Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 218 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rink, Hinrich Johannes - Rinkenæs - Rinkit - Rinmanns Grønt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besøgte Sydgrønland. Senere var han paa
forskellig Maade knyttet til den kgl. grønlandske
Handel, nemlig som Kolonibestyrer i
Julianehaab og Godthaab 1853—58, som Inspektør i
Sydgrønland
1858—68 og
efter sin
Hjemkomst som
Direktør for den
kgl.
grønlandske Handel
1871—82. 1857
afsluttede R. sit
klassiske Værk
»Grønland,
geografisk og
statistisk beskrevet«
i 2 Bd, der er
oversat paa
Tysk, og som
udkom i
udvidet Form paa
Engelsk under
Titelen Danish
Greenland, its people and its products. —
R. havde altid Grønlændernes Vel for Øje,
og hans Kendskab og Kærlighed til
Grønlænderne gav sig Udslag paa mange Maader. Han
søgte at give dem Belærimg og at udvikle
deres Selvstændighed, saaledes ved Udgivelse af
det grønlandske Tidsskrift »Atuagagdliutit« og
ved at tage unge Grønlændere til Danmark til
Oplæring, men fremfor alt ved Oprettelsen af
Forstanderskaberne, der inden for visse
Rammer gav de indfødte Selvstyre i deres fælles
Anliggender. R. henvendte efterhaanden sin
Opmærksomhed mod Studiet af Eskimoernes
Etnografi og Sprog. Han samlede alle Sagn,
som han oversatte og udgav under Titelen:
»Eskimoiske Eventyr og Sagn« (1866 med
Supplement 1871), der senere oversattes paa
Engelsk. Han foretog sammenlignende Studier af
de forsk. Eskimostammers Sagn og Sprog og
kom til det Resultat, at de opr. Eskimoer
beboede det indre af Alaska; derfra drog de ned
ad Floderne og spredte sig mod V. til Berings
Strædet og mod Ø. langs Nordamerikas
arktiske Kyster og Øer, indtil de endte i
Labrador og Grønland. Efter at have trukket sig
tilbage til Privatlivet nedsatte han sig i Oslo,
men fortsatte sine sammenlignende Studier over
Eskimoerne og udgav i »Meddelelser om
Grønland«, XI: The Eskimo Tribes, their
Distribution and Characteristics, especially in regard
to Language (1887 med Supplement 1891). —
1864 optoges R. som Medlem i det kgl. danske
Videnskabernes Selskab. Fra 1878 til hans Død
var han et virksomt og højt skattet Medlem af
»Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og
geografiske Undersøgelser i Grønland«. Foruden
de ovenn. Hovedværker har R. dels i danske,
dels i udenlandske Tidsskrifter skrevet en
Mængde Afhandlinger, der har til Formaal at
udbrede Kendskabet til Grønland. R. har ved
sine Arbejder om Grønlands Natur og
Befolkning sikret sig et varigt Navn som
Videnskabsmand; men desforuden har han ved sine
ihærdige og utrættelige Arbejder for den
grønlandske Befolkning indlagt sig Fortjeneste af denne
som næppe nogen anden siden Hans Egede’s
Dage. Paa Hundredaarsdagen: for R.’s Fødsel
afsløredes ved Godthaab et Mindesmærke for
ham. — Hans Hustru Nathalia Sophie
Nielsine (Signe) Caroline, Datter af
Kolonibestyrer J. Møller, f. i Godthaab 24. Jan.
1836, gift 1853 med R., d. 1909 i Oslo, har
skaffet sig et Navn i Litteraturen ved sine
ypperlige novellistiske Skildringer af
Grønlændernes Liv og deres Forhold til de danske i
Grønland. Hun havde et fortrinligt Kendskab
til Grønlænderne og det grønlandske Sprog og
har foretaget fl. Oversættelser af grønlandsk
Litteratur, særlig fra »Atuagagdliutit«, og har
ledsaget disse med oplysende etnografiske
Bemærkninger.
G. F. H.

H. J. Rink.

Rinkenæs, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
østlige Sønderjylland (Lundtoft Herred,
Aabenraa Amt). Sognet er 1769 ha og havde 1921 344
Gaarde og Huse med 1476 Indb. Byen ligger c.
15 km V. f. Sønderborg og c. 19 km SØ. f.
Aabenraa tæt ved Flensborg Fjord; den havde
1921 465 Indb., og der er Præstegaard, Skole,
Fattiggaard, Gæstgiverier, Handlende og
Haandværkere, Maskinfabrik og Teglværker samt
Andelsmejeri m. m. Endvidere Telegrafstation,
Postkontor og Station paa Statsbanen
Tinglev—Sønderborg.
M. S.

Her fandt 6. Apr. 1848 de Danskes første
Fægtning Sted med Insurgenterne, fremkaldt
ved, at disse udsendte et Kommando Jægere og
Ryttere under Befaling af den preussiske
Kaptajn Katzler for at arrestere den i R. boende,
dansksindede Tingskriver Jepsen og for at
rekognoscere »Flankekorpsets« Stilling, af hvilket
et Kompagni af 10. Bataillon laa i R., medens
2 Kompagnier af 1. Jægerkorps under Major
Schepelern ved Middagstid netop afmarcherede
derfra, da Melding indgik om, at Fjenden
rykkede frem fra Hokkerup. Majoren indtog saa
Fægtningsstilling V. f. R.—Overby paa begge
Sider af Vejen til Hokkerup og sendte
endvidere Bud efter Kompagniet af 10. Bataillon.
Da de fjendtlige Jægere, som aabnede Ilden paa
lang Afstand, var komne Danskernes Stilling
nær, standsedes de ved de Danskes Ild, og da
2 andre Kompagnier af 1. Jægerkorps, der
rykkede frem fra Tyrsbøl og Kvers, truede dem
i Flanken, gik de hurtig tilbage mod Krusaa.

Fægtningen var meget ubetydelig, idet
Insurgenterne havde 1 Mand saaret og Danskerne 1
Mand død. Da hans Navn var Sejr, gjorde det
et mindre heldigt Indtryk paa Mandskabet, der
betragtede det som et daarligt Varsel.
P. Nw.

Rinkit, et sjældent Mineral, som næsten kun
kendes fra Nefelinsyenitten ved Julianehaab i
Grønland, har gul Farve, monoklin Krystalform
og bestaar af et titan- og zirkonholdigt Silikat
af Kalcium og Ceriummetaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Rinmanns Grønt, grøn Malerfarve, kaldes
ogsaa Koboltgrønt eller Sachsisk
Grønt og faas ved Fældning af blandede
Opløsninger af Zink- og Koboltsulfat med Soda og
paafølgende Glødning af det derved fremkomne
Bundfald ell. ved Inddampning af Nitraterne af
Zink og Kobolt til Tørhed og Glødning af
Resten. Et smukkere farvet og bedre dækkende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>