- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenberg, Carl Frederik Vilhelm Mathildus - Rosenberg, Julie - Rosenberg, Otto - Rosenberg, Peter Andreas Plum - Rosenberg, Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maanedsskrift« (1858—65), en »Illustreret
Verdenshistorie« (1860) med særlig Vægt paa de
kulturhistoriske Forhold og en Afh. om
»Rolands-Kvadet« (1861), hvorved han vandt
Doktorgraden. Men stærkt grebet af Fædrelandets
Ulykke 1864 kastede han sig ivrig ind i
Drøftelsen af de politiske Forhold, bl. a. i
»Fædrelandet«, og udfoldede stor Iver for at udbrede
den nordiske Enhedstanke og bane Vej for dens
Virkeliggørelse, da han heri saa Nordens
eneste Frelse. Han affattede 1864 et Udkast til
en nordisk Union, der blev Grundlag for de
Forhandlinger, som Carl XV s. A. førte med
den danske Regering, og han udviklede denne
Tanke nærmere i en omfattende Fremstilling
af »Den politiske Skandinavisme«, var
Medstifter af »Nordisk Samfund« 1865 og forfattede
paa dets Vegne en Række »Blade til Menigmand
fra danske Skandinaver«, som siden gik over til
at blive »Ugeblade til Menigmand« (1867—69).
Ligeledes var han Medredaktør og flittig
Medarbejder af G. Hamilton’s »Nordisk Tidsskrift«
(1866—70), hvilket nærmest forvoldte hans
Afskedigelse. Endnu i nogle Aar fortsatte han
denne politiske Virksomhed (var 1873—74
Redaktør af »Dansk Ugeblad«), men trak sig
derefter tilbage i Mismod og Bitterhed imod
Venstre — som han ellers i fl. Maader stod nær —
fordi det ikke vilde gøre Forsvarssagen, som
han selv omfattede med sværmerisk Begejstring,
til sin Hovedopgave. Han var desuden en varm
Talsmand for Islands Selvstændighed og fulgte
med, da Kong Christian IX 1874 drog til Island
for at fejre dettes Tusindaarsfest. Han vendte
sig derefter igen til sine hist. Studier, skrev
nogle dygtige Folkeskrifter »Danmark i 1848«
(1873), »Gustaf Adolf« (1879), og samlede
endelig sine Kræfter til en. grundig og aandfuld
Fremstilling af »Nordboernes Aandsliv«, som han
desværre kun fik halvt fuldendt (3 Bd,
1878—85). 1884 blev han Docent ved Univ. i nordisk
Sprog og Litteratur.
E. E.

Rosenberg, Julie, f. Gundestrup, dansk
Koncertsangerinde, f. 17 Apr. 1871 i Odense,
har navnlig lagt Vind paa Foredraget af danske
Romancer og Folkeviser, hvormed hun har
optraadt i Skandinavien og i Amerika.
S. L.

Rosenberg [’ro.sənbærj], Otto, sv. Botaniker,
f. 9. Juni 1872, Dr. phil. 1899, Docent ved Sthlm’s
Högskola 1900, Laborator 1905 og siden 1911
Prof. smst. R. har udfoldet en betydelig
videnskabelig litterær Virksomhed, som særlig i de
sidste 20 Aar vedrører Planternes Cytologi og
Kromosomerne i deres Forhold til
Arvelighedslæren. Nævnes kan hans Arbejde over Zostera’s
Kimdannelse og over Drosera
(Soldug)-Bastardens Cytologi (1904, 1909). Han var den første,
som paaviste, at hos en Bastard, hvis Forældre
har forsk. Kromosomtal, sker der Udstødelse
af overtallige Kromosomer ved
Tetradedannelsen. Ved smukke Undersøgelser (1907) over
Kimdannelse hos apogame (»partenogenetiske«)
Høgeurter (Hieracium) viste han, at de
normale Ægceller degenererer og erstattes af
andre med dobbelt (diploidt) Kromosomtal; en
Række senere Undersøgelser over disse
Høgeurter og ogsaa over andre Planter har
ligeledes givet vigtige Resultater. R., der er
Medlem af det sv. Vetenskapsakademi, er kendt
som en dygtig og inciterende Lærer, og fra hans
Laboratorium er udgaaet en hel Stab af yngre
sv. Forskere, ligesom det søges af ikke faa
Udlændinge.
C. H. O.

