Perugia, ligger 422 m o. H., 88 km SSØ. f.
Perugia. (1911) 17500 Indb. R. har gamle
Bymure, en mægtig Domkirke med et Monument
for Isabella Alfani af Thorvaldsen samt
Gymnasium, Lyceum og Seminarium og driver
Silke- og Uldindustri samt nogen Handel. R.,
der er det gamle sabinske Reate, er Sæde
for en Biskop og ligger i en arkæologisk
interessant Egn.
C. A.
Rietsch [ri.t∫?], Heinrich, tschk.
Musikforfatter, f. 22. Septbr 1866, har studeret
under Hanslick og G. Adler i Wien og er nu
Prof. i Musikvidenskab i Prag; han har et
anset Navn som musikhistorisk og -æstetisk
Forsker (»Die Tonkunst in der 2. Häfte d. 19.
Jahrh.«, 2. Opl. 1906; »Die deutsche Liedweise«;
»Die Grundlagen der Tonkunst« m. m.); har
udg. forsk. gl. østerr. Musik og er optraadt som
Komponist.
W. B.
Rietschel [’ri.t∫əl], Ernst Friedrich
August, tysk Billedhugger, f. 15. Decbr 1804
i Pulsnitz, d. 21. Febr 1861 i Dresden. R.
uddannedes i Dresden og i Berlin særlig under
Rauch. I dennes Atelier udførte han
Kolossalstatuen af Friedrich August for Dresden
(Bronze, Zwingerhof). Med sin udprægede
Skønhedssans blev han snart foretrukket til talrige
dekorative Arbejder, saaledes i Augusteum i
Leipzig, Gavlfelterne i Dresdens Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
