Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom (ital. Roma)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huse, der laa langs Flodbredden, og endvidere
satte en Bom for de talrige Oversvømmelser,
der tidligere hærgede Byens lavere Kvarterer,
endelig Anlæggelsen af en bredere
Færdselsaare gennem R.’s snævre og uregelmæssige
Gader. I Retning Ø.—V. fra Piazza di Termini i
Nærheden af Banegaarden til Tiberen gaar
denne ny Vej, der i sine 3 forsk. Afsnit fører
Navnene Via Nazionale, Via Plebiscito og Corso
Vittorio Emanuele og fortsættes over Floden
ad Broen Ponte Vittorio Emanuele. Af de
øvrige 12 Broer er 3 delvis antikke. Ponte Sant’
Angelo, der fører over til Engelsborg og
genaabnedes 1895 efter Restauration, hviler paa 5
Buer, af hvilke de tre midterste stammer fra
den antikke Pons Ælius. Af de to Broer, der
fører over til Tiber-Øen San Bartolomeo, er
den vestlige 1889—90 fuldstændig ombygget;
men den østlige Ponte Quattro Capi er endnu
i det væsentlige den samme som den gamle
Pons Fabricius. Af Pons Æmilius, paa hvis
Plads nu Ponte Rotto ligger, har man kun ladet
tilbage en enkelt Pille, der staar som Monument
midt i Floden. Ponte Sisto paa samme Sted
som Oldtidens Pons Aurelius er bygget 1474 og
udvidet 1874. I Modsætning til de ældre
Stenbroer er de fleste af de nyere af Jern. De
interessanteste af R.’s gamle Porte er Porta del
Popolo, der er bygget af Vignola 1561 og
udvidet 1870, Porta Pia, der er opført 1564 efter
Michelangelo’s Udkast, Porta Maggiore (med
gamle Akvædukter i Overbygningen), Porta San
Giovanni fra 1574 samt paa højre Tiber-Bred
Porta Portese fra 1643, Porta San Pancrazio,
der er genopført efter Belejringen 1849, og
Porta Santo Spirito, en ufuldendt Bygning af
Sangallo fra 1540.
Foruden den ovenn. ny, østvestlige
Færdselsaare og en lgn., Via Cavour, fra
Hovedbanegaarden til Forum, kan nævnes de gamle
Hovedgader, den 1500 m lange Via del Corso fra
Piazza del Popolo til Piazza Venezia, Via di
Ripetta fra Piazza del Popolo til San Luigi dei
Francesi og Via del Babuino ira Piazza del
Popolo til Piazza di Spagna, fortsat som Via
Maoelli med en Tunnel gennem Quirinale til
Via Nazionale. Bl. Byens mange Pladser
fremhæves den berømte Peters-Plads (Piazza di
San Pietro), der er af elliptisk Form, 273 m
lang og 226 m bred, og paa hvis Midte findes
2 Springvande samt en 25 1/2 m høj ægyptisk
Obelisk af rød Granit. Paa begge Sider af
Pladsen og i Forbindelse med Peters-Kirken
løber Bernini’s prægtige Kolonnader fra 1667
med 284 doriske Travertinsøjler. Fra
Kapitolspladsen (se Capitolinus mons), der
omgives af Paladser, kommer man til den S. f.
Højens Fod liggende Forum Romanum. Den
Plads, der nutildags er Centrum for Folkelivet,
er Piazza Colonna midt paa Corsoen, der
bærer sit Navn efter Marcus Aurelius’ Søjle, der
under Sixtus V restaureredes af Fontana. I
Nærheden ligger Piazza di Monte Citorio med
Deputeretkamret og en Obelisk, der i Aaret 10
f. Kr. af Augustus bragtes fra Heliopolis til R.
