Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roshestvenskij, Zinovi Petrovitsch - Rosieresit - Rosinante - Rosiner - Rosing, Anton - Rosing, Hans Peter Michael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland og England paa Spil. R. fortsatte
Rejsen sønden om Afrika, medens Følkersahm’s
Afdeling gik gennem Sues-Kanalen. 9. Jan. 1905
forenedes begge Eskadrer i Nossi Bugten
(Madagaskar), hvor hele Flaaden forblev i længere
Tid; i Mellemtiden var endnu et 3. Opbud —
bestaaende af 1 større og 3 mindre
Panserskibe, 1 Panserkrydser, 3 Torpedojagere o. a.
— under Kontreadmiral Nebogatow blevet
udrustet hjemme, alle sammen ældre og daarlig
udhalede Skibe. Denne Eskadre forlod Libau
midt i Febr og stødte 9. Maj til R., der
imidlertid var naaet til Singapore. R.’s Flaade var
gennemgaaende mindre vel forberedt paa
Kamp: Besætningerne var uøvede,
Skydefærdigheden ringe, Materiellet uensartet, heller ikke
herskede der nogen god ell. tillidsfuld Aand bl.
Officerer og Mandskab. 27. Maj mødtes R.’s
Flaade og den jap. under Admiral Togo i
Tsushima-Strædet; i det paafølgende Slag led
R. et frygteligt Nederlag og blev selv saaret og
fanget. I en 1906 nedsat Krigsret blev han
frikendt for Ansvar, men fik Afsked.
C. W.-S.
Rosieresit, et Mineral, et vandholdigt
Aluminiumfosfat med en Del Bly og Kobber, der
er fundet som drypstenagtige Masser af
grønliggul Farve i en forladt Kobbermine ved
Rosières i Frankrig.
O. B. B.
Rosinante [sp. rapi’nantæ], Navnet paa Don
Quijotes usle Hest; Krikke, Øg.
Rosiner, Cibeber, Vindruer, der er tørrede
i Solen, sjældnere ved Ovnvarme, i første
Tilfælde enten, efter at man har afskaaret
Klaserne, ell. efter at man har overskaaret Stilken
halvt, saaledes at Klaserne dog bliver
hængende paa Ranken. Undertiden dyppes Druerne
før Tørringen i kogende Vand, undertiden,
navnlig i Sydeuropa, i Potaskelud. R. forsendes
som hele Klaser, Druerosiner, ell.
afplukkede og emballerede paa forsk. Maade. Gode
R. skal være søde, kødfulde, store, tørre og
blanke. De maa opbevares koldt og tørt, og Luft
og Lys maa saa vidt muligt holdes ude,
hvorfor man søger at presse dem fast ned i
Emballagen, da de ellers let gaar i Gæring. R.
benyttes foruden til Dessert ogsaa af Bagere og
til Fremstilling af Cider, men naar de er blot 3
Aar gamle, kan de kun bruges til Fabrikation
af Eddike. — En særlig Slags R. er
Korender, Korinther, der faas af en Varietet
af Vindruen med smaa kerneløse, mørkeblaa
Bær. De vokser navnlig paa Halvøen Morea, i
mindre Mængde i Syditalien og paa Sicilien
Efter Tørringen fyldes Bærrene i store murede
Beholdere og stampes fast i disse, hvorefter
Indfyldningsaabningen tilmures. Bærrene
udtages af en Aabning forneden, efterhaanden som
de bruges. De maa opbevares udelukkede fra
Luften, hvorfor de altid holdes fast
sammenpressede i Emballagen, da de ellers let gaar i
Gæring og bliver sure.
