Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robert, Louis Léopold og Aurèle og Léopold Paul - Robert-Dumesnil - Robert-Fleury, Joseph Nicolas og Tony - Robert Guiscard - Roberti, Ercole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Robert [rå’bæ.r], 1) Louis Léopold,
fransk-schweizisk Maler og Kobberstikker, f. 13.
Maj 1794 i Chaux-de-Fonds (Schweiz), d. 20.
Marts 1835 i Venedig. Han kom 1810 til Paris
og uddannede sig under Girardet til en dygtig
Kobberstikker, men paa Rejsen til Rom 1818
blev R., der havde lært under David i Paris,
helt og holdent Maler. Han forlod dog de
David’ske klassiske Baner og brød sig en hidtil
næsten ukendt: han saa at sige opdagede det ital.
(rom.) Folk i dets Skønhed. Først var det de
rom. Briganter (Billedet: »Røverkvinde vaager
over en sovende Mand« maatte han gentage de
14 Gange), derefter det rom. Folk med dets
ædelbaarne Skikkelser, de neapolitanske Fiskere
o. s. v. Udstillingen i Beg. af 1820’erne af hans
Arbejder blev banebrydende: den ophøjede
Skønhed, man hidtil havde søgt i den klassiske
Verden, saa man her til Rede i Nutidens Liv
for den, der kunde hæve Skatten. Da R. senere
kom til Paris, hyldedes han (der helst holdt sig
uden for Kampen mellem den David’ske Skole
og Romantikerne) som den store Mester. Efter
»Fisker med Mandolin«, »Dans paa Capri« etc.
kom bl. m. a. Hovedværkerne »Neapolitansk
Fisker som Improvisator« (1824), »Hjem fra
Pilegrimsfarten til Madonna dell’ Arco« (1827,
Louvre), det storladne »Romerske Høstfolk i
de pontinske Sumpe« (Louvre-Mus.,
Højdepunktet i R.’s Kunst), »Pifferari foran et
Madonnabillede« (1831) og »Fiskere fra
Chioggia«. R. hævede de romerske Bønder op i
en højere Linierytmens Verden og beaandede,
ud fra sit eget syge Sind, Billedernes stilfulde
Komposition med en sjælfuld og tungsindig
Stemning. Hans Værker, Resultater mindre af
Inspiration end af Refleksion, mangler ofte
Livets umiddelbare Naivitet; de ædle Skikkelser
er kunstlet stillede op i Attituder, i reliefagtig
Komposition, og en Kolorit, hvis kraftige
Lokalfarver og svære Skygger kan virke lidt
grelt. Fra hans storlinede Typer gaar der
imidlertid Traade gennem en J. Breton’s og andres
Kunst op til nyere Kunst. R., et følsomt og
indesluttet Gemyt, tog sig af Dage af ulykkelig
Kærlighed til Prinsesse Charlotte Bonaparte,
der selv malede, og hvem han stod i nært
Venskabsforhold til. Arbejder af R. i Mus. i Bern
(Italienerinde), i Nantes (Eremit), Berlins
Nationalgaleri etc. Et Par Billeder paa
Thorvaldsen’s Mus. (S. Paolo fuori le mure efter
Branden 1823). (Litt.: Biografier ved Delécluze
[1838], Feuillet de Conches [1849 og
senere], Zoller [1862], Clément [1874] og
L. Rosenthal [Paris 1898]). 2) Broderen og
Eleven Aurèle R. (1805—71) levede i Rom
(1822—30) og Venedig (1833—35). 1835—43 atter
i Italien, en kortere Tid i Paris, men især i
Fædrelandet Schweiz. Han malede ofte det
Indre af Markus-Kirken i Venedig, saaledes 1854
for Mus. i Bern, for Mus. i Basel og Zürich (i
Berlins Nationalgal.: Dogekapellet i S. Marco
[1842]), »L. R.’s Atelier i Rom« (1829, Mus. i
Neuchâtel) m. v. 3) A. R.’s Søn, Léopold
Paul R., Elev af Gleyre og Gerôme,
belønnet med Medaille paa Salonen for Zéphirs du
soir, har bl. a. malet tre mægtige, af religiøs
Følelse prægede dekorative Arbejder til
Neuchâtels Mus. (det intellektuelle, landlige og
industrielle Liv). (Litt.: Les peintures de P. R.
dans le grand escalier du musée de Neuchâtel
[1894]).
