- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
380

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roscommon - Roscrea - Rosdzin - Rose (se Rosa) - Rose (i arkitekturen) - Rose, den gyldne - Rose, den røde og den hvide - Rose, Christoffer Pauli - Rose, Elisabeth Caroline Amalie - Rose, Gustav - Rose, Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Roscommon [rås’kåmən], County i den
nordvestlige Del af Fristaten Irland (Prov.
Connaught) med 2450 km2. R. er et bølget
Sletteland uden større Højder (Slieve Bawn 263 m),
men med store Mosestrækninger og Søer. Dog
forekommer ogsaa frugtbar Jord, navnlig
Boyle-Sletten, der anses for Irlands bedste Græsland.
Undergrunden er Kalksten fra Kultiden.
Hovedfloden er den sejlbare og fiskerige Shannon,
til hvilken Boyle mod N. og Suck, der danner
Sydvestgrænsen, er Bifloder. Shannon
gennemstrømmer fl. store Søer (Boderg og Ree) og
gør ofte Skade ved sine Oversvømmelser.
Befolkningen, hvoraf 97 % henregner sig til den
kat. Kirke, er stærkt i Aftagende. Medens der
1841 fandtes 253000 Indb., var der 1891 kun
114400 og 1911 93956 Indb. Agerbrug og
Kvægavl er næsten de eneste Næringsveje. Af
Arealet henligger 60 % som Enge og Græsmarker,
21 % dyrkes, og kun 1 % er skovklædt. Der
dyrkes især Havre og Kartofler, men i
aftagende Mængde; Kvægholdet gaar derimod
noget fremad. Jernmalm brydes ikke længere, men
Kulproduktionen i den nordlige Del af R. er i
Stigning. Hovedstaden er R. (1911: 1858 Indb.).
(M. Kr.). G. G.

Roscrea [rås’krei], By i det sydlige Irland,
Tipperary County, 90 km NV. f. Waterford, er
en gl By med et Kloster, hvis ældste Del
stammer fra 7. Aarh.; desuden er der Borgruiner.
R. har Mølle- og Garveindustri og c. 2500 Indb.
G. G.

Rosdzin [’råzdzin], Flække i polsk Vojvodi
Slask (Schlesien), har (1921) 10984 Indb. Zink-
og Glasindustri, Svovlsyrefabrikation, betydelige
Stenkulsgruber.
N. H. J.

Rose, se Rosa.

Rose, i Arkitekturen et cirkelrundt Vindue,
hyppigt af meget anselig Størrelse og placeret
i de middelalderlige Storkirkers Vestfacader,
hvor det findes i Midtpartiet, over
Hovedindgangsdøren (se Bygningskunst, Tavle IV,
Notre Dame i Paris). I den sentromanske Stil,
hvor R. først optræder, er Murstavene ofte
formede som Søjler, der mod deres Natur stilles
som Eger i et Hjul; Gotikken bruger sit
sædvanlige Stavværk i dets mange skiftende
Former.
C. A. J.

Rose, den gyldne, se gyldne Rose.

Rose, den røde og den hvide, se
England, S. 292 ff.

Rose, Christoffer Pauli, dansk
Skuespiller og Instruktør, f. 10. Oktbr 1723 i Kbhvn,
d. 30. Oktbr 1784 smst. R. var bl. de første
Studenter, der meldte sig, da den danske
Skueplads 1747 genopstod, og han tjente allerede
sine Sporer paa Interimsteatrene, saaledes at
det tilfaldt ham at sige Prologen ved
Aabningsforestillingen paa Kongens Nytorvs Komediehus
1748. Hans kunstneriske Udvikling svarede til
hans personlige: Som ung, da han ved sit
smukke Ydre og sit livfulde Væsen var
Teatrets elegante Leander-Fremstiller, kaldte
Holberg hans Liv »en Kiæde af Uordentligheder«,
men siden, da han over de Voltaire’ske Helte,
som han spillede i Tidens udvendige fr. Manér,
naaede frem til af blive Scenens værdige,
erfarne Verdensmand, kaldte Ungdommen, f.
Eks. Schwarz og Rahbek, ham »Fader R.«.
Først i dette Rollefag, hvortil hans tiltagende
Sværhed gavnede ham, vandt han fuld
Anerkendelse. R. optraadte sidste Gang 23. Septbr
1784 som Melac Fader i »De to Venner«, og
da han, kort efter døde, gav Teatret en
Mindefest til hans Ære. (Litt.: »Holberg’s
Komedier«, Jubeludg. III [Kbhvn 1888]; Robert
Neiiendam
, »Breve fra danske
Skuespillere«, I [Kbhvn 1911]).
R. N.

