Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodbertus, Johann Karl - Rodbeskæring - Rodbrud - Rode (Længdemaal og Markmaal) - Rode (mil.) - Rode, Andreas Gotred Anderson - Rode, Christian Bernhard - Rode, Gotfred Benjamin - Rode, Halfdan - Rode, Helge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Økonomien Statsøkonomi, ikke
Individualøkonomi, Maalet ikke Individets Lykke, men
Samfundets Velfærd. I Modsætning til den
Marx-Engels’ske politiske Radikalisme og
Internationalisme er R.’s Socialisme monarkisk og
national; han ventede sine Krav fyldestgjorte
gennem det Hohenzollern’ske Dynasti. (Litt.:
K. Diehl, Art. »R.« i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaft«, Bd 7 [Jena 1911], med
righoldig Bibliografi; T. Kozak, »R. J.’s
sozialökonomische Ansichten« [Jena 1882]; Georg
Adler, »R., der Begründer des
wissenschaftlichen Sozialismus« [Leipzig 1883]; Jul. Zuns,
»Einiges über R.«, I »Grundrentenproblem«, II
»Kreditnot« [Berlin 1883]; H. Dietzel, »K. R.
Darstellung seines Lebens und seiner Lehre«
[2 Bd, Jena 1886—87]; Ch. Andler, Les
origines du socialisme d’État [Paris 1897]).
(K. V. H.). Sv. N.
Rodbeskæring, se Beskæring.
Rodbrud kaldes hos træagtige Planter den
Livsytring hos Rødderne, som svarer til
Løvspringet, idet der frembryder talrige
Rodspidser, som vokser forholdsvis stærkt i
Længde; R. finder ofte Sted om Efteraaret, men for
øvrigt ogsaa til andre Aarstider, forsk. hos de
forsk. Træarter og tilsyneladende noget
afhængigt af Egnens ell. Aarets Vejrlig. Omflytning af
Planter maa helst foregaa forud for R.
C. V. P.
Rode, 1) ældre Længdemaal, i Danmark =
3,128535 og tidligere i Norge = 3,137425 m. 2)
Markmaal, i Danmark = 1/560 Td. Land =
9,850402 og tidligere; i Norge = 9,843436 m2.
(N. J. B.). Th. O.
Rode (mil.) kaldes de i Linien i sluttet Orden
tæt bag hinanden staaende Folk. Da
Opstillingen i Linien nu er paa 2 Geledder,
dannes R. af 2 Mand. Mangler Manden i det
bageste Geled, kaldes R. for blind. Staar R.
lige bag hinanden, fremkommer den saakaldte
Rodekolonne, med 2 Mands Front.
(B. P. B.). E. C.
Rode [’ro.ðə], Andreas Gotfred
Anderson, dansk Maler, f. i Aarestrup Sogn 3.
Decbr 1862, cand. pharm. og ansat paa forsk.
Apoteker. Gav sig i sin Fritid til at male paa
egen Haand med saa godt Resultat, at han
1892 blev optaget direkte i Akademiets øverste
Klasses og 1895 bestod Afgangsprøven derfra. S.
A. udstillede han første Gang, »Køer paa
Marken«, og vandt Neuhausen’s Præmie; siden har
han stadig udstillet Billeder af Landskaber med
Køer og Heste. 1895 ansat ved den kgl.
Porcelænsfabrik, hvor han har udført et omfattende
og værdifuldt kunstnerisk Arbejde. Fra 1902
ansat som Lærer ved Akademiets Modelskole
for Malere.
P. J.
Rode [’ro.də], Christian Bernhard,
tysk Maler og Raderer fra Berlin (1725—97).
Skolet under Pesne og C. van Loo og ret
maniereret som Kunstner kom han til at spille en
fremtrædende Rolle i berlinsk Kunstliv, stod i
Frederik den Store’s Yndest, udførte
dekorative Arbejder for Sanssouci, malede bib.
Billeder til Berlins Marie-Kirke (det betydelige
»Nedtagelsen fra Korset«) og gjorde Lykke med
sine mange Skildringer fra Brandenburgs
Historie, særlig fra Frederik den Store’s egen
Tid. 1783 blev han Akademidirektør i Berlin.
