Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsopfatning og Interesser. Fra nu af benævnes det da
ogsaa med det S. fra stammende Ord »R.«.
Som saadant spiller det i Resten af det urolige
14. Aarh. en fremtrædende Rolle saavel i
Politik som i Administration og opnaaede især
under Haakon VI og Olav V (1355—87) en
regelmæssig og sikret Andel i Regeringen. Efter
den myndige og for Norges Særinteresser
nærmest fjendtlige Dronning Margrete’s
Overtagelse af Styret tilsidesattes derimod det
norske R. stadig mere (jfr Kansler).
Indsættelsen af udenlandske Mænd som Biskopper
gjorde dets gejstlige Bestanddel delvis
fremmed for Landets Krav, og det samme blev i
15. Aarh. mere og mere Tilfældet med dets
verdslige Medlemmer, idet det indfødte
Aristokrati stærkt opblandedes med i Norge
indgiftede, navnlig danske Adelsmænd, som
optoges i R. Under Christoffer af Bayern fik det
rigtignok igen for en kort Tid en mere ordnet
Indflydelse paa Rigets Anliggender. Men fra
Oldenborgernes Tronbestigelse gik dets Evne
til at gøre sig gældende atter stærkt tilbage
saavel i Form som i Realitet. Danske
Rigsraader begyndte at tage Del i norske
Regeringssager, og det forbedrede heller ikke Stillingen,
at det norske R. for det daglige Styres Vedk.
efterhaanden spaltedes i to Afdelinger, en
sønden- og en norden- (og vesten-)fjældsk, den
sidste med sit Midtpunkt i Ærkebiskoppen af
Nidaros, som i denne Periode havde afløst
Kansleren som den egl. Formand i det hele
Raad. Overhovedet fik Norges tiltagende
Vanmagt sit mest umiddelbart betegnende Udtryk
i dets R.’s. Dettes endelige Afskaffelse var en
Konsekvens af Statskupet 12. Aug. 1536,
hvorved det kat. Bispedømme blev afskaffet og dets
Gods inddraget under Kronen. Dette Skridt blev
legaliseret ved Recessen af 30. Oktbr 1536. I
Haandfæstningen af samme Dag § 3 lover
Kongen Danmarks Adel, at hvis det lykkes ham at
bringe Norges Rige under sit Herredømme, da
skal det inkorporeres i Danmarks Rige »og
under Danmarks Krone til evig Tid«. Dermed
faldt Behovet for et norsk Rigsraad bort. Fra
Christian III’s Tronbestigelse faar det danske
R. regelmæssig at gøre ogsaa med visse
norske Anliggender. (Litt.: Yngv. Nielsen,
»Det norske R.« [Oslo 1880]; Taranger,
»Udsigt over den norske Rets Historie«, II, 1
[1904], S. 256 ff.; »Norges Historie«, III, 1—2
[1319—1536] [1915—17] passim).
(E. H.). Abs. T.
Ogsaa i den nyere Tid har Danmark haft et
R. Samtidig med at Junigrundloven af 1849, der
var beregnet paa at omfatte hele Danmarks
Rige og alle dets Anliggender, ved
Grundlovsbestemmelsen af 29. Aug. 1855 indskrænkedes
til kun at gælde for Kongerigets særlige Sager,
oprettedes ved Forfatningsloven for det danske
Monarkis Fællesanliggender af 2. Oktbr 1855 for
Danmark, Slesvig, Holsten og Lauenburg et for
visse alm. Rigsanliggender — Kongehus i H. t.
Tronfølgeloven af 31. Juli 1853, Diplomati, Hær
og Flaade med det dertil svarende Finansvæsen
— fælles R., som havde haft en Slags Forløber
i den ved Anordningen af 26. Juli 1854 af
Ministeriet Ørsted, uden Raadførsel med den
danske Rigsdag skabte, blot af 20 kongevalgte
Medlemmer bestaaende Forsamling, hvis Myndighed
imidlertid havde været yderst begrænset.