Rosenberg, Peter Andreas Plum,
dansk Forf., Oplæser og Foredragsholder, Søn af
ovenn. C. F. R., f. i Kbhvn 28. Juli 1858, Student
1875, Magister i Religionsfilosofi 1884, var i fl.
Aar Lærer ved kbhvn’ske Privatskoler,
1889—1909 med enkelte Afbrydelser Instruktør ved
Dagmarteatret, fra 1909 Censor ved
Privatteatrene. Han har dyrket usædvanlig
omfattende Interesser og i Anskuelser været en
Bekæmper af den brandes’ske Radikalisme og en
Talsmand for Kristendommen og de nationale
Traditioner i Aandslivet. Han debuterede som
Forf. med Fortællingen »Af et Digterliv« (1881).
En lang Rk. Skuespil af ham er blevet opført
paa forsk. Teatre: »Fantomer« (1883, det kgl.
Teater), »Hjarne« (1883, Dagmarteatret),
»Klytemnestra« (1889, smst.), der regnes for hans
betydeligste Arbejde, »Henning Tondorff« (1894,
smst.), »Dønvig Præstegaard« (1899, smst.),
»Hjælpen« (1904, det kgl. Teater),
»Hyggeligheden« (1905, Frederiksberg Teater), »Byen ved
Havet« (1906, det kgl. Teater), »Politik« (1908,
i Provinsen), »Den gamle Skov« (1912, det kgl.
Teater), »Kunstnernaturer« (1918,
Dagmarteatret). Endvidere har R. oversat Skuespil
saaledes paa meget fremragende Maade
Rostand’s »Cyrano de Bergerac«. Han har ogsaa
oversat Goethe’s Lyrik, og han har forfattet den
romantiske Digtning »Salighedens Ø« (1908),
»Smaa Fortællinger« (1910), Digtsamlingen »Pil
og Pletter« (1910), endvidere en Rk.
populærvidenskabelige Bøger: »Søren Kierkegaard«
(1898), »Rasmus Nielsen« (1903),
»Grækeraanden« (1903), »Romeraanden« (1905),
»Kristenaanden« (1909), »Herman Bang« (1912),
»Bjørnson« (1915). Han har for Kunstforlaget
»Danmark« redigeret »Store nordiske
Konversationsleksikon« og »Verdenskrigen«. — R. er ikke
banebrydende som Digter, ikke dybtgaaende
som Forsker, men et meget fremragende Talent
som populær Forelæser og Oplæser. Han har
virket i næsten enestaaende Udstrækning rundt
om i Folkeuniversitetsforeninger,
Højskoleforeninger o. a. Foredragsforeninger. Særlig har
han lagt Vægt paa gennem en hensigtsmæssig
Forening af Foredrag og Oplæsning at vække
sine Tilhøreres Sans for de klassiske Digteres
Værker.
H. J-n.

Rosenberg, Vilhelm, dansk Komponist, f.
20. Aug. 1862 i Kbhvn, blev Student 1881, men
vendte sig dog snart til Musikken, Elev af det
kgl. Konservatorium 1883—85. Lærer i Sang og
Komposition ved Horneman’s Konservatorium
1890—1906. Ancker’ske Legat 1892.
Musikdirigent ved Dagmarteatret 1889—91. Dirigent for
Sangforeningerne »Ydun« og »Afholdsfolkenes
Fælleskor«. Hans Kompositioner omfatter en
Opera, »Lorenzaccio«, fremdeles Balletterne
»Terpsichore« og »De Forelskedes Luner« (kgl.
Teater resp. 1913 og 1917), Kantaterne »Attila«,
»Tonernes Verden« og »Charles Dickens«,
dertil Musik til en Række dram. Arbejder samt
Sangmusik.
A. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free