- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
250

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robe - Robert I (fr. Konge) - Robert II den Hellige (fr. Konge) - Robert I Bruce (Konge af Skotland) - Robert af Anjou (Konge af Neapel) - Robert I Frieseren (Greve af Flandern) - Robert I (Hertug af Normandiet) - Robert II le diable (Hertug af Normandiet) - Robert III (Hertug af Normandiet) - Robert af Gloucester - Robert (Hertug af Parma)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Sagaerne, hvilke pragtfulde R. Vikinger
førte hjem fra deres Udfærd; somme var
Gaver fra fremmede Stormænd, meget faa
erhvervede ved Køb, de fleste røvede. Det
germanske Ord Raub trængte ind i de romanske
Sprog og skabte Navnet R., der senere fra
Fransk vendte tilbage til Hjemstedet, som Navn
paa Embeds- ell. Højtidsdragter for begge Køn.
En R. i Kvindedragten maatte være syet i eet
Stykke, medens de andre Dragter var delte
ved Midjen. Som Embedsdragt bæres i
Danmark R. af Højesterets-Dommere og Sagførere.
(Bernh. O.). Elna M.

Robert I [rå’bæ.r], fr. Konge (922—923), Søn
af Robert den Stærke, blev efter sin Broder
Kong Eudes Hertug i Seine-Loire-Landet og
922 valgt til Modkonge mod Karl den Enfoldige.
I Slaget ved Soissons sejrede hans Hær over
Karl, men R. selv faldt. R. var Farfader til
Hugo Capet. (Litt.: Ph. Lauer, Annales de
l’histoire de France 923—936
[Paris 1910]).
(J. L.). H. J-n.

Robert II [rå’bæ.r], den Hellige, fr. Konge
(996—1031), Søn af Hugo Capet og kronet 987
til Faderens Medregent, søgte at udvide sine
Familielande ved at ægte sin Kusine Bertha af
Arelate, men Pave Gregor V fordrede
Ægteskabet opløst, da de var for nær i Slægt. R.
vægrede sig, men blev bandlyst og skilte sig da
fra Bertha. Derpaa ægtede han Konstance af
Toulouse, der førte Troubadourer med til
Hoffet. 1016 lik han Hertugdømmet Burgund, som
han efter Hertug Henrik’s Død 1002 var
nærmeste Arving til, dog først efter lang Kamp.
Sin Søn Henrik fik R. kronet 1027, men i hans
sidste Aar æggede Konstance hans Sønner til
Kamp mod ham. Den lidet handledygtige R.
var opdraget af Gerbert og fik Tilnavnet den
Hellige, fordi han byggede mange Kirker og
digtede Kirkehymner. (Litt.: Pfister.
Études sur le règne de R. le Pieux [Paris 1885]).
(J. L.). H. J-n.

Robert I Bruce [’råbət-’bru.s], Konge af
Skotland (1306—29), var af normannisk
Adelsslægt, men nedstammede fra Duncan’s
Kongehus gennem sin Oldemoder Isabella. Hans
Bedstefader Robert Bruce havde 1292 krævet
Tronen af Edvard I, da John Balliol blev
Konge. Som ung stod R. I i Gunst ved Edvard I’s
Hof; men da denne efter Wallace’s Fald vilde
indlemme Skotland, rejste R. sit Fædreland til
Frihedskamp 1306. I Kirken i Dumfries
myrdede han sin Medbejler Røde John Comyn, og
1307 døde Edvard I paa sit sidste Tog mod
Skotland. Edvard II’s Erobringsforsøg
tilintetgjordes af R. i Slaget ved Bannockburn 1314;
Skotland var befriet, og Anerkendelsen af dets
Uafhængighed aftvang han Edvard III’s Moder
Isabella 1328. R. døde af Spedalskhed 1329;
hans Datter Margrete havde ægtet William
Stuart, og Huset Stuart kom paa Tronen med
deres Søn Robert II (1370—90), hans Søn var
Robert III (1390—1406). (Litt.: Herbert
Maxwell
, Robert the Bruce and the
Struggle for Scottish Independence. Heroes of the
Nations
[1897]).
(J. L.). H. J-n.