Hans Raderinger (flere Hundrede Blade, de
Schlüter’ske Masker, Illustrationer til Gessner’s
Idyller) vandt vid Udbredelse.
A. Hk.
Rode [’ro.ðə], Gotfred Benjamin,
dansk Forf. og Skolemand, f. 9. Marts 1830 paa
Vallø, d. 29. Aug. 1876 paa Skovgaard ved
Ordrup. Efter at være blevet Student 1847 og
nogle Aar efter at have bestaaet anden
Eksamen virkede R. i adskillige Aar som Lærer,
dels ved Folkehøjskolen i Rødding, dels paa
Herlufsholm og i Kbhvn. 1864 underkastede R.
sig Magisterkonferens i nordisk Filologi og
erhvervede to Aar efter Doktorgraden ved en
Afh. om »Renæssancens tidligste
Eftervirkninger paa nordisk Litt.«. 1874 oprettede han paa
sin Ejendom Skovgaard en Folkehøjskole, der
bestod indtil hans Død. R. har fremdeles udg.
en Samling »Digte og Sange« (1857) og
»Fortællinger og Vers for større og mindre« (1858),
et Stykke pædagogisk Æstetik, der i adskilligt
minder om Kaalund og Richardt. R. var ved
sit Ægteskab med Orla Lehmann’s Datter og
ved personlige Sympatier blevet en af de
Ledende inden for de national-liberale Kredse.
J. Cl.
Rode [’ro.də], Halfdan, norsk
Operasanger, f. i Porsgrund 20. Juni 1870. Han
studerede i Oslo, Berlin og Milano, debuterede som
Koncertsanger 1894, optraadte 1900 som Figaro
i »Figaros Bryllup«, 1902 som »Don Juan«, har
senere optraadt som Toreadoren i »Carmen«,
Marcello i »La Bohême«, Olav Lind i »Lejla«,
Konsulen i »Mad. Butterfly«, Ypperstepræsten i
»Aïda« og desuden været en hyppig benyttet
Solist ved Koncerter. R. var i en Række Aar
knyttet til Nationalteatret i Oslo, hvor han
ogsaa virkede som Sanglærer, men tog Afsked
herfra 1917 og har senere ikke været fast
knyttet til nogen Scene.
I. H.
Rode [’ro.ðə], Helge, dansk Forf., Søn af
ovenn. G. B. R., f. 16. Oktbr 1870 i Kbhvn.
Efter Faderens Død fulgte R. ligesom hans
nedennævnte Broder Ove med deres Moder til
Norge, hvor hun ægtede Politikeren og
Litteraten E. Vullum. Som ganske ung kom R.
imidlertid tilbage til Kbhvn, hvor han — bortset
fra Rejser og Ophold i Udlandet, især i Norge
og Italien — er forblevet. R. slog først an som
Lyriker. Hans Digtsamling »Hvide Blomster«
(1892) gjorde en Del Indtryk paa Datidens
Unge ved en fremmed Blanding af en —
aabenbart ægte — dyb, enkel Følelse ved Livet og
Døden, en noget søgt Særhed og en skær,
»hvid« Skønhedslængsel. I senere Samlinger
(»Digte« [1896], »Digte, gamle og ny« [1907], »Ariel«
[1914], »Den stille Have« [1922]) har hans Lyrik
faaet mange fl. Strenge, og Spillet er blevet
fastere. I Vers af em egen spinkel og bleg Ynde
giver han Luft for almene Livsstemninger, snart
af en æterisk, svævende Lethed, snart af Angest
og Tungsind, og der er Shelley’ske Toner i
hans kosmiske Naturfantasi og sjælfulde
Plantedrømme. Omkr. Fødselens Mysterium,
Tilværelsens Gaadefuldhed og Tilintetgørelsens
Afgrund kredser hans Tanker dybsindigt. Men
hans Vers kan ogsaa, snart skælmske gratiøst,
snart jævnt og inderligt, give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
