Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ring, Johannes Anders Inge Riise - Ring, Lauritz Andersen - Ring, Max - Ringanker - Ringbane - Ringblomst - Ringblæser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i »De Nygifte« paa Odense Teater, hvor hendes
første Mand. Skuespiller Frederik Müller
(1845—95) var Direktør; i dette Ægteskab blev hun
1873 Moder til Fru Betty Nansen. Efter at R.
i nogle Sæsoner havde charmeret Provinsernes
Publikum ved sin Ungdom og sin ladylike
Skønhed, kom hun 1883 til Dagmarteatret, i hvis
Aabningsforestilling hun spillede Adrienne i
»Notabene«; fra 1885 tilhører hun med en
enkelt Afbrydelse Folketeatret, hvor hun fra
Vaudevillens og Lystspillets Ingenue arbejdede
sig frem til at kunne fremstille Anstands- og
Karakterroller (f. Eks. Fruen i »Lynggaard og
Co.«; Mor Jytte i »Manden paa Højriis«). I
mindre, komiske Opgaver, f. Eks. den svenske
Madam i »Gadens Børn« og Jfr. Phiel i
»Møntergade 39« har R. vist skarp Iagttagelsesevne
og ægte Lune. (Litt.: Robert
Neiiendam, »Folketeatrets Historie 1857—1908«
[Kbhvn 1919]).
R. N.
Ring, Lauritz Andersen, dansk
Maler, f. 15. Aug. 1854 i den nær Præstø liggende
Landsby, hvorefter han har taget Navn. I
Præstø gennemgik han Malerlæren og kom som
Svend til Kbhvn, hvor han ernærede sig ved
Haandværket, samtidig med, at han, væsentlig
paa egen Haand, uddannede sig til Kunstner;
Akademiets Undervisning modtog han dog i
nogle Aar, 1875—77 og 1884—85. Paa
Charlottenborg debuterede han 1882 med et
Genrebillede, »Julebesøg« (den Hirschsprungske
Samling), et stilfærdigt og lidet bestikkende
Arbejde, der ikke tildrog sig alm.
Opmærksomhed, men i saa meget desto højere Grad blev
paaskønnet i kunstneriske Kredse. Allerede her
viste R. det ejendommelige Natursyn og den
ganske særegne Evne til at give en Stemning
et sandt og ægte poetisk Udtryk, som i Aarenes
Løb sikrede ham Rang mellem Danmarks
betydelige Folkelivsmalere. Mellem hans følgende
Arbejder kan nævnes »Roerne tages op« og
»En Gangsti i Skoven« (begge 1891), af hvilke
det sidstnævnte erhvervedes til Kunstmuseet,
som desuden 1898 købte hans
»Bedsteforældrenes Søndag«, »Teglværksarbejdere« (1893), »Allé
ved Ydernæs, Gaunø« (1893, den
Hirschsprungske Samling), »Et Foraar« (1896), der
hædredes med Akademiets Aarsmedaille, og
»Landsbyslagteren« (1899). Et af R.’s værdifuldeste
Værker, det store »Paa Kirkegaarden«, fik 1906
Udstillingsmedaillen, hvormed R. blev Medlem
af Akademiets Plenarforsamling, og
erhvervedes til Kunstmuseet, 1909 købte
Kunstforeningen »Det gamle Hus bliver pudset op«; som
andre Hovedværker fra de senere Aar kan
nævnes »En Spillemand med en Lirekasse spiller
for Børn paa Landevejen« (1904), »Den
Fremmede er ved at gaa« (1905), »Juleforberedelser«
(1906) og »Vinterdag paa Gadekæret« (1906).