Oktoberforfatningens R., der vel var tilvejebragt
under et svært Tryk fra Ministeriet under Hall’s
Ægide, men dog paa lovlig Maade, var bygget
paa Etkammersystemet og talte 20 kongevalgte
og 60 andre Medlemmer, af hvilke de 30
udnævntes af de forsk. bestaaende
Repræsentationer for Landsdelene, Kongerigets Rigsdag og
Stænderforsamlingerne i hvert af de 3
Hertugdømmer, de øvrige 30 ved umiddelbare
skriftlige Valg af Befolkningen bl. dem, som svarede
400 Kr i Skat ell. havde en Indtægt af mindst
2400 Kr aarlig. Samtlige de valgte Medlemmer
valgtes ved Anvendelse af den af Andræ, der
i det hele var Oktober for fatningens egl. Forf.,
opfundne sindrige Forholdstalsvalgmaade. Af
samtlige 80 Repræsentanter gjaldt de 47 for
Kongeriget, 13 for Slesvig, 18 for Holsten og 2
for Lauenburg, idet Hensynet til Folkemængde
og Skatteydelse var taget til Udgangspunkt.
Forsamlingen, hvis Formand og Næstformand
beskikkedes af Kongen, havde ikke Initiativ, og
dens Bevillingsmyndighed var indskrænket til
de Beløb, som behøvedes ud over det af
Kongen een Gang for alle indtil videre bevilgede
Normalbudget. Ved Forhandlingerne var der
indrømmet det danske og det tyske Sprog
fuldkommen Ligeberettigelse (se i øvrigt nærmere
Oktoberforfatningen).
Efter at Holsten og Lauenburg ved Patent af
6. Novbr 1858, i H. t. det tyske Forbunds
Beslutning af 11. Febr s. A., var udtraadte af
Rigsraadsforbindelsen, bevarede denne en Tid
lang sin Gyldighed for Danmark og Slesvig, og
selve R. blev ved Grundloven for Kongeriget
Danmarks og Hertugdømmet Slesvigs
Fællesanliggender af 18. Novbr 1863 omdannet til en
mere liberale Krav imødekommende
Repræsentation med 2 Kamre, Folketing og Landsting, i
Formen svarende altsaa til Kongerigets Rigsdag.
Men da ikke blot de 2 tyske Hertugdømmer,
men ogsaa Slesvig ved Wien-Freden 30. Oktbr
1864 var gaaede tabt, ophørte dermed
overhovedet ogsaa Motivet til Rigsraadsforfatningen,
og ved Forfatningsloven af 28. Juli 1866 blev
atter Rigsdagen — dog i en i fl. Henseender
fra Junigrundloven, fornemmelig m. H. t.
Valgretten til Landstinget, afvigende Skikkelse —
den eneste Folkerepræsentation for samtlige
Kongeriget Danmarks Statsanliggender.
(C. V. N.). K. B.
Ogsaa i adskillige andre Lande end Danmark
og Norge har vigtige Forfatningsorganer baaret
Navn af R. Saaledes det sv. R., der i
Unionstiden indtog en lgn. Magtstilling som dets
danske Navne i Danmark, og som først efter mange
Omskiftelser endeligt ophævedes som
Raadskammer 1772 af Gustav III og som Højesteret
af samme Konge 1789. Endvidere det østerr.
R., der fra først af blot raadgivende 1860 blev
lovgivende, og som fra 1866 og indtil
Verdenskrigens Slutn. udgjorde det østerr. Kejserriges
lovgivende Forsamling, bestaaende af Herrehuset
og Deputeretkammeret. Fremdeles det russiske
R., der fra 1802 til 1906 var Rigets øverste
raadgivende Kollegium, men som fra 1906 og
indtil Revolutionen 1917 var et Førstekammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