Robert af Anjou [rå’bæ.r-d-ã’зu], Konge
af Neapel (1309—43), f. 1275, Søn og
Efterfølger af Karl II, blev kronet i Avignon 1309,
kæmpede som Pavens Vikar mod Henrik VII,
mod hvem hans Hær forsvarede Rom, støttede
Pave Johan XXII imod Ludvig af Bayern og
udbredte sin Magt over Mellemitalien og
Kirkestaten. Derimod kunde han ikke fordrive Kong
Frederik II fra Sicilien. Da hans Søn Karl var
død 1328, giftede han 1333 dennes Datter,
Tronarvingen Johanna, med Andreas af Ungarn. Han
var en Ven af den frembrydende Renaissance og
beskyttede Petrarca og Boccaccio.
(J. L.). H. J-n.

Robert I Frieseren, Greve af Flandern
(1071—93), (Søn af Grev Balduim V af
Flandern, blev 1070 ved sin Broder Balduin VI’s
Død af denne indsat til Regent i Flandern for
hans umyndige Søn Arnulf. Da Balduin’s Enke
Richilde af Hainaut forbandt sig med Kong
Filip I af Frankrig mod ham, sejrede R. i
Slaget ved Kassel 1071, støttet af Flandernes
tyske Adel. Arnulf omkom her, og snart efter
gav Filip R. Kronflandern i Len, senere
forlenede Henrik IV af Tyskland ham med
Rigsflandern. Hans Datter Edel var gift med Knud
den Hellige, der 1085 søgte hans Hjælp til sit
Englands-Tog.
(J. L.). H. J-n.

Robert I [rå’bæ.r], Hertug af Normandiet
(912—31), se Rollo.

Robert II, le diable [råbæ.r-lö-’diablö],
Hertug af Normandiet (1028—35), Søn af
Hertug Richard II, efterfulgte sin Broder Richard
III, som han maaske forgav, kuede sine
oprørske Vasaller, genindsatte i Flandern sin Onkel
Balduin IV, støttede Kong Henrik I af
Frankrig mod hans Moder Konstance og fik til
Vederlag Lenet Vexin og tvang Allan af Bretagne
til at hylde sig. 1034 gjorde han et Tog mod
Knud den Store i England til Fordel for
Æthelred’s Sønner, men Flaaden strandede. 1035 døde
han i Nikæa paa Vejen hjem fra en
Pilegrimsfærd til Jerusalem. Hans uægte Søn med en
Garverdatter fra Falaise var Vilhelm
Erobreren. Hans Livs Historie er i øvrigt indhyllet
i Sagn (jfr Meyerbeer’s Opera: R le diable).
(J. L.). H. J-n.

Robert III [rå’bæ.r], Hertug af Normandiet
(1187—99), var Vilhelm Erobreren’s ældste Søn.
Baronerne i England under hans Onkel Bisp
Odo af Bayaux søgte at faa R. til Konge i St f.
Broderen Vilhelm II, men Vilhelm slog Oprøret
ned. I det første Korstog deltog R. og
udmærkede sig, men pantsatte Normandiet til
Vilhelm II under Toget. Efter sin Hjemkomst fik
han Lenet igen, men kom i Strid med sin
yngste Broder Kong Henrik I, der 1106 erobrede
Normandiet og fængslede R. i Cardiff Slot,
hvor han døde 1134.
(J. L.). H. J-n.

Robert af Gloucester [’råbət~-’g£åstə]
(c. 1300) kendes kun fra den eng. Rimkrønike,
som bærer hans Navn (men hvoraf det dog
menes, at han kun har skrevet Slutningen).
Maaske levede han i Gloucester, da Krøniken
er skrevet i Gloucestershires Dialekt.
Krønikens Værd er nærmest sprogligt, som hist.
Kildeskrift har den kun Bet. for Henrik III’s
sidste Aar. Den er forfattet omkr. 1297 (udg.
af A. Wright 1887).
(J. L.). H. J-n.

Robert, Hertug af Parma (1854—59), f. 9.
Juli 1848, d. 16. Novbr 1907, Søn af Hertug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free