Paa Udlandets store Udstillinger vækker R.,
der er i stadig Udvikling, ikke mindst som
Kolorist, nu overordentlig Opmærksomhed og
nævnes bl. de Nutidsmestre, der uddyber deres
smaa Motiver med størst Inderlighed og
usvigeligst Sikkerhed. R. var nogle faa Aar Medlem
af Akademiraadet, men tabte hurtig Interessen
derfor og nedlagde sit Mandat. I sine tidlige
Arbejder var R. gennemgaaende tør i
Behandlingen, graa i Farven og ikke sjælden noget
kantet i Formen; men efterhaanden er hans
Foredrag blevet lettere, hans Kolorit fin og
varm, hans Tegning mere flydende, uden at dog
disse Fortrin i mindste Maade er købt paa
Bekostning af den usvigelige Ærlighed og ægte
og opr. Følelse, der fra først af har givet hans
Frembringelser deres bedste Værd. R. staar bl.
vore Kunstnere som en af de i dybeste
Forstand nationale, en trofast og kærlig Fortolker
af den danske Landalmues
Ejendommeligheder. Han har i Alm. kun lidet at »fortælle«,
men desmere at gøre Rede for m. H. t.
Figurernes indbyrdes Forhold, Sjæleliv og
Bevægelser. Bl. hans Billeder viser de Heste
Figurer i fri Luft, ikke faa er dog Interiører,
andre rene Landskaber. Af Udlandets Kunst
synes han lidet paavirket, skønt han har rejst
en Del og navnlig fl. Gange opholdt sig i Paris.
(S. M.). P. J.
Ring [reŋ], Max, tysk Forf., f. i Zauditz
ved Ratibor 4. Aug. 1807, d. i Berlin 28. Marts
1901. Han studerede først i Breslau, senere i
Berlin Medicin og Filosofi, praktiserede en Tid
lang som Læge i Plesz, bosatte sig 1850 i
Berlin, opgav Lægekunsten for Forfatterskab og
levede i venskabelig Omgang med mange kendte
litterære Personligheder, bl. a. Bettina v.
Arnem, Mundt og Varnhagen. Han har skrevet
hist. Romaner som »Der grosse Kurfürst und
der Schöppenmeister«, »John Milton und seine
Zeit« og »Carl Sand«, fremdeles Tidsromanen
»Unfehlbar«, et Bd »Godichte« og Tragedien
»Die Genfer«. Et betydningsfuldt Bidrag til sin
Samtids Historie har R. ydet i »Erinnerungen«
(2 Bd, Berlin 1897), hvor han kaster
Strejflys baade over Begivenheder og
Personligheder.
C. B-s.
Ringanker, se Dynamo.
Ringbane, en Jernbane, der danner en i sig
selv tilbageløbende lukket Ring. Saadanne R.
forekommer ofte i ell. uden om større Byer,
opstaaet som Forbindelsesbane mellem de fra
alle Sider indløbende Jernbanelinier for at
muliggøre Overførsel af Vogne fra den ene Bane
til den anden, og ofte tillige anlagt med det
Formaal at tjene den indenbys Persontrafik
(se Bybaner under Jernbaner, S. 934).
Fremragende Eksempler haves i Ringlinierne
omkr. Berlin og Paris m. fl. Ved Kbhvn
anlagdes stykkevis i Aarene 1894—1901 en
Godsforbindelsesbane V. om Byen fra Østerbro
Station i N. over Nørrebro og Frederiksberg
Stationer til Godsbanegaarden i S., og denne Bane,
der skal afløses af en under Udførelse værende
ydre Godslinie, har det tværet Tanken senere
at ombygge til en højtliggende Personbane, der
over Valby føres ind til Personbanegaarden
og fortsætter i Bulevardbanen. Denne
paatænkte Personbane kaldes ofte R., men er dog
egl. kun en Sløjfebane, hvis Ender samles ved
Hellerup.
J. F.
Ringblomst (norsk), se Calendula.
Ringblæser kaldes det Apparat, som er
anbragt i et Lokomotivs Røgkammer uden om
Dampens Udstrømningsrør
(Udgangshætten) og lige under Skorstenen, og som er
beregnet til at fremkalde kunstig Træk i Fyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