K. M.
Rosing, Anton, norsk Kemiker, f. i
Fredrikstad 14. Aug. 1827, d. 29. Marts 1867. R.
tog 1849 partiel Eksamen i Fysik og Kemi ved
den polytekniske Læreanstalt i Kbhvn og
rejste hjem til Norge, hvor hans Haab om at blive
Prof. i Kemi ved Univ. efter Thaulow glippede
ved, at Posten pludselig og uden Konkurrence
blev besat med Tyskeren Strecker. R.
virkede nu nogle Aar som Kemiker ved Oslo
Gasværk uden dog at opgive sine videnskabelige
Studier og Interesser, der mere og mere kom
til at gaa i agrikultur-kemisk Retning. Da der
samtidig blev Tale om at oprette en norsk
Højskole for Landbruget, var R. selvskrevet til en
af Pladserne ved denne og foretog Efteraaret
1855—Juni 1861 med offentligt Stipendium en
større Udenlandsrejse for at uddanne sig for
denne Stilling. Han arbejdede i denne Tid hos
Stöckhard i Tharand og senere hos Boussingault
og Dumas i Paris. I sidstnævntes Laboratorium
udførte han sammen med Russeren Chichkoff
Undersøgelser over Indvirkningen af
Cyanammonium paa Alloxan og over Indvirkning af
Fosforklorid paa Benzoylklorid samt over
Sønderdelingen af det af Knaldsyren afledede
Trinitroacetonitril; endvidere en Del
Undersøgelser over Pyrogallussyrens Reaktioner, især
under Indvirkning af Brom. Disse Undersøgelser
er alle fremlagte i det fr. Akademi og
publicerede i dets Comptes rendus. 1858 drog han
til England, hvor han især satte sig ind i
Landbrugsforholdene, men blev det paafølgende
Foraar i Edinburgh ved en Blodforgiftning fængslet
i 2 Aar til Sygelejet. Sommeren 1861 var han
kommet sig saa vidt, at han kunde rejse hjem,
og overtog i Septbr s. A. sin Plads som Lærer
i Fysik og Kemi ved den nyoprettede »Højere
Landbrugsskole i Aas«. Snart kastedes han dog
atter paa Sygelejet, hvor han tilbragte sine 6
sidste Aar. Idet Stortinget bevilgede ham
Midler til den nødvendige Assistance, blev det ham
muligt i denne Tid ikke blot at udarbejde og
lade afholde sine Forelæsninger og lede
Undervisningen i Laboratoriet, men ogsaa at lade
udføre en lang Række af Undersøgelser, bl.
hvilke især maa nævnes Bestemmelser af
Kvælstofforbindelserne i Nedbør-, Elve- og Havvand,
ligesom han ogsaa tog Initiativet til
Tilvejebringelsen af de første norske Jord- og
Foderstofanalyser. Ejendommeligt for R. var hans
rige Initiativ og hans store organisatoriske
Talent. Foruden den danske polytekniske
Forening skylder ogsaa den 6 Aar yngre
polytekniske Forening i Oslo ham sin Stiftelse. Under
sit Ophold i Paris var han Medstifter af det
ligeledes endnu bestaaende Société chimique,
hvis Præsidentstol han en Tid beklædte.
Fremdeles var han den egl. Ophavsmand saavel til
det til den polytekniske Forening i Oslo
knyttede polytekniske Tidsskrift som til det franske
Répertoire de chimie pure et appliquée. Hans
Bestræbelser for Folkeoplysning gav sig bl. a.
Udslag i den af ham grundede og 1865—67
redigerede »Norsk Landmandsbog«, en
populær-videnskabelig Aarbog, der indeholder
mange udmærkede Artikler, der fremdeles har Bet.
for norsk Agrikulturkemi. (Litt.: Hedevig
R., »A. R.’s Alvorsliv« [Kbhvn 1871]; Samme,
»Ungdomstid og Rejseliv, Udvalg af A. R.’s
efterladte Breve og Optegnelser« [Oslo 1869];
P. Chr. Asbjørnsen, »A. R.« [Oslo 1869]
samt »Polyteknisk Ugeblad«, I, Nr 11 [Kbhvn
1896]).
John Sebelien.
Rosing, Hans Peter Michael, dansk
Digter og Oversætter (1830—1904). Som Student
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