og 1798 opstilledes her. Af andre berømte
Pladser nævnes den store Circo Agonale ell. Piazza
Navona med 3 Springvande, af hvilke det
største har Kolossalfigurer af de fire største Floder
(ɔ: Donau, Ganges, Nil, Rio de la Plata), Piazza
di Spagna, fra hvilken den berømte sp. Trappe
fører til Pladsen foran Kirken Trinità de’ Monti,
Piazza del Popolo og Piazza Venezia, der
afslutter Corsoen henh. mod N. og S. Yderligere
nævnes Campo di Fiori, der er Grønttorv, Piazza
Tartaruga med et ejendommeligt Springvand,
Piazza del Quirinale med Fontana del Monte
Cavallo og de antikke Kolossalstatuer af Kastor
og Pollux, Piazza della Fontana di Trevi med
R.’s største og mest smykkede Springvand samt
Piazza dei Cinquecento ved Banegaarden, det
ny Anlæg Piazza Vittorio Emanuele og det fra
1811 stammende Anlæg Monte Pincio, der har
Buster af berømte Italienere og er Romernes
mest besøgte Spadserested.
Sin Rigdom paa Springvande og strømmende
Vand skylder R. de fire store Vandledninger,
der er byggede med Benyttelse af antikke
Akvædukter, og som daglig forsyner Byen med c.
235000 Kbm. Vand. Da alle Ledninger endnu
mangler store Bassiner inde i Byen, ledsages
dog hver Forstyrrelse i Hovedledningerne af
Vandmangel. Den største Del af Byen paa
venstre Flodbred forsynes af Acqua Vergine, hvis
Funktion aldrig har været afbrudt. 1585—87 lod
Pave Sixtus V med Benyttelse af Acqua Marcias
og Acqua Claudias Buerækker Vandet fra Acqua
Alexandrinas Kilder føre til det ny af ham
anlagte Kvarter paa de østlige Høje. 1609—11 lod
Paul V af den gl. Acqua Traiana indrette den
ny Acqua Paola, der forsyner Kvartererne V. f.
Tiberen; dens Vand, der kommer fra Lago di
Bracciano, er dog af temmelig ringe Kvalitet.
Den 1870 restaurerede Acqua Marcia-Pia, der
kommer fra Anio-Dalen, fører godt, om end
stærkt kalkholdigt Vand. Har R.’s moderne
Vandforsyning Oldtidens større Bygge evne at
takke for sin Righoldighed, er Byens Udstyrelse
med Skulpturværker paa lgn. Maade at føre
tilbage til tidligere Tiders Kunst, og R. har kun
faa (Statuer og Mindesmærker af moderne
Kunstnere. Af saadanne nævnes Mindesmærket
for de i Kampene ved R. 1867 og 1870 faldne
Brødre Cairoli fra Pavia, Statuerne af Cola di
Rienzi, Giordano Bruno, Digteren Metastasio og
Statsmændene Sella og Minghetti og
Mindesmærket for Garibaldi, samt endelig det kolossale
Viktor-Emanuelsmonument, indviet 1911, paa
Nordskraaningen af Kapitolium; dette mægtige
Monument, op til hvilket der fører en
pragtfuld Trappe, bærer paa sin anden Afsats
Kongens store Rytterstatue, derover er en Portika
med Firspand, og Sejrsgudinder og øverst en
statuesmykket Attika. Bl. R.’s talrige, c. 400
Kirker er de ældste Bygningsværker de, der
opr. er opførte som hedenske Templer og
senere indviede til kirkelig Brug. Af saadanne
nævnes Santi Cosma e Damiano, der har
Mosaikker fra 6. Aarh. og opr. er Tempel for
Divus Romulus, San Lorenzo i Antonius’ og
Faustina’s Tempel samt Pantheon (s. d.). En
Hovedsal i Diocletians-Termerne forvandlede
Michelangelo 1561 paa Befaling af Pave Pius
IV til en Kirke, Santa Maria degli Angeli, der
1749 paa en uheldig Maade restaureredes af
Vanvitelli. R.’s største Rundkirke Santo Stefano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