A. Hk.
Robert-Dumesnil [rå’bæ.r-dyme’nil], fransk
Kobberstiksamler og Skribent, f. 1778, d. i Paris
1864. R., der havde studeret Jura og virkede
som Notar, helligede al sin Fritid til sin
Hovedinteresse: Tilvejebringelsen og Ordningen af en
omfattende Samling af Kobberstik. Resultatet af
sine Undersøgelser og Forskninger nedlagde
han i sit Hovedværk: Le peintre-graveur
français, ou Catalogue raisonné des estampes
gravées par les peintres et les dessinateurs de
l’École française (8 Bd, 1835—50; efter Forf.’s
Diød fortsat af Duplessis og Baudicour).
(A. R.). L. S.
Robert-Fleury [rå’bæ.r-flø’ri], 1) Joseph
Nicolas, fr. Maler, f. 1797 i Köln, d. 5. Maj
1890 i Paris. Han studerede i Paris under Gros,
Girodet og H. Verneit, derefter i Italien, slog
sig 1826 ned i Paris og var 1865—66 Direktør
for det fr. Akademi i Rom. Med det gribende,
ogsaa koloristisk fremragende
»Bartholomæus-Natten« (1833) viste han sig som en af
Frankrigs evnerigeste Kunstnere. Derefter har han,
i Tilslutning til ældre hævdvunden Kunst, i en
Rk. Arbejder af træffende Karakteristik og med
Forkærlighed for Livets Skyggesider skildret
dramatiske Tildragelser fra Middelalderens
Historie. »Religionssamtalen i Poissy 1561« (1840),
»Jane Shore« (1850) og »Et Hus plyndres i
Giudecca i Venezia« (1855) kom m. fl. a. til
Luxembourg-Museet. Andre Værker: »Tasso«
(1827), »Karl V i Kloster« (1857) etc.; i
Versailles-Mus. ses »Chlodovech’s Indtog« og
»Balduin af Flandern«, i Antwerpens Mus. »Tizian’s
Lig«, endvidere Arbejder i Museerne i
Montpellier, Nantes, Ravené-Gal. i Berlin etc. For Paris’
Handelsret udførte han fire store Oliemalerier
(Tribunalets Historie). Ogsaa en Del
Portrætter.
2) Tony, fr. Maler, Søn af ovenn. J. N.
R-F., f. 1. Septbr 1837 i Paris, d. 6. Decbr 1911
i Paris. Han var Elev af P. Delaroche og L.
Cogniet, senere Prof. ved Akad. i Paris og blev en
betydelig Historiemaler, med udpræget Blik for
det karakteristiske og virkningsfulde. Hans
første større Arbejde var »Varszava 8. Apr. 1861«;
med »Korinth’s sidste Dage« (1870,
Luxembourg-Mus.) slog han helt igennem. Derefter: »Louvois
og Vauban i Belfort« (1882, Mus. i Belfort),
»Gamle Kvinder i Kirke«, »Charlotte Corday«
(1874), det fremragende »Dr. Pinel befrier de
vanvittige i Salpetrière for deres Lænker«,
»Mazarin og hans Niecer« m. fl.; i senere Tid malede
han med lysere Palet, saaledes Genrebilleder
som »Modellens Hvil«, »Syerske« m. v.; ogsaa
Portrætter. For Luxembourg-Paladset malede
han 1880 Loftsbilledet »D. franske Skulpturs
Forherligelse«.
A. Hk.
Robert Guiscard [rå’bæ.r-giska.r], se
Guiscard.
Roberti [ro.berti], Ercole, ital. Maler (c.
1440—96), uddannet under Paavirkning fra den
paduanske Skole, men dog særlig fra Piero d.
Francesca og C. Tura, nød megen Anseelse i
Ferrara, var fra 1487 Este’rnes Hofmaler (1490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
