Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringsted Herred - Ringsted Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringsted Herred, i Midtsjælland, det
østligste og største i Sorø Amt, grænser mod V.
til Alsted Herred, mod N. til Holbæk Amt
(Merløse Herred), mod Ø. til Kbhvn’s Amt (Volborg
og Ramsø Herreder) og Præstø Amt
(Bjæverskov Herred), mod S. og SV. ligeledes til Præstø
Amt (Hammer og Tybjerg Herreder), hvorfra
det for en stor Del skilles ved Susaa. Det
langstrakte Herred har sin største Udstrækning,
c. 34 km, fra SSØ.—NNV., med en største Bredde
af omtr. det halve. Bortset fra Købstaden
Ringsted, som ligger i Herredet, er dets Areal 39953
ha, og 1921 fandtes her 4595 Gaarde og Huse
med 22264 Indb. (1901: 18696, 1850: 15108, 1801:
10080). Den største Del af Herredet hører til
Sjællands mest højtliggende og bakkede Egne;
særlig gælder dette det nordøstlige Hjørne,
hvor Gyldenløve’s Høj hæver sig til 126 m,
Sjællands højeste Punkt; mod V. og S. er
Overfladen lavere og gennemgaaende mere jævn.
Jorderne er for det meste stærkt muldede med
Lermergel, paa de højereliggende Steder med
Sandmergel. Herredet har en Del smaa
Vandløb, der dels søger til Susaa, dels mod N. til
Roskilde Fjord og dels mod Ø. til Kjøge Bugt,
som Kjøge Aa. Ved Sydgrænsen ligger fl. smaa
Søer og i den nordlige Del den langstrakte
Haraldsted Sø, Valsølille Sø og paa Grænsen
mod Alsted Herred Gyrstinge Sø. Skove findes
især mod NØ. og SØ., og Herredet som Helhed
er skovrigt. M. H. t. Frugtbarheden hører det
til Amtets middelgode, idet der i Gennemsnit
gaar noget over 5 1/2 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af Arealet var 1919 33066 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 207 ha Tørvemose, 4719
ha Skov og Plantage, 1165 ha Veje, Jernhaner,
Byggepladser m. m. og 785 ha Vandareal. Af
de vigtigste Husdyr fandtes 1922: 6463 Heste,
29649 Hornkvæg, 706 Faar og 27284 Svin.
Herredet omfatter 22 Sogne under
Ringsted—Alsted Herreders Provsti (Roskilde Stift). I
verdslig Henseende hører største Delen til 18.
Retskreds, Ringsted Købstad og Herred samt
Skjoldnæsholms og Svenstrup Birker
(Ringsted) og 13. Politikreds (Ringsted); kun de 6
sydøstlige Sogne (Øde-Førslev, Teestrup, Broby,
Haslev, Frerslev og Terslev) hører til 17.
Retskreds, Bregentved-Gisselfeld Birk (Haslev) og
til 5. Politikreds (Kjøge). Gennem Herredet
gaar Statsbanerne Kbhvn—Korsør,
Kbhvn—Gedser og Næstved—Ringsted samt den private
Køge—Ringsted Bane. — R. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog: Ryngstath- og
Ringstathereth, udgjorde fra 1660 et eget Amt,
Ringsted Amt; 1748 sammenlagdes det med det
gamle Sorø Amt, og 1798 indlemmedes det i
det da oprettede Sorø Amt.
(H. W.). M. S.