Rose, Elisabeth Caroline
Amalie
, f. Bøttger, dansk Skuespillerinde, døbt
25. Septbr 1738 i Kbhvn, d. 23. Febr 1793 smst.
Traditionen vil, at det var efter Holberg’s
Tilskyndelse, at R. gik til Teatret, hvor hun,
debuterede 28. Juni 1752 som Leonora i
»Kilderejsen« og efter Jfr. Thielo’s Død (1754) fik
et stort Repertoire, ikke fordi hun var et
betydeligt Talent, men fordi hun besad megen
Arbejdsevne og savnede Konkurrenter. R.
agerede sine Elskerinde- og Heltinde-Roller i
Tidens affekterte Teatertone; Rosenstand-Goiske
kaldte hendes Diktion »iskold og slæbende«,
ledsaget af konventionelle Bevægelser. Mere
naturlig virkede hun i Koketteroller og som
Anstandsdame; her gav hun et Spejlbillede af
sit eget fordringsfulde Væsen. 41 Aar gl ægtede
R. den forannævnte, da 56-aarige C. P. R., til
hvem hun længe havde staaet i Forhold. Skønt
hendes Dannelse var saare ringe, virkede hun
som Instruktrice og fik 1771 opført Skuespillet
»Clarisse ell. den forreiste Frøken«, hvori hun
selv spillede Hovedrollen. Hun optraadte sidste
Gang 1. Novbr 1792 som Markisen i »Den
virkelige Vise«. (Litt.: »Holberg’s Komedier«,
Jubeludg., III [Kbhvn 1888]; Robert
Neiiendam
, »Breve fra danske Skuespillere«, I
[Kbhvn 1911]).
R. N.

Rose [’ro.zə], Gustav, tysk Mineralog, f. i
Berlin 28. Marts 1798, d. smst. 15. Juli 1873.
R. studerede bl. a. hos Berzelius; han blev 1826
ekstraord. og 1839 ord. Prof. i Mineralogi i
Berlin. R. ledsagede 1829 Alex. v. Humboldt og
Ehrenberg paa deres Rejse i Sibirien. Nogle af
de kendteste bl. hans talrige Undersøgelser
angaar Krystallernes elektriske Egenskaber og
Kalciumkarbonatets forsk. Modifikationer. Bl.
hans Skr nævner vi:
»Mineralogisch-geognostische Reise nach dem Ural, dem Altai und dem
Kaspischen Meere« (2 Bd, 1837—42), »Elemente
der Krystallographie« (1833), »Ueb. das
Krystallsystem des Quarzes« (1846), »Beschreibung
und Eintheilung der Meteoriten« (1863).
(N. V. U.). O. B. B.

Rose [’ro.zə], Heinrich, tysk Kemiker, f.
6. Aug. 1795 i Berlin, d. 27. Jan. 1864 smst. R.
begav sig, efter først at have studeret Farmaci
i Danzig og at have fortsat Studiet i Berlin,
1819 til Sthlm, hvor han studerede under
Berzelius’ Vejledning; 1821 tog han Doktorgraden
i Kiel, 1822 blev han Docent i Kemi ved
Universitetet i Berlin, 1823 ekstraord. Prof. og 1835
ord. Prof. ved samme Univ. 1832 var han
bleven Medlem af Videnskabernes Akademi i
Berlin. R. var i høj Grad berømt baade som
Lærer og som Videnskabsmand. Hans talrige
Arbejder faldt i alt væsentligt inden for den
analytiske Kemis Omraade, men omfatter som
Følge heraf næsten alle Stoffer inden for den
uorganiske Kemi. Hans Undersøgelser er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free