- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rotterdam - Rotteøerne - Rotthausen - Rotti - Rotting - Rottlera - Rottmann, Karl og Leopold - Rotten Park - Rottweil - Rotulæ - rotulus - Rotumah - Rotunde - Rotvold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indbyggere og 9 Havnebassiner. Efter en
Nedgang i Begyndelsen af 17. Aarhundrede voksede
den stærkt, samtidig med at
Besejjingsforholdene bedredes. Det første Sejlløb til Havet var
en Arm af Floden Merwede, Oude Maas, kun
3,8 m dybt. 1829 forkortedes Søvejen og
uddybedes til 5,15 m ved, at Øen Voorne blev
gennemskaaret. Den Arm, der nu løber forbi R.,
kaldtes Nieuwe Maas. Tildynding gjorde stadig
Adgangen utilfredsstillende. Planerne om
Sues-Kanalen og det, at R. fik regelmæssig
Dampskibsforbindelse med U. S. A., gjorde en
Forbedring af Sejlløbet til Havet nødvendig. 1863
vedtoges Loven om Gravning af det nuværende
Løb, Nieuwe Waterweg, 8 m dybt, til Hock
van Holland ved Nordsøen; det forbedredes
yderligere 1908 og 1917 (til 10 m Dybde ved
Lavvande), og R. er nu Verdens største
Kunsthavn. (Litt.: Jean Albert, Le Port de R.
[Paris 1914]; A. T. de Groot, »Der
Wasserweg über R. nach dem Meere« (Haag 1918];
Jan Feith, »Modern Holland« [Rotterdam
1922]; »Kamer van Koophandel en Fabrieken
voor R.« [Jaarverslag 1923]).
G. G.

Rotteøerne, se Aleuterne.

Rotthausen [’råtha^uzən], Bjergværksflække
i Preussen, Rhin Provinsen, ligger 8 km NØ. f.
Essen. (1919) 29413 Indb. R. har Steenkulsminer
og Flyvemaskinefabrikker.
(H. P. S.). O. K.

Rotti (Rotei), Ø i Nederlandsk Indien,
Residentskabet Timor, 1650 km2 med 80000 Indb.
Øen har gode Ankerpladser, er frugtbar og
frembringer Ris, Sukker, Tobak, Indigo,
Bomuld, Skildpadder og Trepang. Indfødte Fyrster
under Opsigt af en holl. Embedsmand regerer
Øen.
M. V.

Rotting, Spanskrør, 1 m langt og 4 cm i
Omkreds, er som Straffemiddel i dansk Ret
kun anvendelig paa Straffefanger som
Disciplinærstraf (indtil 27 Slag). Efter Straffeloven af
1866 kunde R. ogsaa anvendes som
Straffemiddel over for mandlige Forbrydere fra 15—18
Aar (10—25 Slag), men dette afskaffedes ved
Straffelovstillægget af 1. Apr. 1911. Rottingslag
tildeles paa Ryggen uden paa Skjorte og Vest,
men er ikke desto mindre en meget følelig
Straf, der kun maa anvendes efter indhentet
Lægeerklæring.
A. Gl.

I Norge kan der i Henhold til Lov og
Reglement for Fængselsvæsenet anvendes legemlig
Revselse med indtil 25 Slag R.
K. Ø.

Rottlera, se Mallotus.