Ringsted Kloster, for Munke af
Benediktinerordenen, var et af Danmarks ældste og
mest ansete Klostre. Grunden til det lagdes
under Svend Estridsen, men først 1081 ell. 1082
fuldførtes det af Roskilde-Bispen Svend
Norbagge. Ligesom andre Benediktinerklostre var
det indviet til Jomfru Maria, men ved Siden af
hende fik det snart efter i Knud Lavard en ny
Skytspatron. Ikke saa snart var det nemlig
rygtedes, at der skete Jærtegn ved Knud Lavard’s
Grav i Klosterkirken, før hans unge Søn
Valdemar fik Liget optaget og henlagt i et Skrin til
Helgentilbedelse; hans Anstrengelser skyldtes
det ogsaa for en Del, at Knud blev pavelig
anerkendt Helgen. Den livlige Valfarten til Skt
Knud’s Grav og til et til hans Ære opført
Kapel i det nære Haraldsted, ved hvilket en
Munk fra Ringsted stadig opholdt sig for
Afladshandelens Skyld, blev en af Aarsagerne til,
at Klostrets Anseelse og Rigdom øgedes. Ogsaa
Erik Plovpenning dyrkedes i Ringsted, men
hans Helgengørelse opnaaede Munkene ikke.
Yderligere Glans kastedes der over Klostrene
ved, at de danske Konger og Dronninger fra
Valdemar den Store med enkelte Undtagelser
lige til Erik Menved kaarede Klosterkirken til
deres sidste Hvilested. — Opr. styredes
Klostret af Priorer, men ved Midten af 12. Aarh.
ophøjedes det til et Abbedi, og Abbeden fik
Rang bl. Rigets fornemste Prælater. I Aarh.’s
Løb samlede Klostret sig et betydeligt
Jordtilliggende og megen Formue. Erik Emune
skænkede Munkene 10 Mark af Ringsted Bys
Midsommergæld, endvidere nogle Bol paa
Sjælland og Halvdelen af Ringsted Lund, og hertil
føjede Svend Eriksen Grathe Tislund m. m.
Særlig berigedes Klostret dog af Valdemar den
Store, der næsten kan regnes som dets anden
Grundlægger. Hov Kirke i Halland, Jordegods
i Ringsted-Egnen og paa Møn m. m. henlagde
han til det, og samtidig kundgjorde han, at
enhver, der gav noget af sin Hovedlod til
Ringsted Kirke, skulde være fri for al kgl. Tynge.
I Kongens Spor traadte mange andre. Absalon
tillagde Klostret to store aarlige
Pengeindsamlinger fra Sjælland, Biskop Peder Sunesøn
skænkede det Skt Hans Kirke i Ringsted og
Benløse Kirke; og Biskop Oluf Kværkeby Kirke
(1309). Efter Valdemar Atterdag modtog det 50
Mark i hvid Mønt for at holde en daglig Messe
og en Aartid for ham, og Dronning Margrete
skænkede det 200O Mark lybsk, hvoraf
Størstedelen skulde anvendes til dets Bygning.
Paverne tog Klostret i deres Beskyttelse, og 1193 fik
det Ret til under Interdikt at holde
Gudstjeneste for lukkede Døre og uden Klokkeringning.
Men ogsaa Trængselstider indfandt sig,
saaledes da Klostret 1241 (ell. 1242) og 1300
hærgedes af Ildsvaade. Efter Reformationens
Indførelse fik det ligesom fl. a. betydeligere
Herreklostre en Tid lang Lov til at bestaa under
gejstlig Styrelse; men snart efter gik det over til at
blive et kgl. Regnskabslen, og 1592 fik det i
Lave Beck en verdslig Adelsmand til
Forstander; paa det Tidspunkt var Munkene dog for
længst uddøde. Senere var R. K. et kgl. Len,
hvormed Landsdommerne paa Sjælland oftere
lønnedes (bl. disse Landsdommere var Jørgen
Seefeldt, der her samlede et betydeligt
Bibliotek). 1660 udlagdes Gaarden som Betaling til
kgl. Hofslagter Niels Olufsen og kgl. Vognmester
Joh. Grimborg, men fra førstnævntes Arvinger
kom den atter tilbage til Kronen. 1720 skødede
Frederik IV den til Chr. Gabel, og siden har
den været i Privateje; 1808 købtes den af
Grosserer, senere Etatsraad C. P. Bügel, der 1814
fik den oprettet til et Fideikommis. 1917 købte
Ringsted Kommune Hovedgaarden med Jorder.
Af Klosterbygningerne findes nu, paa Kirken
nær, ikke Spor. 1806 brændte Gaarden.
C. Ngd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