Rottmann, 1) Karl, tysk Maler, f. 11. Jan.
1797 i Handschuhsheim ved Heidelberg, d. 7.
Juli 1850 i München. Han lærte først hos sin
Fader, Maleren og Tegnelæreren Friedrich R.
(1780—1817) og modtog uden synderlig
Tilfredsstillelse fra 1822 Undervisning paa Münchens
Akademi. Fra det bayerske Højland udvidede
han paa en Rejse 1826—28 sit Studiefelt til det
ital. Bjerglandskab. Resultatet heraf blev de
grandiose og storliniede 28 ital. Landskaber i
Fresko i Arkaderne i Münchens Hofgarten
(1829—33, nu delvis ødelagte af Vejrliget;
Kartonerne i Darmstadts Galeri). Efter en Rejse til
Grækenland 1834 malede han (enkaustisk paa
Cementgrund) en Cyklus af 23 Landskaber,
atter af betydelig Linieskønhed, men særlig
ejendommelige ved deres fine Lysvirkning
(Münchens ny Pinakoteks »R. Zimmer«). Flere af
disse Arbejder gengav han senere i Olie.
Staffelibilleder af R. findes nu i mange tyske Museer:
»Havkyst i Storm« (Schack-Gal. i München),
»Ægina-Templet« (Raczynski-Gal. i Berlin), tre
i Berlins Nationalgal. etc. R. indtager en
fremragende Plads i Kunsthistorien; paavirket af
Poussin og J. Koch fortsætter han det heroiske
Landskab, der lægger alle Landskabets
Bimotiver til Side for at dvæle ved de store,
karakteristiske Træk, den monumentale Linie
virkning. (Litt.: Biogr. ved Bayersdorfer;
Regnet i »Dohmes Kunst u. Künstler«). 2)
Broderen Leopold (1812—81) malede, især i
Akvarel, mange Bjerglandskaber, mere
naturalistisk gennemførte end Broderens. Han
gjorde sig ogsaa fortjent ved Udgivervirksomhed
(»Ornamente an d. Bauwerken Münchens«
[1845—49] m. m.).
A. Hk.

Rotten Park [’råtən-], se Birmingham.

Rottweil [’råtva^il], By i Württemberg i
Schwarzwald-Kredsen, 50 km SV. i. Tübingen
ved venstre Bred af øvre Neckar i en Højde af
600 m, har (1919) 10445 Indb. Landret, Amtsret,
Handels- og Erhvervskammer, Gymnasium, kat.
Lærerseminarium, Sindssygehospital, Samling
af Oldsager; Jernbaneværksteder,
Bomuldsvæveri, Krudtfabrik, Kornmarkeder, I Nærheden
Ruiner af en rom. Stad. R., der for en stor
Del har bevaret et middelalderligt Udseende,
blev i 13. Aarh. fri Rigsstad og kom 1803 under
Württemberg.
(Joh. F.). O. K.

Rotulæ (Rotulæ Sácchari) er smaa
halvkugleformede Sukkerkager, der fremstilles i
Konditorierne og Sukkervarefabrikkerne ved at
udrøre Sukkerpulver i varm Sukkersaft til en
passende Masse, som derefter hældes
draabevis paa en kold Plade, hvorved Draaberne
stivner til plankonvekse Kager, ell. Massen slaas
igennem en Si med Huller af passende
Størrelse. R. er vel kendte i Form af
Pebermyntekager (Rotulæ Menthæ piperitæ), der fremstilles
ved, at ryste R. med en Opløsning af
Pebermynteolie i Æter og derefter lade Æteren
fordampe.
(A. B.). E. K.

rotulus (lat.), en Rulle ell. Pakke
Aktstykker, Fortegnelse over Aktstykker.

Rotumah, Ø i det stille Ocean, hører til
Fidji-Øerne, 36 km2 med 2000 Indb.
Indbyggerne er kristne og lever af Kokosavl og Fiskeri.
Hovedstad er Fangwot. R. opdagedes 1791
af Edwards og Grenville, blev britisk 1879.
M. V.

Rotunde (ital. rotonda, lat. rotundus, rund),
en Rundbygning, et rundt Tempel, en rund Sal.
Primitive Hytters runde Form fastholdtes i den
klassiske Oldtid som Tempelbygninger for visse
Guddomme, der særligt var knyttede til Huset
og Arnen (Vesta), og som andre Tempelceller
omgaves da ogsaa den cylindriske Celle af
Søjler. Denne Tempeltype forekommer ikke mindst
i Italien, og det blev ogsaa den romerske
Arkitektur, der først skabte en R. med
Rumvirkning. Om den senere Udvikling, smlg.
Centralbygning og Centralkirke.
C. A. J.

Rotvold, Sindssygeasyl i Strinda, lige ved
Trondhjemsfjordens Sydkyst, c. 5 km Ø. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free